Fremtidens soldat bør være omdrejningspunktet for den kommende kasernemodernisering
Der skal være fokus på både byggeteknik og psykologi, når de danske kaserner over de kommende år skal moderniseres. Det mener Dansk Industri, der har sat sig i spidsen for at forbinde brancher og sektorer med henblik på at forbedre vilkårene for de danske soldater.
De danske kaserner står langt fremme i køen, når forsvarsforligets 195 milliarder kroner skal fordeles. Pengene skal blandt andet bruges på at modernisere og optimere forholdene for de danske soldater på tværs af landet – og netop derfor bør soldaterne og deres behov også være omdrejningspunktet for designprocessen.
Ifølge Lise Thomsen, der er chefkonsulent hos Forsvar og Sikkerhed, er det helt afgørende at bygge bro mellem byggebranchen, Forsvaret og humanistiske eksperter, hvis Forsvaret skal i mål med nogle langtidsholdbare løsninger, der tilgodeser de ansatte.
— Der er mange interesser i spil, når det kommer til kasernemodernisering. Vores medlemsvirksomheder ligger inde med en masse viden, og det samme gør Forsvaret. Fælles for alle parter er interessen for at forbedre forholdene på kasernerne. Derfor stiller vi os til rådighed og hjælper med at facilitere samarbejdet, så midlerne bliver brugt mest hensigtsmæssigt, fortæller hun.
Første skridt i arbejdet er taget sammen med Forsvarets Ejendomsstyrelse. Formatet er en række workshops om fremtidens kaserner, hvor relevante aktører på området kan komme med deres bidrag til alt fra arkitektur og akustik til digitalisering og diversitet.
— Selvom vi er tidligt i processen, kan vi allerede se nogle mønstre tegne sig. Det handler særligt om bæredygtighed, digitalisering og samarbejdet på tværs af faggrupper, siger Lise Thomsen.
Bedre flow og mindre spild
En af de faggrupper, der spiller en væsentlig rolle i at indfri ønskerne til kasernemoderniseringen, er arkitekterne, og hos Danske Arkitektvirksomheder er man klar til at tage sin del af ansvaret. Det siger underdirektør Lars Emil Kragh:
— Arkitekterne spiller en væsentlig rolle i at udnytte kasernernes kvadratmeter bedst muligt. Når vi taler kasernebyggerier, er der nogle forskellige spor. Vi arbejder blandt andet med lagre, bygninger, værksteder, undervisnings- og træningsfaciliteter – og ikke mindst opholds- og sovelokaler til de værnepligtige og de øvrige ansatte. Arkitekternes rolle bliver at kigge på sammenspillet mellem Forsvarets mange spor og de mennesker, der bruger faciliteterne, siger han og fortsætter:
— I dag er der mange spildkvadratmeter på kasernerne og langt imellem de forskellige funktioner. Der kan arkitekter hjælpe med at skabe et bedre flow og optimere de eksisterende arealer.
Selvom det indledende arbejde allerede er i fuld gang og de første anbefalinger så småt begynder at tage form, undrer Lars Emil Kragh sig dog over fraværet af et – ifølge ham – ret væsentligt parameter: brugerne.
— Det er vigtigt at huske på, at fremtidens soldat måske har nogle andre forventninger end fortidens. Alene det faktum, at værnepligtsperioden udvides, stiller krav til de fysiske rammer for soldaterne – de skal jo helst være beredte. Så det gælder om at skabe de rette miljøer til de mennesker, der skal være på kasernerne fremover. For mig at se er det en væsentlig forudsætning for at skabe det bedste forsvar.
Hjælp fra alternative eksperter
I Forsvarsforliget fra 2023 lægger regeringen ikke kun op til omfattende kasernemoderniseringer. De lægger også op til næsten at tredoble værnepligten fra til 11 måneder. Og ifølge Lars Emil Kragh bliver den forlængede værnepligt udslagsgivende for, hvordan moderniseringen bør se ud, særligt hvis man også vil holde på rekrutterne efterfølgende.
— Med udsigt til at årgangene bliver mindre, og værnepligten bliver længere, er det virkelig vigtigt at skabe et miljø, som de værnepligtige har lyst til at blive i, hvis vi i fremtiden skal have et stærkt Forsvar. Her tror jeg, at arkitekterne kan bidrage ved at tænke meget mere i brugerinddragelse og fokusgrupper, siger underdirektøren og udbygger:
— De dygtigste tegnestuer er allerede begyndt at tænke i alternative baner og inddrage sociologer, psykologer og antropologer til at sætte fokus på trivslen i byggerier. Det er ikke nok at energioptimere og digitalisere, vi er også nødt til at tænke på det gode indeklima, bedre mulighed for restitution og alenetid. Derudover stiger andelen af kvinder i Forsvaret, og derfor er diversitet også et relevant tema at komme omkring.
Hos DI stemmer de i. Her ser de også behovet for en helhedsorienteret tilgang.
— Formålet med vores workshops er netop at få så mange perspektiver i spil som muligt og etablere et samarbejde mellem forskellige aktører, der komplimenterer hinanden. Vi tror, der er mange fordele i at arbejde sammen om dette – både på tværs af de private virksomheder, store som små, og med Forsvarets Ejendomsstyrelse, siger Lise Thomsen og fortsætter:
— Vi er jo ikke det eneste land i verden, der ser ind i disse udfordringer med gamle faciliteter, som ikke lever op til nutidige standard. Men vi er garanteret det eneste land lige nu, hvor vi kan finde ud af at gå sammen om at udvikle nye, gennemtænkte løsninger. Det burde give nogle fordele – også på den lange bane.
De indledende øvelser er stadig i gang, og der er endnu tid til, at parterne lærer hinanden at kende, behovsafklarer, prioriterer og skaber sammenhænge.
Har du lyst til at give dit besyv med, er det stadig muligt at blive en del af samarbejdet. DI’s facilitering af workshops fortsætter, og møderne er åbne for alle, der ønsker at deltage og dele viden. Læs mere og tilmed dig her.
