Næste vil forandre byggeriets syn på genbrugsmaterialer
Vil du se, hvordan et mere cirkulært byggeri kan se ud, så hold øje med den sekundære bebyggelse. Her demonstrerer den cirkulære design- og byggevirksomhed Næste, hvordan skure i stor skala kan opføres – udelukkende med genbrugte byggematerialer og spild fra den primære byggesektor. Potentialet er enormt, siger stifter Niels Jakubiak Andersen.
Nedrivningsfirmaet Tscherning ved om nogen, hvor store mængder gode byggematerialer der hvert år går til spilde. Så da firmaet skulle udbygge sine kontorlokaler, var det naturligt at tænke anderledes og kreativt.
Ansatte og besøgende ser nu resultatet i form af Tschernings renoverede hovedsæde, der er bygget med genbrugsmaterialer – herunder et Troldtekt akustikloft, som er bevaret i den tidligere industribygning.
Projektet er indstillet til Renoverprisen 2024 og rummer blandt andet to helt særlige møderum i Tschernings hovedkontor.
– Det er nærmere mødeskure, der står i det store åbne kontorrum. De er primært lavet af materialer fra Tschernings egne nedrivninger – så som tømmer, brædder og teglsten, men også frasorterede akustikplader fra Troldtekt, der faktisk er brugt i hele ombygningssagen og ikke kun i møderummene, forklarer Niels Jakubiak Andersen, indehaver og direktør i design- og byggevirksomheden Næste.
Niels Jakubiak Andersen var partner i Krydsrum Arkitekter A/S, da han i 2018 besluttede at stifte Næste. Målet med virksomheden var at ændre den måde, som vi forbruger vores ressourcer, designer, bygger og samarbejder på i bygge- og anlægsbranchen. Intet mindre.
Med hjælp fra samarbejdspartnere som Enemærke & Petersen, Lejerbo og Tscherning samt støtte fra Realdania kom forretningscasen på plads ved, at virksomheden rettede blikket mod det sekundære byggeri. Helt præcist gik de sammen om at bevise potentialet ved at bygge skure af affaldsressourcerne, som ellers ville være nyttiggjort til energi eller knust.
Lave dokumentationskrav i sekundært byggeri
Ved sekundær bebyggelse forstås affalds- og cykelskure, garager, carporte, udhuse, drivhuse, orangerier, og lignende uopvarmede bygninger. Og Næste fokuserede netop på at specialisere sig i at fremstille arkitekttegnede skurløsninger:
– Det sekundære byggeri har en lavere tærskel for, hvad der er af dokumentationskrav til materialernes egenskaber, så her kan vi godt bygge med genbrugsmaterialer. Og det er nødvendigt for, at vi kan skalere genbrug i branchen, forklarer Niels Jakubiak Andersen.
Hvis du tror, at potentialet i det sekundære byggeri må være begrænset, kan du godt tro om igen.
– Man kan spørge sig selv, om det nytter noget med skure, men faktisk bygger vi i Danmark 500.000 kvadratmeter skure om året. Det er et ret anseeligt omfang, hvor der i dag typisk indgår nyt stål eller træ. Hvis vi sammenholder det med, at vi har 400.000 ton rent træ, der ender som byggeaffald om året, hvorfor brænder vi så træet af frem for at lade det erstatte nye ressourcer i det sekundære byggeri? spørger Niels Jakubiak Andersen.
Han understreger, at det ikke er alle de 400.000 ton træ, der er egnet til genbrug, men selv, hvis man konservativt anslår, at kun en fjerdedel kan genbruges, giver det stadig 100.000 tons træ, der kan genbruges – hvert år og i Danmark alene.
– Så ræsonnementet er, at vi får skaleret genbruget i byggeriet ved at tænke det ind i de sekundære konstruktioner og så reservere de nye og mere belastende materialer til der, hvor de rent faktisk gør en større forskel, siger han.
Gammelt træ har høj kvalitet
Niels Jakubiak Andersen lægger ikke skjul på, at han og firmaet Næste også har en opgave med at opdrage og udfordre fordomme i byggeriet:
– Vi møder bekymringer, som er vigtige at tage alvorligt. Eksempelvis om kvaliteten af byggeri med genbrugsmaterialer er høj nok. Hvordan ser fremtidens samfund ud, hvis vi bygger med affald? Det lyder ikke rart, vel? Her er svaret til bekymringen, at det handler om, hvor vi bruger genbrugsmaterialerne, og specifikt når vi taler om genbrugstræ, så er kvaliteten faktisk højere, end hvis vi bruger nyt træ, forklarer han.
