Arkitekt: Det nye design skal udfolde sit potentiale

Karlsson Arkitekter har tegnet psykiatrisygehuset GAPS i Slagelse, som blev taget i brug i 2015.

Indehaver og arkitekt Christian Karlsson mener, at designprincipperne om transparens og hierarki allerede har vist deres værd i en kompleks hverdag. Men det kræver en kulturændring over tid, før arkitekturens muligheder fuldt ud bliver anvendt, siger han.

Når man samler flere psykiatriske enheder i ét stort hospital, skal arkitekturen favne bredt. Nogle patienter er netop blevet indlagt med svær sygdom, mens andre er tæt på udskrivning. I behandlingsforløb er nogle udadreagerende, mens andre mentalt lukker sig inde. Og mange har naturligt en kritisk indstilling til stedet, når de træder ind ad døren.

Sådan er det også på GAPS i Slagelse, hvor fire mindre behandlingssteder i Region Sjælland siden 2015 er samlet i ét hus på 44.000 kvadratmeter.

– Kompleksiteten har været en forudsætning. Den ligger i hele behandlingsudgangspunktet om recovery. Altså at patienter gennemgår en proces fra syg til rask under deres indlæggelse. Patienterne har i det forløb meget forskellige reaktioner på de mennesker og situationer, det er en forudsætning både i traditionelle behandlingssteder og i GAPS, siger Christian Karlsson, arkitekt og indehaver af Karlsson Arkitekter.

Tegnestuen har – sammen med Vilhelm Lauritzen Arkitekter – tegnet GAPS. Hvor den klassiske psykiatri har mange lukkede døre og kun få synlige mennesker, skal GAPS have det modsatte. Derfor har ambitionen været at skabe transparens mellem rum og mellem inde- og udemiljøer.

Et andet vigtigt designprincip på GAPS er, at der er et hierarki i både udformning, skala og detaljering, som giver patienterne mulighed for forskellige grader af stimuli og for at veksle mellem private rum og fællesskaber, alt efter hvor de er i deres recovery-proces.

Vigtigt at samle erfaringerne

De sociale konsekvenser af transparens og hierarki på GAPS er hovedfokus i den ph.d.-afhandling, som Thorben Simonsen forsvarede i 2020. Han har med over 200 timers feltarbejde observeret hverdagen på sygehuset og peger på, at designprincipperne giver en række udfordringer. Læs om hans observationer og pointer i artiklen her.

Christian Karlsson understreger, at han hilser Thorben Simonsens ph.d.-projekt velkommen. For det er vigtigt med data, som kan styrke erfaringerne med helende arkitektur – også fra fagligheder, som hverken har rod i psykiatrien eller arkitekturen.

– Men afhandlingen har i mine øjne mere fokus på de negative reaktioner i hverdagen end på de ting, som faktisk fungerer godt, uden at de altid udløser reaktioner fra patienter og personale. Thorben Simonsen har registreret en række uhensigtsmæssige episoder, men jeg mener ikke, at de nødvendigvis har noget at gøre med den mere åbne udformning og sammenhængen mellem personalets arbejdsrum og patienternes opholdsrum, siger Christian Karlsson.

– En række af de registrerede episoder kan undgås med en ændret arbejdskultur og ved, at personalet bruger faciliteterne på GAPS mere bevidst. En del af opgaven med at designe sygehuset har netop været at understøtte en ændret kultur med mere synlig tilstedeværelse i patientenhederne. Men det vil tage tid og måske også en ledelsesindsats, før forandringen slår helt igennem i praksis. fortsætter han.

Personalet skal være synlige aktører

Et af de eksempler, som både Thorben Simonsen og Christian Karlsson fremhæver, er personalekontoret Dueslaget, som har glasvægge og er placeret i et fællesområde. Det betyder, at personale og patienter kan se, men ikke nødvendigvis høre hinanden.

– Som afhandlingen også påpeger, er lyd en væsentlig indikator for menneskers oplevelse af en situation. Vi har været opmærksomme på det, men også været underlagt nogle klare lovkrav om lyd mellem rummene. Så når personalet griner eller taler alvorligt bag en glasvæg, kan det godt bidrage til at skabe uvished hos patienterne. Men det ændrer ikke på, at vi oplever, at der er langt flere fordele end ulemper i at skabe transparens og nærhed mellem patienter og personale i den konkrete udformning. Og så kan man jo overveje, om man kan lade døren står på klem, så der slipper lidt lyd ud, siger Christian Karlsson.

