16 trends i fremtidens svømmebade

I en rapport har NGO’en International Association for Sports and Leisure Facilities (IAKS) samlet en række trends i fremtidens svømmehaller og friluftsbade.

De i alt 16 trends favner en bred vifte af aspekter, som har betydning for arkitekturen – lige fra økonomi og digitale muligheder til nye brugermønstre.

Svømning og vandmotion er populært på tværs af aldersgrupper og niveau. Samtidig bruger vi svømmebade til at slappe af – eller være i højt gear sammen med familien. De varierende brugerscenarier stiller krav til form og funktion, når bygherrer, arkitekter og entreprenører sammen skal nå frem til det perfekte design.

I en rapport fra slutningen af 2019 har den tyske NGO International Association for Sports and Leisure Facilities (IAKS) listet trends i fremtidens svømmeanlæg. De 16 trends kan være nyttige at have i baghovedet – allerede på tegnebrættet.

Læs om dem alle her i artiklen, og se også rapporten med de fulde beskrivelser her.

Pandemi ændrer ikke designet

Få måneder efter rapportens udgivelse skyllede COVID-19 ind over verden. Epidemien får dog næppe stor betydning for designet af svømmehaller og friluftsbade, mener Dr. Stefan Kannewischer, præsident for IAKS.

– In general, public pools seem to be relatively safe facilities due to their high technical standards. The disinfection in the pool water treatment is normally sufficient to kill any viruses or bacteria. And operations under COVID-19 have proven the importance of high-performance ventilation with heat-recovery. And that is already a given today in most pools, he says and adds:

– The entrance halls and circulation areas will perhaps be designed more spaciously in the future, but on the whole pool experts do not expect significant changes in future pool design for the moment.

Her er de 16 trends

• Svømning er i høj kurs
  Flydende grænser mellem arbejds- og privatliv gør de individuelle, fleksible aktiviteter som svømning, løb og cykling populære. Det betyder, at der skal være bedre adgang til svømmehaller og udvidede åbningstider.
• En sund livsstil – hele livet
  Motion i vandet understøtter ønsket om et sundt liv på tværs af generationer. Et stigende antal ældre borgere stiller krav om gode motionsbassiner. Og da færre forældre samtidig lærer deres børn at svømme, er der brug for læringsbassiner – optimalt set med fleksible gulve, som gør det muligt at justere bassinets dybde.
• Wellness vinder frem
  Kombinationen af sport og afslapning er blevet mere populær. Det er derfor fornuftigt at supplere de klassiske konkurrence- og motionsbassiner med wellness-faciliteter som spa, sauna, dampbade, faciliteter til behandling og loungezoner.
• Sjov for familierne
  Familier med børn er en vigtig målgruppe i svømmehallerne. Derfor er det vigtigt med faciliteter, der understøtter leg og giver børnene en god introduktion til vandet.
• Inkluderende for alle
  Tilgængelighed handler ikke kun om at fokusere på brugere med fysiske handicap. Ændringer i demografi og etnisk mangfoldighed stiller også krav til svømmehallerne. Alt fra trapper og omklædningsrum til skiltning og belysning kan have betydning. Det er vigtigt at inddrage alle nøgleinteressenter tidligt i designfasen.
• Centrum for socialt samvær
  Fritidsaktiviteter er også et knudepunkt for socialt samvær. Det er vigtigt at tilskynde unge mennesker til at mødes omkring svømmeanlæggene. Og igen er der det vigtigt at inddrage brugerne i designprocessen.
• Bæredygtige og sunde faciliteter
  Også inden for byggeri af svømmeanlæg spiller bæredygtighed og CO2-aftryk en stor rolle. Tiltag, som sparer vand, genvinder varme, udnytter solenergi og minimerer affaldsmængder skal være i fokus. Bevidstheden om en sund livsstil stiller også krav til de tekniske forhold omkring for eksempel vand- og luftkvalitet.
• Sikkerhed, når vi svømmer
  Risikoen for ”antisocial adfærd” kan stille krav om videoovervågning over og under vandet samt øget brug af sikkerhedspersonale ved svømmeanlæg.
• Rift om investeringerne
  Der skal prioriteres i de offentlige investeringer. For at få pengene til et svømmeanlæg bevilget skal parterne bag derfor formå at synliggøre projektets samfundsværdi. Partnerskaber med non-profit-organisationer eller private virksomheder kan være en model til at skaffe finansiering.
• Driftsøkonomi i balance
  Driften af et svømmeanlæg skal optimalt set løbe rundt. For eksempel kan svømmeanlæg kombineres med en sportshal, et fitnesscenter eller – som det blandt andet er set i England – et bibliotek. Tænk også i stordrift ved at forvalte indendørs og udendørs anlæg i samme region som én enhed.
• Private aktører vælger det rentable
  For kommuner kan det være lettere sagt end gjort at sikre en sund driftsøkonomi. Private aktører vil ofte sætte sig på de mest rentable tilbud som fitnesscentre og store wellnessbade. Det kan efterlade kommunerne med sværere business cases. I de tilfælde er det vigtigt at fokusere på sociale frem for økonomiske afkast.
• Digitalisering – også i svømmehallerne
  De digitale muligheder har også betydning for arkitekturen i nye svømmeanlæg. Muligheden for at tracke sine egne præstationer i vandet, vandrutsjebaner med virtual reality og kontantfrie betalinger er eksempler. Når det kommer til selve byggeprocessen, vil building information modelling (BIM) fylde mere end tidligere.
• Brugernes forventninger vokser
  Verdens befolkninger rejser mere og oplever mere online. Det kan skrue forventningerne til brugeroplevelser i vejret – også når man besøger svømmehallen. Det er derfor vigtigt at have fingeren på pulsen, så nye svømmeanlæg lever op til internationale standarder.
• Pladsen i byerne er knap
  Da der er pladsmangel i mange byer, skal svømmeanlæggene gerne tilgodese flere formål. Et anlæg kan for eksempel være friluftsbad om sommeren og park med skøjtebane om vinteren.
• Kamp om de gode medarbejdere
  Ikke mindst når samfundsøkonomien er sund, kan det være svært at finde nok dygtige medarbejdere til svømmeanlæg og andre sportsfaciliteter. Interne uddannelsesforløb kan være en af vejene til at tiltrække og holde på medarbejderen. Muligvis kan teknologi i nogle tilfælde erstatte medarbejdere.
• Design skal være i centrum
  Som de foregående tendenser viser, er det en kompleks opgave at designe og bygge et nye svømmeanlæg. Men det er vigtigt at lykkes, for godt design er afgørende for brugeroplevelsen – og for at gæsterne vender tilbage igen og igen, fastslår IAKS-rapporten afslutningsvis.

Fakta om IAKS

• International Association for Sports and Leisure Facilities (IAKS) blev grundlagt i 1965 med det formål at skabe funktionelle og bæredygtige sportsfaciliteter af høj kvalitet over hele verden.
• IAKS er den eneste non-profit-organisation, der beskæftiger sig med udvikling af sports- og fritidsfaciliteter på globalt plan.
• IAKS identificerer og arbejder for at fremme nye trends inden for en aktiv livsstil og faciliterer udvekslingen af viden og idéer mellem arkitekter, ingeniører, bygherrer, designere, lokale myndigheder, teknik- og driftsansvarlige, sportsforbund og klubber.
• Læs mere på https://iaks.sport