Nytænkt arkitektur kan styrke de skrøbelige sind

Da Kronprinsesse Mary i 2015 klippede det røde bånd til psykiatrisygehuset i Slagelse, indviede hun samtidig en ny æra i dansk psykiatri. GAPS, som hospitalet hedder, er state-of-the-art inden for helende arkitektur. Ikke bare i Danmark, men også internationalt, har projektet høstet stor ros og en række priser.

Christian Karlsson er arkitekt og indehaver af Karlsson Arkitekter, der sammen med Vilhem Lauritzen Arkitekter har tegnet det 44.000 kvadratmeter store GAPS med plads til cirka 200 patienter.

– Vi begyndte med at undersøge, hvad der var af gode psykiatrihospitaler i Norden, Europa og USA. Vi fandt ikke andet end en helt masse eksempler på ting, der ikke fungerede. Så vi prøvede at opbygge vores egen tolkning af, hvordan fysiske rammer kan understøtte processen fra syg til rask, fortæller Christian Karlsson.

– I stedet for at tage udgangspunkt i sygdom tog vi udgangspunkt i det modsatte. Vi spurgte os selv: Hvilken arkitektur understøtter et godt liv i vores hverdag som raske? Så tog vi konklusionerne og doserede skalaen til funktionerne på et psykiatrisk hospital, fortsætter han.

Glidende overgange til fællesskabet

Netop dosering har været en nøgle til at skabe de bedst mulige rammer om patienternes skrøbelige sind.

– Vi har arbejdet med hierarkier af transparens, farver og fællesskab. Når du er meget syg, kan du ikke håndtere kontakt til andre mennesker. Men derfra begynder du en rejse, der genskaber din tro på, at du igen kan klare hverdagen. At du kan vaske dit tøj, møde dine børn og smøre en mad. Den rejse må arkitekturen understøtte, siger Christian Karlsson og giver konkrete eksempler:

– Alle patientstuer har direkte adgang til en gårdhave på den ene side. Mod den anden side er en fløjdør, som kan åbnes helt, så din stue bliver en niche i et fællesskab. Den vej kan du også se ud på et grønt område gennem glas. Det betyder, at der er glidende overgange mellem det sociale og muligheden for at være alene.

Lys som terapi

Noget af det, som GAPS har fået særlig ros for, er brugen af lys som terapeutisk redskab.

– Glasteknologien er udviklet helt enormt gennem de seneste år, så der er gode muligheder for at tænke dagslyset ind i arkitekturen. Vi har forstærket indfaldet ved at undgå lukkede korridorer og ved at vælge flader, som reflekterer lyset, siger Christian Karlsson.

– Sammen med det østrigske firma Bartenbach har vi udviklet verdens mest avancerede kunstlys med en farvestyring, der følger døgnets rytme. Det vil sige varmest lys om aftenen og natten. Hvert armatur har en ip-adresse, som gør det muligt styre lyssætningen centralt, så den passer til klokkeslæt og årstid, fortsætter han.

Virkemidlerne går igen i Vejle

Glas, glidende overgange og nem adgang til grønne arealer er også centrale virkemidler på det psykiatriske hospital i Vejle, som er færdigbygget godt et år efter GAPS. Arkitema har tegnet det 17.000 kvadratmeter store nybyggeri, som var nomineret til årets sundhedsbyggeri 2017.

– Vi har i arkitekturen gradueret mellem de private og de fælles rum. Fra den private patientstue i den ene ende af spektret til de offentlige arealer med foyer, multi- og træningsrum i den anden. Derimellem er der en række typer af rum, hvor du kan trække dig tilbage i tryghed og betragte fællesskabet, indtil du er klar til at tage del i det, forklarer Stence Guldager arkitekt og senior kreativ leder i Arkitema.

Uden for hvert af de seks sengeafsnit er der glasinddækkede, lukkede gårdrum. Stence Guldager forklarer:

– Patienterne kan selv gå ud i de lukkede gårdrum uden at blive fulgt rundt af personale. Det giver en større oplevelse af frihed og kontrol over eget liv. Netop kontrol er med til at reducere stress, viser erfaringerne. Glasfacader omkring gårdene sikrer desuden god visuel kontakt for patienter og personale. Det er med til at skabe tryghed, og patienterne kan på forhånd orientere sig om, hvem de kan møde i gårdrummene. 

Troldtekt lofter giver ro og varme

Endnu en arkitektonisk fællesnævner mellem psykiatrihospitalerne i Vejle og Slagelse er brugen af robuste og varme materialer. Troldtekt er valgt som loft i store dele af begge byggerier.

– Vi har valgt Troldtekt som grundmateriale, fordi det sikrer en god akustik og et varmt udtryk. Loftet giver en helhed på tværs af idrætsrum, kontorer og fællesrum, fortæller Christian Karlsson.

– Et rart akustisk miljø er vigtigt for patienterne, og teksturen i Troldtekt har en grovhed, som visuelt passer godt sammen med de øvrige materialer. Samtidig giver det et mindre institutionelt udtryk, der får patienterne til at føle sig godt tilpas, siger Stence Guldager om hospitalet i Vejle.

Brugen af fikseringer er blevet mindre

Et væsentligt formål med den transparente arkitektur og de rolige rumforløb er at minimere brugen af fikseringer i psykiatrien. Filosofien er, at patienter og ansatte i langt højere grad skal have visuel kontakt.

I Vejle faldt brugen af bæltefiksering fra 98 tilfælde i februar-juli 2016 til 45 tilfælde i februar-juli 2017, hvor det nye hospital var indviet.

I Slagelse har Christian Karlsson netop besøgt det særligt sikrede afsnit, Sikringen, i GAPS. Han fik et ”kolossalt positivt indtryk” af afsnittet, hvor patienter er indlagt efter et særligt farlighedskriterium og ofte gennem et helt liv.

– Vi har arbejdet bevidst med at undgå snævre rum og gitre for vinduerne på det sikrede afsnit, hvor der er patienter som er meget syge og har udøvet meget alvorlig vold. Desuden har vi højintensive rum til, når situationerne spidser til. De rum er større og med mere lækre materialer end patientstuerne, og samtidig er der mulighed for at bruge film og musik som stimuli, siger han og tilføjer: 

– Under mit besøg på afsnittet kunne jeg se, at fem ud af ti døre ind til stuerne stod åbne. Der var ikke en skramme eller et knust glas at se noget sted. Personalet oplever virkelig transparensen som et aktiv, og brugen af fikseringer er reduceret markant.