Levetiden vejer tungt i byggeriet

Holder et byggemateriale i 50 år, eller skal det udskiftes efter 15? Svaret har stor betydning for både økonomi og miljøpåvirkning i dit byggeri. Derfor er det vigtigt at have godt styr på begreberne totaløkonomi (LCC) og livscyklusvurdering (LCA). Særligt hvis du vil have dit byggeri certificeret. Få seniorforsker Harpa Birgisdottirs pointer om byggematerialers levetid.

29.05.2017

Harpa Birgisdottir

Når du arbejder med det certificerede byggeri, er det afgørende at tænke langsigtet og vælge byggematerialer med omhu. Er det for eksempel bedre at vælge materialer, der er lidt dyrere i anskaffelse, men til gengæld holder markant længere end det billigere alternativ? Og hvilke materialer giver den laveste miljøbelastning over hele bygningens levetid?

Her kan de to redskaber totaløkonomi (LCC) og livscyklusvurdering (LCA) hjælpe dig med at træffe de rette beslutninger, fortæller seniorforsker Harpa Birgisdottir fra SBi, Statens Byggeforskningsinstitut.

– Normalt er det anlægsfasen af et byggeri, der får mest opmærksomhed. Men det er vigtigt at kende de forskellige materialers levetider og flytte fokus til, hvad der er bedst ud fra bygningens samlede levetid. Det gælder for de større dele som facader og bærende vægge, men også for gulv- og loftsmaterialer. Det kan tit overraske, at et materiale, der er billigere eller har lavere miljøpåvirkning ved anskaffelse, viser sig at være dårligere for miljøet på længere sigt, siger Harpa Birgisdottir.

LCC: Totaløkonomi

Ved hjælp af LCC (life-cycle cost) er det muligt at kortlægge de totale levetidsomkostninger ved at opføre bygningen og vedligeholde den i en defineret årrække, for eksempel 50 år.

En LCC-beregning inkluderer ikke blot anlægsudgifter, men også hvad det vil koste i nutidskroner at vedligeholde og eventuelt udskifte de forskellige bygningsdele. Udgifter til vand og energi indgår også i beregningen – det samme gør udgifter til rengøring, der typisk er en tung post i de samlede omkostninger.

LCA: Livscyklusvurdering

Med en LCA (life-cycle assesment) undersøges bygningens samlede miljøpåvirkning og ressourceforbrug.

Her ser man både på udvinding og bearbejdning af råmaterialerne, transport, produktion af de forskellige byggematerialer, drift og vedligehold, affaldsbehandling og genanvendelse, når bygningen engang skal rives ned.

Certificering og udbud

Et af de steder, hvor LCC og LCA spiller en vigtig rolle, er i forbindelse med certificering af byggerier, for eksempel en DGNB-certificering. I DGNB vægter miljø og økonomi hver især 22,5 procent af den samlede vurdering. Heraf tæller LCA for 13 ud af de 22,5 procentpoint i miljødelen.

Desuden kan det være et krav i forbindelse med udbud af opgaver, at der er beregnet LCA for de forskellige bygningsdele. For eksempel stiller Københavns Kommune krav om udregning af LCA i egne projekter over en vis størrelse.

Kort eller lang tidshorisont

Et centralt aspekt i beregningen af både LCC og LCA er betragtningsperioden, altså den tidshorisont der arbejdes med for bygningens livsycklus. Den kan variere alt efter bygningstype og er typisk defineret på forhånd, hvis beregningen foregår som del af en certificering.

Eksempelvis er betragtningsperioden for LCC for en DGNB-certificering 50 år, men for LCA beregnes både en kortere og længere betragtningsperiode på henholdsvis 50 år og 80-120 år afhængigt af bygningstype. Der kan dog være god grund til også at regne på en længere periode.

– Levetiden af bygningen kan få større eller mindre betydning i den samlede vurdering, alt efter hvilket design og hvilke materialer der er valgt. Mange byggematerialer har en holdbarhed på langt over 50 år, og her skal vi nærmere op i nærheden af 100 år for ordentligt at kunne skelne mellem kort- og langtidsholdbare materialer, siger Harpa Birgisdottir.

Kan kortlægge miljøpotentialet

– Når vi beregner LCC og LCA til for eksempel DGNB-certificering, så er vi nødt til at holde os til standardiserede data for at kunne sammenligne beregningerne. Her udføres beregningerne efter standardiserede beregningsregler samt de estimerede levetider som er angivet i SBi rapporten fra 2013, siger Harpa Birgisdottir og fortsætter:

– I andre tilfælde ønsker vi at anvende LCA til at undersøge det miljømæssige potentiale ved forskellige designløsninger. For eksempel hvilken miljøeffekt det har at bruge forskellige teknikker til at beskytte et materiale, så det lever længere. Eller hvilken effekt genbrug og genanvendelse har i byggeriet. Det har Realdania eksempelvis gjort i projektet miniCO₂ Husene i Nyborg. Her har vi været nødt til at tilpasse de standardiserede regneregler lidt.

Standardværktøjer til beregning

Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) ved Aalborg Universitet har sammen med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen udviklet værktøjerne LCCbyg og LCAbyg, der kan bruges i forbindelse med beregning af totaløkonomi og livscyklusvurdering.
De to værktøjer anvender fastlagte standarder for beregninger. Som supplement har SBi i 2013 udgivet en rapport, der angiver den gennemsnitlige levetid for forskellige bygningsdele.
Beregninger i LCAbyg er afhængige af miljødata for de byggevarer der indgår i vurderingerne. Her anvendes den tyske nationale database Ökobaudat med gennemsnitsdata for forskellige byggevarer.
Brugere kan også selv tilføje datasæt sammensat af blandt andet oplysninger fra producenters miljøvaredeklaration (EPD)