– Overordnet mener jeg, at idéen fungerer, da patienterne netop opsøger området uden for Dueslaget. Patienter har flere steder ønsket at ændre indretningen af opholdsområdet ved at flytte sofaer derop, hvilket viser, at patienterne har lyst til at bruge det som et opholds- og spiserum. Det betyder selvfølgelig, at personalet bliver mere synlige aktører i en række arbejdssituationer, hvilket også har været et klart mål for at skabe tryghed og sikkerhed, fortsætter han.

Observation fjerner konflikt

Christian Karlsson forklarer videre, at Dueslaget hverken skal bruges til at dosere medicin (det skal ske i særlige medicinrum i fred og ro i tråd med dansk standard) eller til andre særligt følsomme situationer:

– Der er faktisk disponeret arbejdsplads- og møderum imellem patientenhederne, så personalet kan arbejde backstage, når det er nødvendigt og i øvrigt samarbejde på tværs af enhederne. Det ligger bare rodfæstet i de erfarne medarbejdere, at de hører til én enhed og ikke kan forlade den enhed uden at svigte kollegerne. Det er forståeligt, men det er et af de områder, som kræver en kulturændring.

Transparensen gør sig ikke kun gældende indenfor, men også i forhold til det udendørs miljø. Herunder atriumgården, hvor patienterne kan opholde sig, mens personalet fra arbejdsområdet har mulighed for at observere, hvad der foregår.

– Vi oplever det som rigtig godt, at patienterne kan gå udenfor, uden at de skal ledsages af personale. Det har givet færre konflikter, at man ikke skal spørge om lov eller følges, når man ønsker at være ude. En del af tanken med hierarkiet er, at patienter kan opsøge kontakten med hinanden ude, med en kop kaffe eller i forbindelse med rygning, siger Christian Karlsson.

Indlæggelsestiden spiller ind

Under sine egne besøg oplever Christian Karlsson også, at hierarkiet kan give udfordringer. Ideerne om at patienter kan have fællesskab uden for enhederne, for eksempel i aktivitetsrum eller træningsrum, bliver ikke udnyttet i fuldt omfang. Det gælder især i de områder, hvor indlæggelserne er relativt korte.

– Der er forskel mellem de korte og de lange indlæggelser i måden, et behandlingsforløb kan tilrettelægges på, og dermed i udnyttelsen af husets muligheder Vi ser i højere grad i områder med længere indlæggelser, for eksempel retspsykiatrien, at behandlingen udvikles ud fra kendskabet til den enkelte patient, og at de forskellige faciliteter uden for den enkelte patientenhed bliver brugt af både patienter og personale. Og vi mener klart, at designet og de nye praksismuligheder virker, hvilket for eksempel kan ses ved et fald i brugen af tvang på sikringsdelen af GAPS, siger Christian Karlsson.

– Det er en vanskelig og dilemmafyldt opgave at tilgodese alle med én løsning, når den enkelte patients vilkår ændrer sig så afgørende gennem et behandlingsforløb. Ideerne i en mere helende arkitektur, også transparens og rumligt hierarki, giver plusser og minusser. Sådan vil det også være med en hvilken som helst anden indretning. Jeg synes, at vi generelt har ramt en god balance, og jeg kan også se, at flere af designgrebene er blevet standard andre steder, siger han videre og tilføjer:

– Når jeg besøger GAPS, ser jeg mennesker og dialog. Det er modsat på de fleste andre psykiatrisygehuse, hvor personalet er i vagtstuerne, og patienterne er på patienstuerne. At gå fra den gamle struktur til et nyt design, kræver en kulturændring, og der vil gå flere år, før designprincipperne for alvor folder sig ud.

>> Læs også interviewet med ph.d. Thorben Simonsen

FOTO:
Indehaver og arkitekt Christian Karlsson, Karlsson Arkitekter.

Psykiatrisk hospital GAPS

Projekt: Psykiatrisk hospital GAPS, Slagelse
Arkitekt: Karlsson Architects, Vilhelm Lauritzen Architects
Bygherre: Region Sjælland

Troldtekt produkter: 

Loftbeklædning: Troldtekt akustik Plus
Farve: Lys natur
Struktur: Fin (1,5 mm træuld)
Kantprofil: 5 mm fas og fals og not, K5-FN
Montering: Med skjult t-skinnesystem

>> Læs mere om GAPS i vores referencesektion

TEMA: Helende arkitektur

Arkitektur, design og materialer kan have betydning i behandlingen af krop og sind. Blandt andet spiller lys, luft og akustik en rolle – og det samme gør disponeringen af rummene.

På temasiden her kan du læse om visioner og praksis i arbejdet med helende arkitektur.