Opgradering af Troldtekt® ventilation
Troldtekt® ventilation - nu med akustisk fleece
Troldtekt ventilation har i over to årtier løftet komforten i bygninger. Nu har vi gjort løsningen endnu bedre.
Loftet er et specialudviklet system af aktive Troldtekt plader til indblæsning af luft og passive Troldtekt plader, der lukker for luftgennemstrømning. Vi har nu udskiftet mineralulden bag på de passive plader med en tynd fleece.
Det pladsbesparende design gør pladerne nemmere at transportere og opbevare på byggepladsen. Desuden er den tynde fleece og lavere vægt med til at sikre lettere montering. Samtidig får du en høj lydabsorption på op til αw 0,95–1,00 (= 95-100%).