Viden skal bane vejen for mere træbyggeri
Elementer af lamineret træ kan matche beton i både styrke og pris, og har ovenikøbet en betydelig miljøfordel. Så hvorfor bygges der ikke mere i træ?
Lone Wiggers, arkitekt og partner i C.F. Møller, har udarbejdet en omfattede barriereanalyse af træ som byggemateriale. Hun påpeger, at velkendte indvendinger som brand- og fugtrisici, støj og økonomi sagtens kan overvindes med viden og nye rutiner på byggepladsen.
I en tid, hvor samfundet er på jagt efter kloge miljøbesparelser og reduktion af CO2-udledningen, kan det undre, at byggebranchen i Danmark ikke har større fokus på træ som materiale. Det undrede i hvert fald Lone Wiggers, der er partner i C. F. Møller. Med jævne mellemrum blev træ brugt som hovedmateriale af C. F. Møllers afdelinger i Sverige, Norge og Storbritannien, men i Danmark glimrede det ved sit fravær.
Lone Wiggers har derfor gennem de seneste år undersøgt årsagerne til manglen på træ i dansk byggeri og delt sine resultater med politikere og kolleger fra byggebranchen, blandt andet på Skovkonferencen på Christiansborg i oktober 2018.
– Træ er et fleksibelt materiale med masser af spændende arkitektoniske muligheder, fordi det er så let at forarbejde og håndtere. Det er samtidig meget stærkt og kan sagtens erstatte beton, især hvis det kombineres i lameller. Elementer af CLT (cross laminated timber, red.) kræver mindre kraner og fundamenter. Desuden kan de monteres langt hurtigere, hvilket reducerer byggetiden betragteligt, siger Lone Wiggers.
Træbygninger fungerer som CO2-lagre
Blandt træets mange fordele er miljødelen en af de helt store. For hvor den kraftige stigning i beton- og stålbyggeri i efterkrigstiden har udløst en regulær CO2-bombe, så hjælper træ med at fjerne CO2 fra atmosfæren, både under opvæksten i skovene og som byggemateriale.
– Det vil give en stor gevinst at få mere træ ind i konstruktionerne. Træ optager CO2, mens det vokser i skovene og frigiver det igen, når det rådner. Ved at bruge det i bygninger kan vi lagre CO2 og samtidig bruge spildtræet til varme, energi og biomasse. Indeklimaet er også sundere, når vi er omgivet af træ, siger Lone Wiggers.
Frygt for fugt, brand og støj
Når der trods de mange fordele ikke bliver bygget mere i træ i Danmark, så hænger det ifølge Lone Wiggers sammen med manglende viden og usikkerhed. Det får alle led af værdikæden til at lægge risikotillæg på projekterne, hvilket driver prisen for højt op.
– Den gængse opfattelse er, at træhuse er brandfarlige, udsatte for fugt og dårligt lydisolerede. Alle voldgiftssagerne om råd og svamp skræmmer. Men sandheden er, at der bygges masser af træhuse i lande med vådere og koldere klima end Danmarks. Med smart planlægning, logistikvejledninger om håndtering af byggematerialerne og digital simulering af byggeprocessen kan man sagtens holde træet tørt. Og i forhold til støj så findes der veldokumenterede løsninger, der mere end overholder lovkravene, siger Lone Wiggers.
For let til skyskrabere
Lone Wiggers påpeger, at det især er det høje træbyggeri, der mangler viden om. Det er ironisk, for masser af ældre bygninger i København er af stablet bindeværk med 75 procent trækonstruktion og etageadskillelser af træbjælker med lerindskud. Men det gamle håndværk er stort set gået tabt. Selv er C. F. Møller i gang med over 150.000 kvadratmeter træbyggeri, blandt andet et af Sveriges højeste huse i massivtræ i Kajstaden i Vesterås. De lette træhuse er dog udsatte for vinden, hvis de kommer over en vis højde.
FOTO: Kajstaden i Verstås (Sverige). Copyright: C.F. Møller Architects.
– Højdemæssigt har træ et sweet spot på mellem 3 og 11 etager. Kommer vi højere op, skal konstruktionen tilføres ekstra vægt for ikke at svaje for meget, for eksempel i form af en betonkerne eller beton på dækkene. Eller som i et andet byggeri på 22 etager, vi også er ved at opføre i Vesterås, hvor de nederste etager er af beton og overetagen af træ, siger Lone Wiggers.
FOTO: Hybrid Tower i Vesterår (Sverie). Copyright: C.F. Møller Architects.
Barrierer skal brydes ned én for én
Skal der gang i træbyggeriet igen, så er der brug for modige frontløbere og for at bryde barriererne ned én for én, mener Lone Wiggers. Byggebranchen skal gå sammen om at udvikle de rette redskaber, som da betonbranchen i 1980’erne genetablerede tilliden til betonbyggeri med udviklingen af Basisbetonbeskrivelsen (BBB).
– Vi skal finde de få, der stadig har viden om træberegning. Aktører som SBI, DTU og Dansk Byggeri skal på banen, og problemerne skal tackles i overkommelige omgange, for eksempel med en opdateret brandvejledning, flere demo-byggerier eller en eksempelsamling. Vi kan hente inspiration fra landene omkring os, for der er mange gode træbyggerier i Østrig, Norge og Sverige. Hvis vi kan få besvaret alle spørgsmålene, så skal der nok komme gang i træbyggeriet, for slutbrugerne har efterspørgslen, siger Lone Wiggers.
FAKTA OM C. F. MØLLER
- C.F. Møller er et af Skandinaviens førende arkitektfirmaer med 90 års prisvindende projekter i Norden og resten af verden.
- Virksomheden er grundlagt i 1924 og har i dag ca. 350 medarbejdere.
- C. F. Møller har kontorer i Aarhus, København, Aalborg, Oslo, Stockholm og London.
FOTO:
Lone Wiggers, Arkitekt og partner i C.F. Møller.
