Rapport: Lær af de bedste erfaringer med træbyggeri
I en stor rapport har BUILD på Aalborg Universitet undersøgt klimaaftrykket fra 45 visionære træbyggerier – målt på hele bygningernes livscyklus. Byggetekniske erfaringer fra 35 af projekterne indgår også i rapportens flotte inspirationskatalog til andre, der vil bygge med træ.
Hvordan kan træ være med til at reducere byggeriets CO2-aftryk – og samtidig bidrage til sunde, æstetiske og holdbare bygninger? Det kaster en rapport fra BUILD (Institut for Byggeri, By og Miljø) ved Aalborg Universitet nyt lys over.
I rapporten har forskere fra BUILD indsamlet data og erfaringer fra 45 træbyggerier; 41 i Danmark og fire i Norge. Formålet er både at dokumentere bygningernes CO2-aftryk og formidle erfaringer fra træbyggerierne.
Rapporten beregner og viser klimapåvirkningen fra alle byggerierne og byder på en inspirerende case-samling med 35 af projekterne. Samlingen er tænkt som et opslagsværk til andre, der planlægger at bygge i træ.
Syv særlige fokusområder
I case-samlingen optræder flere typer byggeri – fra boliger og kontorer til institutioner, skoler og kultursteder. De er opdelt efter, om trækonstruktionen er boksmoduler, fladeelementer (heriblandt krydslamineret træ – CLT), en træskeletkonstruktion, en limtræskonstruktion eller en hybrid mellem flere af de fire.
Gennem interviews med arkitekter, ingeniører og konstruktører har BUILD-forskerne samlet byggetekniske erfaringer fra hvert projekt. Det gælder især inden for syv punkter, der er særligt vigtige i træbyggeri:
- Brand
- Statik
- Akustik
- Økonomi
- Logistik
- Æstetik
- Fugt
Derudover fremhæver rapporten, at træ kun skal indgå, hvor det skaber værdi i en bygning, samt at branchen skal tænke i muligheder for at genanvende træprodukter frem for at afbrænde dem efter endt levetid. Desuden er det vigtigt at vælge træ fra skovbrug, som tager højde for både biodiversitet og løbende aldring af træerne, lyder det.
Endelig pointerer rapporten, at dokumenteret bæredygtighed i byggeriet handler om meget andet end træ – for eksempel fleksible bygninger og øje for brugerne.
Fra stor trækonstruktion til færdige moduler
I flere af case-samlingens projekter indgår Troldtekt akustikløsninger i designet.
Erlev Skole
Med sine 6.500 kvadratmeter er Erlev Skole ved Haderslev en af de største danske trækonstruktioner i nyere tid. Der er lagt vægt på individuel læring med fleksible læringsmiljøer i arkitektoniske klynger. Troldtekt lofterne løser en akustisk opgave og fungerer samtidig som indblæsningsflade for frisk luft fra det skjulte ventilationssystem. Arkitema har tegnet projektet med ingeniørfirmaet SlothMøller som indeklimarådgiver.
Lisbjerg Bakke
Boligbyggeriet Lisbjerg Bakkes tre og fire etager er opført som et byggesystem i massivtræ og ubehandlede træfacader. I projektets fælleslokale er der Troldtekt akustiklofter. Lisbjerg Bakke har vundet flere danske og internationale priser – blandt andet hæderen om ’Årets Byggeri 2018’. Tegnestuen Vandkunsten har tegnet projektet.
Studio[Home]
I Lundtofte ved København ligger studieboligerne Studio[Home]. Tegnestuen Vandkunsten har også tegnet dette projekt, hvor hver lejlighed er produceret som værelsesmoduler i træ. Projektet er det første byggeri i Danmark, der er bæredygtighedscertificeret med både Svanemærket og DGNB Guld. I fællesområderne, hvor mange studerende opholder sig hen over dagen, er der Troldtekt akustiklofter.
Feldballe Friskole
Feldballe Friskole på Djursland har fået en tilbygning, som er baseret på lokale og biobaserede materialer. Konstruktionen er åndbar trods den gode isolering og har ingen afgasning. Loftet til kip med Troldtekt akustikplader giver, ud over en god akustik, også stor ro til rummet. Henning Larsen Architects har tegnet projektet.
Balancen
Vandkunsten har tegnet de 33 boliger i Ry, som ligger i forskellige typer af dobbelthuse. Desuden har seniorbofælleskabet et fælleshus, hvor der indgår Troldtekt i designet.
Læs også: Seks fordele, når du vælger Troldtekt til dit træbyggeri
CO2-aftryk fra hele bygningernes livscyklus
Rapporten fra BUILD viser, at 41 af de 45 træbyggerier har et CO2-aftryk, som er under Bygningsreglementets (BR18) grænse for nybyggeri. Grænsen er fastsat til 12 kilo CO2 per kvadratmeter per år (kg CO2-ækv./kvm./år).
I beregningen af CO2-aftrykket indgår faser fra hele bygningernes livscyklus (LCA). Konkret drejer det sig om følgende faser i en miljøvaredeklaration (EPD):
- Produktfase (A1-A3)
- Byggeprocesfase (A4-A5)
- Udskiftning af materialer (B4)
- Energiforbrug (B6)
- Affaldsbehandling ved endt levetid (C3)
- Deponering ved endt levetid (C4)
Selve træet i byggematerialerne er CO2-neutralt i beregningerne. Forklaringen er, at træet optager CO2 under opvækst og frigiver samme mængde CO2 ved endt levetid. Der kan dog være udledninger forbundet med for eksempel at producere og transportere træprodukterne – men rapporten viser, at de træbaserede produkter i stort set alle 45 projekter står for en meget lille andel af den samlede klimapåvirkning fra materialer.