Velkommen til fremtidens forsamlingshus

Overalt i landet skyder nye multikulturhuse op, og ifølge to af de førende eksperter kan vi kun forvente endnu flere. Det stiller store krav til arkitekter og bygningskonstruktører.

Multikulturhusene kan være en svær størrelse at designe, da de ofte skal kunne rumme alt fra undervisning og sport til kulturelle tilbud og sociale aktiviteter.

Mere om multikulturhuse

Fællesspisning, banko, sport og privatfester. Inden for de seneste år har en række multikulturhuse set dagens lys, og de tegner til at være fremtidens mødested for lokalbefolkningen i både storbyer og landsbyer landet over. 

− Et multikulturhus er et moderne forsamlingshus, hvor foreninger, erhvervsliv og borgere kan mødes til håndboldkampe, strikkeklubber, foredrag og alt derimellem. Nogle gange danner husene endda ramme om serviceydelser som bibliotek og borgerservice, siger Peter Ørting, formand for foreningen Kulturhusene i Danmark, hvis medlemmer er omkring 100 multikulturhuse fordelt over hele landet.

− Multikulturhusene kan enten blive til i allerede eksisterende bygninger, for eksempel skoler, der ikke længere bruges, hvor man transformerer den eksisterende bygningsmasse, eller de kan skabes helt fra bunden, uddyber Peter Ørting.

Vi vil have fleksibilitet

Helle Nørgaard, seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut, har udarbejdet en rapport, der belyser multikulturhusenes betydning i samfundet.

− Multikulturhusene bliver brugt som et uformelt mødested. Til forskel fra for eksempel sportsforeninger skal brugerne ikke betale et fast kontingent og komme hver eneste mandag året rundt. I stedet kan de komme, når det passer dem og i forhold til, hvad der sker, fortæller Helle Nørgaard.

− Det er også derfor, at multikulturhusene i storbyerne har succes. Der er der jo masser af sportsmuligheder og kulturseværdigheder, men multikulturhusene er et meget mere fleksibelt tilbud, en slags udvidelse af dagligstuen som passer både unge og børnefamilier rigtig godt, uddyber Helle Nørgaard.

Indretningen skal være multifunktionel

Når multikulturhusene skal danne ramme for et bredt spænd af aktiviteter, stiller det store krav til indretningen. Det vigtigste parameter er, at faciliteterne er multifunktionelle.

− Det er en svær opgave at skabe multikulturhuse, fordi indretningen skal kunne rumme alt fra intim salsaundervisning til koncerter. Eksempelvis skal et rum gerne kunne skaleres i størrelse, alt efter hvor mange mennesker der skal benytte det, og så skal det kunne omdannes fra en funktion til en anden på meget kort tid, fortæller Peter Ørting.

Drivkraften er lokale ildsjæle

Opførelsen af multikulturhuse sker ofte på baggrund af ekstern støtte, som offentlige puljer og fonde, og private indsamlinger. Men også privat ejerskab vinder frem med Folkehuset Absalon som et af de førende eksempler. Uanset hvordan huset er finansieret, er det lokale engagement væsentligt, hvis multikulturhuset skal have succes. 

− Den vigtigste drivkraft i et multikulturhus er, at der er en større gruppe af borgere, som er involveret i udviklingen og driften af huset og som igangsætter og udvikler aktiviteter. Grundlaget for udvikling af multihuse er helt grundlæggende de lokale borgeres interesser, uddyber Helle Nørgaard.

Læs også: Vesterbro-kirke er nu en dagligstue fuld af liv

Et kig i krystalkuglen

Beder man de to eksperter kigge i krystalkuglen, er forudsigelsen klar – i løbet af de kommende år vil arkitekter kunne skrive flere multikulturhuse i ordrebogen.

− Jeg er slet ikke i tvivl om, at vi allerede i de næste par år kommer til at se mange flere multikulturhuse. Bare inden for de seneste par år er der skudt nye op – i både udkantskommunerne og storbyerne. Og heldigvis for det. De skaber liv i lokalsamfundet og danner rammerne for, at borgerne kan mødes på tværs af alder og interesser, siger Peter Ørting.