Styrk skolens indeklima, mens byggeriet er i gang

En ting er ønsker, noget andet er budget

Sådan lyder virkeligheden på mange danske folkeskoler, når det er tid til at renovere eller bygge nyt. Jagten på energibesparelser står ofte øverst på tjeklisten – og desværre kan det være på bekostning af indeklimaet, påpeger Alice Andersen, civilingeniør hos COWI.

– Selvom der i det sidste årti er investeret massivt i at energioptimere skoler, så er indeklimaet samlet set ikke forbedret betydeligt, og vi halter efter både Norge og Sverige på det område. Hvis fokus alene er på varmeisolering og totaløkonomiske regnestykker, så er der en risiko for, at man glemmer vilkårene for elever og lærere, siger hun.

Alice Andersen har siden 2000 arbejdet med energi, ventilation og indeklima. Hun har stor erfaring med at rådgive skoler ud fra en holistisk tilgang til byggeri. Eller sagt med andre ord: Hun er ekspert i at sikre dem mest muligt for pengene.

DTU: Noget skal gøres

Ifølge Alice Andersen er der mange skoler, som giver op i forhold til indeklimaet, fordi det bliver for dyrt at imødekomme de krav, der er til moderne skoler. Hun bakkes op af Realdania-rapporten ’Indeklima i skoler’. Rapporten peger blandt andet på, at der i 2007-2014 blev brugt 18 milliarder kroner på at renovere og bygge skoler, men at luftkvaliteten fortsat er for dårlig i mindst 60 procent af klasserne.

– Vi ved, at mange skoler har et stort efterslæb, når det gælder vedligehold. Derudover har kommunerne fokus på energirenovering, når de skal renovere. Det kommunale anlægsloft og nye indretningsbehov som følge af den nye folkeskolereform tvinger kommunerne til at prioritere. Men det løser ikke skolernes indeklimaproblemer, der er så store, at noget skal gøres. Det er vi nødt til at tage alvorligt, lød det fra Jørn Toftum, lektor ved DTU, da rapporten udkom i 2017.

Lidt har også ret

En af Alice Andersens centrale pointer er, at små forbedringer i indeklimaet også har ret.

– Problemet er typisk, at CO2-niveauet i klasserne er meget, meget højere end den anbefalede grænse på 1.000 ppm. Nogle steder betyder skolens geometri, at det kan blive ret dyrt at renovere sig under 1.000 ppm. Men det vil næsten altid være muligt at arbejde med forbedringer, der kan bringe koncentrationen af CO2 tættere ned mod grænsen, og det er jo meget bedre end ikke at gøre noget. Undersøgelser viser, at hvis CO₂-koncentrationen reduceres fra 2.000 til 1.200 ppm, så stiger elevernes præstationsevne med 6 procent, siger Alice Andersen og fortsætter:   

– Som rådgiver på en renovering er det vigtigt at analysere skolens helhedsbehov og holde dem op mod mulighederne. Hvad skal der til for at nå ned på det ønskede energiforbrug? Hvad har elever og lærere mest brug for? Hvad vil det kræve af facader, ventilation og dagslys at opfylde behovene?

Opnå stort luftskifte uden træk

Ventilation og temperatur er to nøgleord, når Alice Andersen skal pege på konkrete tiltag, der kan løfte indeklimaet. Etableringen af sunde tiltag behøver ikke slå bunden ud af budgettet, når der i forvejen er en renovering i gang, påpeger hun.

– Ofte er der for eksempel gevinster at hente ved at se på klimaskærmen som én enhed med flere funktioner. En mulighed er ekstra opluk af vinduer og automatisk styring af vinduernes åbne- og lukkefunktion. En anden er valg af vinduesglas, hvor det er muligt at skærme mod solen og samtidig sikre et godt dagslys, siger hun.

– Ventilationslofter fra eksempelvis Troldtekt har store fordele, når det gælder komfort. Troldtekts løsning gør det muligt at opnå større luftskifte uden træk, fordi luft blæser jævnt igennem store dele af loftfladen af akustikplader. Hos COWI har vi stået bag nye byggerier, hvor denne diffuse indblæsning har givet et termisk stabilt indeklima, fordi det store luftskifte gør det muligt at holde temperaturen nede, siger hun og fortsætter:

– Løsningen fra Troldtekt har også den fordel, at den er en integreret del af loftet og ikke kræver ret stor rumhøjde sammenlignet med andre systemer til ventilation. Man slipper for at etablere store kanaler i loftet, og det kan være en fordel i eksisterende byggeri, hvor der ikke altid er så højt til loftet. 

Fakta og fordele: Læs mere om Troldtekt ventilation

Film: Se, hvordan Henning Larsen Architects har brugt Troldtekt ventilation