At meget genbrugstræ er af højere kvalitet, hænger både sammen med de moderne intensive træproduktionsmetoder i dag samt det højere indhold af CO2 i atmosfæren:
– Meget af vores genbrugstræ er fra dengang, hvor træ voksede langsomt. Det vil sige, at det har en tættere kernestruktur, end meget af det nye træ, man kan købe i dag. Du kan prøve at veje et gammelt stykke træ i forhold til et stykke nyt træ i tilsvarende størrelse og mærke vægtforskellen. Den tættere kernestruktur gør, at det suger mindre fugt, forklarer han.
Ubegrundet forsyningsbekymring
Samtidig med at det er afgørende for Niels Jakubiak Andersen at overbevise kollegerne i byggebranchen om, at byggeri i genbrugsmaterialer ikke betyder ringere kvalitet, støder han også tit på en bekymring om forsyningssikkerhed:
– Enhver stor bygherre, der overvejer at bygge 50 skure, ville nok overveje, om vi kunne levere til tiden, og i en ensartet god kvalitet. Der er svaret jo netop de 100.000 tons affaldstræ, som er egnet til genbrug om året, for det kan næsten dække hele Danmarks skurbehov to gange, siger han.
Her spiller de store nedrivningsvirksomheder, som Tscherning, Kingo Karlsen, Søndergaard Nedrivning, med flere en afgørende rolle, forklarer Niels Jakubiak Andersen.
– Det begynder med nedrivningen. Her er de store nedrivningsvirksomheder begyndt at lave selektiv nedrivning – altså udtage materialer, så de kan genbruges. På den måde får vi en forsyningskæde fra nedrivningen og til os, der aftager og bruger affaldstræet som råmateriale, siger han og tilføjer, at der også her i 2024 er lovkrav på vej om selektiv nedrivning.
Opgør med perfekthedsparadigmet
Niels Jakubiak Andersen har umiddelbart ingen ambitioner om, at genbrugt træ og tømmer nødvendigvis også skal til at finde vej til det primære byggeri. Han peger på, at det faktisk ville være rigeligt at starte med det sekundære byggeri, der ville kunne aftage det meste af det brugbare byggeaffald, og vel at mærke uden at risikere at skabe problemer med et givent indeklima mv.
Samtidig peger han på, at øget genbrug af byggematerialer også vil kunne aftage en stor del af de frasorterede materialer fra industriproduktionen af byggematerialer, for eksempel modificering af træ, så det bliver vejrbestandigt i det danske klima.
– 80 procent af det, der bliver frasorteret, handler om noget visuelt, som ikke har funktionel betydning. En lille farveforskel, et par pletter eller lignende, der gør, at man ikke kan sælge det, fordi vi har et perfekthedsparadigme. Derfor har vi en mission om at skabe en æstetik, der fejrer alle de små fejl. At vi glædes over forskellene, og at det minder os om, at vi ikke er så perfekte, som vi går og tror, siger han.
FAKTA: Om Næste ApS
- Næste er med arkitekt-, ingeniør- og tømrerkompetencer i egen stab totalleverandør af nøglefærdige skurløsninger til det professionelle ejendomsmarked.
- Næstes produkter er FSC Recycled-certificerede, giver DGNB-point på cirkularitet og social ansvarlighed, og virksomheden er i 2023 blevet B-Corp certificeret.
- Næste arbejder for at fremme adfærdsændringer i byggeriet, der fører til en mere ansvarlig udnyttelse af ressourcer og en mere bæredygtig tilgang, også i forhold til inklusion af ufaglært arbejdskraft.
- Målet er at demonstrere, at genbrug i industriel skala med konkurrencedygtige produkter er muligt i byggeriet.
- Næste ser potentialet i de mindste bygninger (sekundær bebyggelse), som skure, og hvordan de kan spille en stor rolle i overgangen til mere bæredygtigt byggeri.
- Næste samarbejder med en række større bygherrer, nedrivere og entreprenører samt andre leverandører af cirkulære produkter om denne dagsorden og har vundet både Byggeriets Bæredygtighedspris i 2021, samt Roskilde Kommunes Klimapris i 2023