Arkitektur fjerner fordomme om psykisk sygdom

Flere og flere døjer med psykisk sygdom eller har det dårligt mentalt

Men selvom mange er påvirket af psykiske lidelser, kan det stadig være forbundet med skyld og skam at tale om.

Og her kan arkitekturen hjælpe med at afmystificere, lyder det fra det svenske arkitektfirma White Arkitekter.

– Lillhagen var galeanstalten, og der ville vi virkelig ikke hen, fortæller Jan Devyr Lernbring, der siden han var 16 år har kæmpet med psykiatriske lidelser – forværret af stof- og alkoholmisbrug.

Han husker tydeligt, hvad der gjorde det nu lukkede psykiatriske sygehus i Göteborg så skræmmende at blive indlagt på:

– Først og fremmest handlede det om placeringen af Lillhagen. Det lå for sig selv, så man skulle nødvendigvis være sindssyg for at skulle derhen. Og alene navnet Lillhagen var dengang synonymt med en galeanstalt, og befolkningens syn på psykiske lidelser var også helt anderledes end i dag, fortæller han i interviewet med White Arkitekter, som du kan se på YouTube.

Arkitekturens rolle i moderne behandling

Jan Devyr Lernbrings oplevelse fra fortidens Lillhagen står i skærende kontrast til oplevelsen i dag, når han bliver behandlet på Östra Hospitals psykiatriske afdeling, som White Arkitekter har været med til at designe. Her er man gået i stik modsat retning af de traditionelle konventioner og har designet et åbent og frit miljø med fokus på ro og lys. Samtidig er den psykiatriske afdeling ikke længere isoleret, men nu en naturlig del af resten af hospitalet.

– Der har i en årrække været sat spørgsmålstegn ved den traditionelle måde at opføre psykiatriske afdelinger. Tidligere var afdelingerne ofte gemt væk fra offentlige steder – utvivlsomt i den bedste mening. Men sammenholdt med en fremstilling af psykiatriske afdelinger som sterile, triste og fængselslignende i film og tv-serier har det bidraget til stigmatisering af folk med psykiske lidelser. Og stigmatiseringen modarbejder faktisk behandlingen, fortæller Cristiana Caira, der er ledende arkitekt hos White Arkitekter.

– Både svensk og international forskning viser, at behandlingsmiljøet kan have afgørende betydning for behandlingen af psykiske lidelser, siger hun. Faktisk viser forskning fra Chalmers Tekniska Högskola, at den rette indretning kan reducere både brugen af tvang på psykiatriske afdelinger og antallet af sygedage blandt medarbejderne.

Bløde kanter og rolige indtryk

White Arkitekters indsigter er også blevet brugt i indretningen af Södra Älvsborg Hospital i Borås (fotoet), der blev indviet i 2020.

– Vores udgangspunkt har været, at arkitekturen skal opfylde folks behov for både tryghed og velbefindende. Hvordan laver vi et miljø, der er det bedst mulige for patienterne? Vi har arbejdet virkeligt hård for at sikre, at både interiør og møblerne levede op til vores visuelle ønsker, samtidig med at det også lever op til høje materialekrav omkring hygiejne og sikkerhed, fortæller Susanna von Eyben, der er ledende indretningsarkitekt hos White Arkitekter.

I indretningen er der lagt vægt på bløde og runde former (ingen skarpe kanter), mens der i forhold til farver er forsøgt en balance mellem at give stimulerende sanseindtryk og samtidig indgyde ro.

God akustik kan forebygge stress og angst

Der er også lagt meget vægt på god akustik på det psykiatriske afsnit i Borås, hvor der er brugt Troldtekt akustikplader på lofterne.

– Lyd er en af de miljøfaktorer, som vi er meget omhyggelige med at designe korrekt i psykiatriske byggeprojekter. At skabe et underspillet og behagelig akustik i et lokale kan være med til at modvirke stress og angst, som ellers godt kunne opstå i et støjende miljø, forklarer arkitekt Peter Johnstone fra White Arkitekter.

– Materialevalget har også stor betydning. Vi vælger gerne træ, fordi det giver en følelse af varme. Materialerne, sammen med den gode akustik, bidrager positivt til helbredelsen, fortsætter han.

Du kan læse mere om White Arkitekters arbejde med helende arkitektur i denne artikel (på engelsk)