Troldtekt® akustik Plus

Troldtekt akustik Plus er en tolagsplade med enten en akustikdug eller forseglet mineraluld som bagbeklædning. Det giver en høj akustisk effekt.

Du kan for eksempel eftermontere løsningen på et eksisterende loft eller anvende den til et nedhængt, demonterbart akustikloft.

 

Foto: Thomas Mølvig, arkitekt MAA

Troldtekt akustik Plus er en tolagsplade, der består af en Troldtekt træbetonplade med en påklæbet bagbeklædning. Bagbeklædningen er enten en tynd akustikdug eller et lag forseglet mineraluld. Beklædningen er skåret til og trukket tilbage fra pladekanterne, så pladen passer ind mellem skinner eller træforskalling.

Fordi Troldtekt akustik Plus består af både en akustikplade og bagbeklædning, bliver begge dele monteret i én og samme arbejdsgang. Det sikrer en høj akustisk effekt og sparer tid på byggepladsen.

Til demonterbare lofter, hvor der er brug for adgang til installationer over loftet, er Troldtekt akustik Plus en optimal løsning. I skinnesystemer som Troldtekt T35 til skjult eller synlig montering skal du bare vippe akustikpladen op for at tilse og vedligeholde installationerne.

Med mineraluld: Lav indbygningshøjde, høj effekt 

Når du vælger Troldtekt akustik Plus med mineraluld, er mineralulden belagt med vlies på bagsiden og limet fast på Troldtekt pladerne. På den måde undgår håndværkeren at komme i kontakt med mineraluldsfibre.

Løsningen sparer samtidig plads, for med en indbygningshøjde på ned til kun 47 mm opnår du næsten samme lydabsorption som med et nedhængt Troldtekt loft, hvor akustikplader er monteret med bagvedliggende mineraluld. Derfor er løsningen et oplagt valg i rum med relativt lav loftshøjde.

Troldtekt akustik Plus fås i varianter med 20 mm eller 40 mm forseglet mineraluld. Begge kan monteres direkte på ny træforskalling, så du slipper for at fjerne det gamle loft, når du renoverer. Lidt afdækning og et rullestillads er alt, hvad du skal bruge.

Med akustikdug: Et effektivt og let alternativ

Du kan også vælge Troldtekt akustik Plus med en akustikdug. Her er den tynde dug – en særlig akustik fleece – limet fast bag på Troldtekt pladerne. Det sikrer effektiv lydabsorption uden brug af mineraluld.

Fordelen er, at pladen måler og vejer cirka det samme som den klassiske Troldtekt plade uden bagbeklædning. Det gør den lettere at transportere, stable, tilskære og løfte under montering. Fordi du undgår mineraluld, sparer du samtidig omkostninger til både indkøb og transport.

Når du monterer Troldtekt akustik Plus med akustikdug som et nedhængt loft, kan du forbedre rummets akustik markant. Det gælder også i de lave frekvenser (125-250 Hz). 

Vi anbefaler en indbygningshøjde på 200 mm. Ved lavere indbygningshøjder er effekten stadig højere end med de klassiske Troldtekt plader uden mineraluld – men ikke lige så høj, som når du monterer Troldtekt plader med bagvedliggende mineraluld.  

Download teknisk dokumentation

Troldtekt akustik Plus fås i følgende dimensioner:

Bredde (mm) 600          
Længde (mm) 600/1200/2400          
Tykkelse (mm)   25+0  25+20 35+20 25+40 35+40
    Troldtekt akustik Plus 25 Troldtekt akustik Plus 25+20 Troldtekt akustik Plus 35+20 Troldtekt akustik Plus 25+40 Troldtekt akustik Plus 35+40
Bagbeklædning   Akustikdug Mineraluld Mineraluld Mineraluld Mineraluld
Fin (kg/m2)   12,3 15,7 13,4 16,7
Ultrafin (kg/m2)   11,5 13,1 17,0 14,2 18,0
Ekstrem fin (kg/m2)   11,8 13,4 17,3 14,5 18,3

Lydabsorption

Her kan du se, hvordan forskellige Troldtekt akustikplader (ultrafin struktur) absorberer lyden:

 

Indbygningshøjde

Troldtekt akustik 
Klasse (aw)

Troldtekt akustik Plus 25
Klasse (aw)

Troldtekt akustik Plus 25+20
Klasse (aw)

Troldtekt akustik Plus 25+40
Klasse (aw)

45 mm

D (0,50)

C (0,60)*

C (0,75)

-

55 mm

D (0,50)

C (0,65)

B (0,80)*

-

65 mm

D (0,55)*

C (0,65)*

B (0,80)*

A (1,00)

200 mm

C (0,70)

A (0,90)

A (0,95)

A (1,00)

*Estimeret

En absorptionskoefficient (αw) på 1,00 svarer til 100 procent af lyden.

 

Se hvordan du monterer et Troldtekt akustik Plus loft i denne instruktionsfilm

Udvalgte referencer med Troldtekt® akustik Plus

Se også de 6 gode grunde til at vælge Troldtekt