Fremtidens kaserne: Hvor trivsel og performance går hånd i hånd
Ny international forskning viser, at moderne kasernedesign har stort potentiale til at forbedre både indeklima og soldaternes mentale velvære. Ved at kombinere arkitektonisk innovation med psykologisk indsigt anbefaler studiet at skabe bedre rammer for fremtidens forsvar.
Mange ejendomsansvarlige inden for forsvaret i de vestlige lande vil kunne nikke genkendende til beskrivelsen af en af de største og ældste kaserner på New Zealand, Burnham Military Camp.
Lejren har over 100 år på bagen og fungerede under Anden Verdenskrig som mobiliseringslejr for landets tropper, der skulle udsendes. Men 100 års tro tjeneste går ikke upåagtet hen – heller ikke over en kaserne – og i dag er bygningerne nedslidte og kendetegnet af forfald. Helt på linje med mange andre kasernebyggerier i den vestlige verden, der blev etableret omkring Anden Verdenskrig.
Hvad sådanne fysiske rammer betyder for de soldater, der skal bo i dem, ser studiet ”Constructing the contemporary soldier” på. Studiet har taget udgangspunkt i den nedslidte Burnham Military Camp, der er den største kaserne i det sydlige New Zealand.
Specifikt peger studiet på, at Burnham i stil med meget af det eksisterende kasernedesign er præget af:
- Manglende privatliv: Fælles sovesale og begrænsede personlige rum hæmmer restitution og øger stressniveauet.
- Dårligt indeklima: Utilstrækkelig ventilation, kunstig belysning og mangel på naturlige materialer bidrager til et usundt miljø.
- Minimal kontakt med naturen: Soldater bor i betonbygninger uden adgang til grønne områder, hvilket kan påvirke både mental og fysisk sundhed.
- Rigid struktur uden fleksibilitet: Standardiserede ruminddelinger, der ikke tager højde for soldaternes behov for både fællesskab og alenetid.
Ifølge forskeren bag studiet, Sarah Earwaker, er de nuværende barakker ikke blot utidssvarende, men også en direkte hindring for et moderne forsvarsbehov.
Kasernebyggeri: Disciplin, kontrol og praktik
Som studiet fremhæver, er traditionelle militærbarakker og kaserner ofte designet ud fra et strengt funktionelt perspektiv, hvor der er fokus på disciplin, orden og effektivitet.
Den tilgang kan spores tilbage til en historisk tendens, hvor kontrol og overvågning var centrale designparametre. Derfor har stater i en årrække prioriteret bygninger, der er designet til at regulere bevægelse og ”lukke af” fra omverdenen gennem cellelignende designs og åbne rum, der er nemme at overvåge.
Samtidig er det militære hierarki også tydeligt i de forskellige rum, så de højest rangerede får de bedste boligforhold, mens de lavest rangerede får de ringeste for på den måde at motivere til opstigning ad den militære rangstige.
Men den traditionelle måde at bygge kaserner på kan have negative konsekvenser for soldaternes trivsel, fordi byggeriet tillader meget begrænset privatliv, miljøerne er kliniske og fælles-sovesale kan potentielt fremme spredning af sygdomme.
Vejen til bedre kasernedesign
Studiet peger på flere greb, der kan løfte kvaliteten af moderne kasernebyggeri – så soldaternes trivsel forbedres, uden at det går ud over militærets behov for kontrol og disciplin. Et optimeret kasernedesign bør integrere både byggetekniske og psykologiske løsninger herunder:
Bedre indeklima gennem materialevalg
o Anvendelse af naturlige materialer som træ, der samtidig forbedrer akustik og skaber et mere hjemligt miljø.
o Optimeret ventilation og dagslysindfald, der reducerer risikoen for hovedpine og søvnforstyrrelser.
o Lyddæmpende loft- og vægpaneler, der minimerer stress og skaber et roligt indeklima.
Fleksible boligformer
o Mindre boenheder med private værelser kombineret med fællesområder for at styrke både individualitet og fællesskab.
o Mulighed for at tilpasse rum til forskellige funktioner, så soldaterne kan skifte mellem arbejde, træning og hvile uden at forlade kasernen.
Integreret natur og rekreation
o Grønne områder i direkte tilknytning til kasernerne giver soldater mulighed for mental restitution.
o Indendørs og udendørs træningsfaciliteter, der understøtter fysisk velvære og kampberedskab.
o Øget adgang til dagslys via strategisk placerede vinduer og glasfacader.
Studiet referer specifikt tidligere undersøgelser, der har vist den gavnlige effekt ved såkaldt ”biofilt design” – altså ved bevidst at integrere naturen og naturelementer i bygningsdesignet. Det kan for eksempel være i form af træ på vægge og gulve eller ved at have udsigt til natur.
Fremtidens kaserne er helhedsorienteret
Ifølge studiet er fornyelse ikke bare ønskeligt, men en bydende nødvendighed. Ikke mindst fordi det moderne forsvar er afhængigt af rekruttering og fastholdelse af personel.
Samtidig spiller de fysiske rammer en afgørende rolle, hvis soldaterne skal yde deres bedste. Det kræver, at arkitekter, byggebranchen og Forsvaret arbejder tæt sammen om at skabe løsninger, der både opfylder militære standarder og menneskelige behov.
FAKTA: Eksempler på kaserneopgraderinger
· Regeringen i New Zealand har vedtaget "Defence Estate Regeneration Implementation Plan". Planen, der dækker perioden fra 2019-2035, skal sikre opgradering og modernisering af forsvarets ejendomme. Programmet omfatter 104 projekter over de næste fem år.
· I Tyskland var 68 kasernebygninger med i alt cirka 6.000 soldaterboliger blevet påbegyndt eller planlagt med byggestart i 2025 – allerede inden valget. En tiltrædende regering ventes at sætte massivt turbo på investeringerne.
· I Danmark har regeringen i 2023 vedtaget en akutpakke rettet mod nedslidte kaserner. Pakken indeholder en investering på ca. 1,9 milliarder kroner til at forbedre indkvarteringsforholdene for værnepligtige frem mod 2033.
· Storbritannien har lanceret et omfattende program for at forbedre indkvarteringsforholdene for soldater. I programmet er der 1,2 milliarder pund til at modernisere og forbedre hærens ejendomme.