Derfor er Troldtekt den oplagte akustikløsning i seniorboligen
Ro, karakter og hygge. Troldtekt akustikplader er med til at skabe sunde og komfortable rammer i boliger til seniorer. Samtidig er det en robust løsning, som kan males igen og igen, uden at det forringer de akustiske egenskaber.
Seniorboligen skal være rolig, komfortabel og hyggelig. Men den skal også være sund at opholde sig i og enkel at vedligeholde. Det betyder, at byggematerialerne skal være funktionelle, æstetiske, robuste og fri for skadelig kemi. Med Troldtekt akustikplader er det muligt at sætte flueben ved alle parametrene på én gang.
Derfor er Troldtekt et populært valg til arkitektur for seniorer – både i selve boligerne og i fællesområderne.
Foto: Friplejehjem i Gilleleje
God akustik sikrer ro og trivsel
Både friske seniorer og ældre med behov for pleje befinder sig bedst i rolige rammer. Her spiller akustikken en stor rolle. Hårde materialer som gips, sten, glas og beton reflekterer lyden og kaster den tilbage i rummet, så det runger. Mere porøse materialer med en åben overfladestruktur sørger i stedet for at absorbere lyden.
Troldtekt træbeton er et af de mest effektive materialer til at sikre en kort efterklangstid – også i senior- og plejeboliger. En loftkonstruktion med Troldtekt akustikplader vil typisk absorbere 80-90 procent af lyden, mens beton til sammenligning kun absorberer 1-2 procent.
Den optimale effekt får du, når du monterer Troldtekt med et lag bagvedliggende mineraluld og en afstand på 200-300 millimeter til det faste loft. Den løsning er særlig velegnet til større fælleslokaler, som har særlige akustiske krav. I boliger vil det ofte være nok at montere Troldtekt pladerne direkte på en træforskalling.
Fleksibelt design giver vide muligheder
Troldtekt fås i forskellige strukturer, farver, design og kantudtryk. Et populært valg til især fællesområder i senior- og plejeboliger er serien af karakterfulde Troldtekt designløsninger.
Et godt eksempel er Hildis Have i Hillerød, hvor 24 af de 84 boliger udgør et seniorboligfællesskab samlet i én bygning. På stueniveau har boligerne et fælleslokale med udgang til en terrasse. Troldtekt tiles i hvid pryder endevæggen omkring terrassedøre og udgør på en og samme tid integreret udsmykning og akustikregulering. Andre steder i bygningen er der også valgt Troldtekt tiles, men som en bordeauxrød vægflade.
På plejehjemmet Solgaven, som især er for ældre og svagtseende, har designløsningerne samtidig en funktion. De to involverede arkitektfirmaer, CUBO og Forec4, har indarbejdet wayfinding i blandt andet brugen af farver og materialer, så alle sanser aktiveres. Løsningen Troldtekt rhombe er valgt til væggene i changerende farver, der matcher farvetemaet på hver etage.
Også monteringen af Troldtekt pladerne giver mulighed for stor designfleksibilitet. På demensplejehjemmet Skovparken Plejecenter har man inde i plejeboligerne skjult en skinneløsning til handicaplidte over Troldtekt akustikloftet. Det er sket ved at sænke Troldtekt lofterne cirka 15 centimeter.
Med systemløsningen Troldtekt ventilation er det det muligt at skjule en ventilationsløsning over loftet, så frisk luft strømmer ind gennem Troldtekt loftet – uden træk, støj eller synlige armaturer. Løsningen er for eksempel en del af designet i det nye friplejehjem Fribo.
Robust og holdbar
Troldtekt har de gode egenskaber med fra råvarerne: Cementen gør pladerne robuste, mens træet gør dem fleksible og åndbare. Holdbarheden giver akustikpladerne en levetid på mindst 50 år.
Undervejs i levetiden er det muligt at sprøjtemale pladerne igen og igen uden at forringe de akustiske egenskaber. Det er en stor fordel i lejeboliger, hvor der med jævne mellemrum flytter nye beboere ind.
Troldtekt akustikplader kan desuden optage og afgive fugt – og derfor er de meget velegnede til vådrum som baderum og rum med svømmebassiner.
Teknologisk Institut i Danmark har dokumenteret, at Troldtekt akustikplader kan tåle rum med:
-
en fugtbelastning på op til 98 % (+2/-5 %)
-
høje temperaturer på op til mindst 40 grader.
Et dokumenteret valg
Troldtekt består af certificeret dansk træ (FSC®C115450 og PEFC/09-31-030) og cement. De to råvarer bliver til træbeton, som er et materiale fri for skadelig kemi. Troldtekt har opnået det danske Indeklimamærket i de bedste kategorier inden for afgasning og partikelafgivelse og bidrager derfor til en sund bolig.
Designkoncept Cradle to Cradle Certified® er omdrejningspunkt for Troldtekts forretningsstrategi. Det betyder, at Troldtekt arbejder strategisk med fem kategorier inden for dokumenterede bæredygtighedstiltag:
-
Material Health
-
Product Circularity
-
Clean Air & Climate Protection
-
Water & Soil Stewardship
-
Social Fairness
Hele serien af Troldtekt akustikplader i natur og malet i standardfarver har opnået Cradle to Cradle Certified® på guldniveau.
I foråret 2022 lancerede Troldtekt akustikplader baseret på den CO2-reducerede cementtype FUTURECEM™. Troldtekt akustikplader baseret på FUTURECEM har over hele produktets livscyklus et CO2-aftryk, som er 26 procent lavere end for Troldtekt baseret på grå cement og 38 procent lavere end for Troldtekt baseret på hvid cement.
Miljøvaredeklarationer (EPD’er) for de forskellige varianter af Troldtekt er en del af Troldtekts omfattende dokumentation for både klimaaftryk og materialesundhed. Rambøll har dokumenteret, hvordan Troldtekt bidrager til de førende certificeringsordninger.