Moderniserede kaserner skal sikre fremtidens forsvar
Skimmelsvamp og utætte vinduer er hverdagen for mange danske soldater. Men med forsvarsforliget på 155 milliarder kroner over en tiårig periode er der håb om at skabe bedre vilkår for de danske soldater – ifølge Rambøll med fokus på genbrug, modulbyggeri og det samlede klimaregnskab.
Arbejde, træning, restitution, fritid og privatliv. Livet på de danske kaserner rummer meget mere end blot krudt, kugler og militær oplæring. For mange af de ansatte i Forsvaret er kasernerne deres primære opholdssted, både når de er på arbejde, og når de holder fri. Derfor er det også helt afgørende, at kasernernes fysiske rammer understøtter de behov, som danske soldater har – uanset om de er i trøjen eller ej. Det siger Trine Bindslev Tree, Senior Sustainability Consultant hos Rambøll:
— Forsvaret er en vigtig brik for vores fælles sikkerhed, og samtidig er kasernerne både arbejdsplads og hjem for rigtig mange mennesker, der spiller en vigtig rolle i netop vores sikkerhed. Hvis vores soldater skal kunne præstere, skal vi stræbe efter at give dem de bedste forudsætninger, siger hun og fortsætter:
— Et sted, hvor det er rart at være, træne og restituere. Hvor der er plads til at trække sig, hvor indeklimaet er behageligt, og hvor akustikken giver mere ro end forstyrrelse. At være værnepligtig eller ansat i Forsvaret skal ikke være noget, ”man skal klare”, det skal være en arbejdsplads, man har lyst til at være på.
Dansk Industri har stillet et forslag om, at Forsvaret, DI og en ekspertgruppe bestående af arkitekt- og rådgivningsfirmaer udarbejder en samlet drejebog for, hvordan den store anlægsopgave skal gribes an. Sammen med sine kollegaer hos Rambøll Danmark A/S har Trine Bindslev Tree stillet sin viden og rådgivning til rådighed for Forsvaret med henblik på netop at sætte nye standarder for dansk kasernebyggeri.
Ud over at få bugt med de åbenlyse udfordringer som skimmelsvamp og utætte vinduer er det ifølge ingeniør-, arkitekt- og rådgivningsvirksomheden også nødvendigt at kigge på, hvordan kasernerne optimeres og tilpasses de krav, der stilles i dag og fremadrettet. Sikkerhedsmæssigt såvel som menneskeligt og bæredygtighedsmæssigt.
Et balanceret forbrug for øje
I arbejdet med at gøre kasernerne mere attraktive peger Trine Bindslev Tree på vigtigheden af at have en holistisk tilgang til bæredygtighed tidligt i processen.
— Det særlige ved kaserner og militæret er, at det er en materieltung institution, og der er mange ødelæggelser forbundet med de militære aktiviteter. Derfor skal vi have ekstra fokus på de områder, hvor bæredygtighed kan lade sig gøre, så vi skaber en form for balance. Ikke kun på miljødelen, men også når det handler om social og økonomisk bæredygtighed.
Den balancegang kan blive svær, men den er samtidig nødvendig for at lykkes med moderniseringen. Dansk Industri har foreslået at samle en ekspertgruppe bestående af Forsvaret, arkitekter og rådgivningsfirmaer, der sammen skal forme en drejebog for de kommende kasernebyggerier, og den idé byder man velkommen hos Rambøll.
— Hos Rambøll har vi mange års erfaring med store anlægsopgaver, der kræver ekspertise inden for både byggeri, forsyning og infrastruktur, og ligesom med lignende store offentlige byggerier har vi mulighed for at være med til at sætte nye standarder, fortæller Trine Bindslev Tree og fortsætter:
— Der findes ikke én gylden løsning, og det bliver et kompromis, vi skal indgå på hvert enkelte projekt, når vi taler krav til miljøaftryk og indeklima, men det er vigtigt, at vi har den snak før projektstart, så vi kan tage kloge valg og husker vores fælles ansvar.
Genbrug og modulært byggeri
Noget af det, der kan bidrage til at skabe balance – i hvert fald i klimaregnskabet – er cirkulært byggeri og brugen af biogene byggematerialer, der stammer fra biologiske organismer som træ, hamp og andre planter. Også transformation af eksisterende bygninger og genbrug af byggematerialer er vigtigt, og de løsninger står højt på agendaen hos Rambøll:
— Det kan virke som den letteste løsning at starte fra bunden og bygge noget helt nyt som erstatning for de dårlige bygninger, men især når vi bygger så store mængder, er vi nødt til også at have fokus på 2030-målene og overveje: Hvad kan vi bruge af de eksisterende bygninger, og hvad kan levetidsforlænges, genbruges eller genanvendes? spørger Trine Bindslev Tree og fortsætter:
— Det er fint, at vi har fokus på drift- og energioptimering, men vi skal også kigge på CO2 anlægsfasen. Vi kommer uundgåeligt til at udlede CO2, men hvordan gør vi det smartest og mest begrænset? Det skal vi finde svaret på, allerede inden projekterne går i gang.
En måde at fremtidssikre de nye kaserner kan være at indtænke fleksibilitet og design for adskillelse. Det kan for eksempel ske med modulbyggeri, skruefundamenter, fleksible skillevægge og flytbare toiletkerner. Det ville give Forsvaret nogle fleksible rammer, der ikke er bundet til en specifik indretning eller lokation, men kan ombygges og flyttes rundt i landet alt efter behov – og det giver helt nye muligheder sammenlignet med de eksisterende bygninger.
— Vi kan ikke forudse alle kasernernes behov, men vi kan hjælpe med forberedelserne. Der er brug for en enorm skalering, som vi skal opruste til. Ved at tage kloge valg, forsimple konstruktionerne, designe for adskillelse – modulært og cirkulært – kan vi udvikle et fleksibelt, robust og bæredygtigt byggeri, der kan bruges til mange formål og flyttes rundt, når der er brug for det. Det er en helt ny måde at tænke kasernebyggeri på, men det kan meget vel være fremtiden, afslutter Trine Bindslev Tree.
