Skolerne bliver bedre til at udnytte det eksisterende

Et stigende antal bygherrer tilstræber at bevare mest muligt af den gamle skole – i stedet for automatisk at bygge nyt. Sådan lyder vurderingen fra en prisbelønnet arkitekt i skolebyggeri, som også peger på, at den nye tilgang stiller krav til ikke mindst arkitekterne.   

Hun er arkitekt og partner i arkitektfirmaet AART, og så har Kathrine Hegner Stærmose også sammen med resten af teamet prøvet at vinde hæderen Årets Skolebyggeri 2022 for Vrå Børne- og Kulturhus i Hjørring Kommune. Et unikt projekt, der både skal fungere som skole, kultur- og medborgerhus samt bibliotek – og vel at mærke gøre det med tårnhøje bæredygtighedsambitioner.

Men selvom Kathrine Hegner Stærmose altså har oplevet mulighederne, når et projekt kan tænkes helt fra bunden, så oplever hun i stigende grad en anden bevægelse inden for skolebyggeriet:

– Den helt store tendens lige nu – og det gælder ikke bare skolebyggeriet, men generelt i byggeriet – er genbrug af de eksisterende bygninger. Vi ser rigtig mange skolerenoveringer og skolehelhedsplaner, som stiler efter at udnytte det, vi har. Altså hvordan renoverer og moderniserer vi, så den eksisterende bygningsmasse lever op til de nye krav til læringsmiljøer, siger hun.

Hun tilføjer, at et greb også kan handle om tilbygninger til skoler, der tilføjer nye dimensioner til læringsmiljøet.

 

Hvorfor er det ønske blevet mere udbredt blandt bygherrerne?

– Jeg tror faktisk, det er en kombination af dels et ønske om at være mere miljøbevidste og energirigtige, dels en økonomisk bevidsthed. At man måske er mere omhyggelig med sine penge og gerne vil være sikker på, at man bruger pengene fornuftigt. Så man ikke bare river en hel skole ned, fordi den havde lige den forkerte størrelse klasserum, eller der manglede et fællesområde og grupperum. Det er meget mere omhyggeligt og fornuftigt, synes vi i AART, siger Kathrine Hegner Stærmose.

 

Hvilke krav og udfordringer giver disse nye forventninger så jer som arkitekter?

– Det er jo en helt anden opgave. Hvis man bygger en helt ny skole, udarbejder der typisk et rumprogram med ønsker og krav, og så skal vi tegne det fra bunden og finde på det helt rigtige koncept. Med den anden type projekter handler det om at afklare, hvad det eksisterende byggeri kan. Vi skal bogstavelig talt ud og åbne døre for at finde ud af, hvad der er i alle rum. For det er sjældent kortlagt og optimeret, hvordan skolen bruger alle sine rum. Så det er en meget mere nysgerrig tilgang, man bør have til det, siger hun.

Hun tilføjer, at skoletransformationerne typisk kræver mere brugerdialog.

– Sådan et projekt kan jo godt foregå i etaper, så forandringen bliver mere skjult, siger hun.

 

 Hvad er fordelene ved sådan nogle projekter?

– Der er en hel masse kvaliteter – også arkitektonisk – som er meget interessante at tage udgangspunkt i. Der står virkelig mange flotte skoler rundt om i landet med forskellige karaktertræk og kvalitetsfulde materialer. Vi har mange flotte teglstensskoler, som er meget robuste, men hvor tiden er løbet fra blandt andet kravene til dagslys og indeklima, fortæller hun.

 

Kan du give nogle eksempler på, hvordan man konkret kan arbejde med det eksisterende?

– Jeg har gode kolleger, der sidder med nogle vanvittigt spændende projekter med indretning af eksisterende klasserum. Det kan være, hvor eleverne kan sidde i vindueskarmene, på skabene, ligge ned eller sidde ved et højbord. Men det kan også handle om at veksle mellem at sidde afskærmet og mere åbent, fortæller hun og tilføjer, at det også handler om at se på mulighederne på gangarealerne og udeområderne.

 

LCA er blevet et grundvilkår

Kathrine Hegner Stærmose peger desuden på, at livscyklusanalyser (LCA) er blevet en fast bestanddel af skolebyggeri.

– Hele vejen igennem skal vi holde øje med vores CO₂-udledninger i både anlægs- og driftsfase, så i alle de beslutninger, vi træffer, er det et ekstra regnskab, der skal holdes øje med, siger hun.

Og livscyklushensynet favoriserer også ofte det tidligere omtalte fokus på at bevare det eksisterende.

– I et andet projekt flot projekt, som ganske vist ikke er et skolebyggeri, har vi været hver eneste ting igennem i det eksisterende byggeri og forsøgt at være kreative i forhold til, hvordan vi kan bruge materialerne. Eksempelvis loftspladerne, hvor en del kan blive til akustikflåder, der hænger fra loftet. Eller lysarmaturerne, hvor nogle af de oprindelige producenter tager dem retur og rengør og sætter i stand for, at de kan genanvendes, fortæller hun.

I familie med kravet om livscyklusanalyser er en anden tendens, som Kathrine Hegner Stærmose ser:

– I alt udbudsmateriale står der ”naturlige, robuste materialer og overflader”. Det med det robuste, har der stået længe, men det nye er også ønsket om naturlige materialer, fortæller hun og forklarer, at det naturlige kan handle om biogene materialer, men også om planter og grønt inde og ude.

 

Væk fra ”tema-skoler” til fordel for indeklima og trivsel

Kathrine Hegner Stærmose ser generelt en (kærkommen) bevægelse væk fra tidligere tiders ”tema-skolebyggeri” til fordel for et fokus på trivsel, indeklima og indlæring.

– Der er meget fokus på, hvordan vi kan påvirke elever og lærere positivt – i stedet for at det skal handle om at bygge en stjerneformet eller rund skole med et stort hjerterum, siger hun.

Her nævner hun Troldtekt ventilationslofterne i Vrå Børne- og Kulturhus som et eksempel på et tiltag, der forbedrer indeklimaet markant – og som også kan bruges i andre transformationsprojekter i eksisterende byggeri.

– Løsningen giver et vanvittig godt og behageligt luftskifte, og vi ved, at de er rigtig glade for det, fortæller hun.