Et DGNB Hjerte er på vej til det fremragende indeklima

Der er stigende efterspørgsel efter bygninger, som gavner brugernes sundhed og velvære. En ny ordning med navnet DGNB Hjerte vil derfor give bedre muligheder for at dokumentere det sunde indeklima.

Ni ud af ti voksne danskere tilbringer mindst 13 af døgnets timer i hjemmet – dertil kommer tiden på arbejdspladsen og i andre bygninger. Så der er god grund til at holde luppen over de indendørs rammers betydning for vores sundhed og velvære. Det kan dog øge kompleksiteten yderligere, når rådgivere og beslutningstagere skal forholde sig til et væld af forskellige reglementer, standarder og muligheder. Derfor er der brug for ordninger, der kan fungere som ramme for arbejdet med at skabe sundere bygninger.

Ligesom flere andre certificeringsordninger til bæredygtigt byggeri inkluderer DGNB allerede indeklimaet i den samlede vurdering. Men i de eksisterende versioner af DGNB er der primært fokus på oplevet indeklima: ventilation, akustik, dagslys og lignende. Derfor har en gruppe aktører fra byggebranchen udarbejdet en ny manual, der kan ”belønne” bygherrens fokus på at skabe sundhed og velvære for de personer, der opholder sig i bygningen. Resultatet er en ny udmærkelsesordning med navnet DGNB Hjerte, der forventes at træde i kraft efter sommeren 2020.

– DGNB Hjerte er en ekstra udmærkelse, der knytter sig til en DGNB-certificering. Det er med andre ord ikke en selvstændig ordning, men DGNB Hjerte præciserer og udvider de kriterier, der vedrører indeklimaet. Samles der samlet set nok point inden for kriterier som luftkvalitet, lys, temperatur, akustik, arkitektonisk værdi og så videre, kan bygningen opnå DGNB Hjerte, forklarer Steffen E. Maagaard, Koncernkompetencechef for Energidesign & Indeklima hos MOE Rådgivende Ingeniører A/S.

Oplevet og ”usynligt” indeklima

Det er Green Building Council og MOE, der er initiativtager til arbejdet med at udvikle DGNB Hjerte, mens Realdania har finansieret projektet. MOE er med som faglig rådgiver, og Aalborg Universitet og Arkitema har bidraget med det arkitektfaglige.

Det har været afgørende for arbejdsgruppen, at DGNB Hjerte tager højde for både det oplevede indeklima, som for eksempel støj, træk eller temperaturer, og det ”usynlige” indeklima, for eksempel miljøfarlige stoffer, partikler eller afgasning fra mennesker og materialer.

– Vi har udarbejdet en detaljeret kortlægning over de forskellige faktorer, der påvirker indeklimaet. En vigtig pointe med ordningen er, at hvis det kun er det oplevede indeklima, der tæller med, så overser man elementer, der kan have betydning for sundheden. Det har også været vigtigt for os, at vejledningerne fungerer i en dansk kontekst, siger Steffen E. Maagaard.

Ny standard eller eliteordning?

Indtil videre opdateres alle manualer til forskellige typer byggeri, undtagen hospitaler og byområder, med de nye vejledninger. I de nye manualer er der desuden flere forskellige bygningstyper inkluderet, for eksempel lagre og butikker. 

Målgruppen for DGNB Hjerte er det segment af bygherrer, der efterlyser større fokus på menneskers sundhed og velvære i bygningen. For eksempel kunne det være pensionsselskaberne. Steffen E. Maagaard håber dog, at den øgede efterspørgsel efter især sunde boliger vil gøre ordningen mere udbredt.

– Tiden vil vise, hvordan markedet tager det til sig. Vi kan sagtens leve med, at det er en eliteordning indtil videre, for det har også en konsekvens for prisen på byggeriet, hvis det skal opnå DGNB Hjerte. Man kan sammenligne det med indførelsen af lavenergiklasse-byggeri. Her så vi, hvordan det hurtigt blev et konkurrenceparameter, som de fleste tog til sig, hvilket har hævet niveauet i byggeriet i dag markant, siger Steffen E. Maagaard.

Frivillig bæredygtighedsklasse også på vej

For dem, der endnu ikke er parate til en omfattende certificering af indeklimaet, er der et alternativ på vej i form af en ny frivillig bæredygtighedsklasse til BR18. Den nye bæredygtighedsklasse blev udviklet under den tidligere regering og er blevet videreført af den nuværende. Boligminister Kaare Dybvad (S) har meldt ud, at den forventes at træde i kraft på frivillig basis i 2020 og bliver obligatorisk efter tre år.

–  Den frivillige bæredygtighedsklasse består af ni forskellige kriterier, for eksempel rumakustik, totaløkonomi (LCC) og driftsstrategi for indeklima. Til sammenligning indeholder DGNB halvtreds forskellige kriterier, så det er en light-version af en bæredygtighedscertificering, men et godt skridt i den rigtige retning, siger Steffen E. Maagaard.