Sådan fik Skolen på Duevej både guld og diamant

Der var brug for en nænsom hånd, da Frederiksberg Kommune sendte opgaven om Skolen på Duevej i udbud

Dels skulle dele af den gamle fredede skolebygning fra 1903 renoveres og opdateres. Samtidig skulle en helt ny tilbygning indpasse sig i konteksten i kvarteret på Frederiksberg.

– Frederiksberg Kommune havde høje ambitioner, og det blev bestemt, at vi skulle bruge DGNB-certificeringen som redskab, fortæller Nanna Flintholm, der er partner i arkitektvirksomheden AART.

Løsningen for Skolen på Duevej blev en ny tilbygning med klasseværelser og multisal, der i skala, udtryk og materialer er afstemt både til den eksisterende skole og den omgivende by. Og i 2019 blev det færdige byggeri belønnet med den første DGNB Guld-certificering, der er givet til skolebyggeri i Danmark.

Bevægelse i højsædet

Når man passerer den nye tilbygning, kan man via store vinduespartier se ind i den sænkede multihal, der fylder bygningens grundplan. Og det er ikke tilfældigt, at det netop er sport og aktivitet, der er fremhævet, fortæller Nanna Flintholm:

– Vi har fokuseret på at skabe gode rammer for bevægelse. Både i multisalen og i opgraderingen af udearealerne, hvor legepladser også har fået et gevaldigt løft. For vi ved, at bevægelse fremmer sundhed og indlæring hos børn, forklarer hun. Udearealerne er i øvrigt ikke kun for skolens elever, men åbne for områdets beboere, når skoledagen er slut.

Disse tiltag er med til, at byggeriet scorer point for social kvalitet, der er et af certificeringsordningens kriterier. Men Skolen på Duevej udmærker sig også ved, at byggeriet er tænkt multifunktionelt.

– Vi har skabt velfungerende rum, der både kan bruges til læring, leg og kreativ udfoldelse. På samme måde har vi skabt en sammenhæng mellem de indendørs og udendørs aktiviteter, for eksempel gennem store vinduespartier, hvormed skolens aktiviteter synliggøres i lokalmiljøet og forbedrer elevernes kontakt til de omkringliggende udearealer, forklarer hun.

Godt indeklima fremmer indlæringen

Ligesom bevægelse kan fremme børnenes indlæring, spiller skolens indeklima en stor rolle i forhold til børnenes evne til at koncentrere sig og optage ny viden. I designet af den nye tilbygning har der derfor været stort fokus på at fremme et godt indeklima.

– Det handler blandt andet om at sikre god ventilation. Her har vi valgt en løsning, hvor ventilationsmængden styres efter CO2-niveauer i lokalerne, fortæller Nanna Flintholm. Ligeledes kan vinduerne åbnes da undersøgelser viser, at folk er mere tilfredse med indeklimaet, hvis de har mulighed for at åbne et vindue, siger hun.

På samme måde kan dårlig akustik i skolen også påvirke indlæringen negativt, hvorfor der også har været stort fokus på at skabe god akustik, for eksempel ved brug af Troldtekt akustiklofter i alle rum.

– En skole skal kunne rumme mange børn og, ja, mange aktiviteter – både de udadvendte og larmende og de mere fordybende og stille aktiviteter, og det stiller særlige krav til akustikken, siger hun.

Lofterne bidrager også positivt til luftkvaliteten, fordi de ligesom mange af de andre materialer i byggeriet har lav afgasning. Og så vægter Troldtekt positivt i en række af de kriterier, der skal til for at opnå en DGNB-certificering.

Generelt er der til Skolen på Duevej valgt mange træbaserede materialer:

– Vi har vægtet robusthed i byggeriet. Skolen skal kunne tåle en høj grad af slid, fortæller Nanna Flintholm.

Det kan blandt andet ses på den nye tilbygnings facade, hvor cedertræs-lameller giver bygningen en smuk stoflighed, men også fungerer som solafskærmning.

– Cedertræ er dyrere end mange andre træsorter, men det patinerer smukt over tid, og der er ikke brug for nævneværdigt vedligehold, siger Nanna Flintholm og understreger, at en DGNB-certificering netop handler om at vægte forskellige hensyn – såsom totaløkonomi og miljøpåvirkning.

De nødvendige værktøjer til at træffe valg

Til at træffe beslutninger for valg af materialer og løsninger bruger Nanna Flintholm og AART både livscyklusanalyse-værktøjer (LCA) og værktøjer til analyse af totaløkonomi (LCC).

– Når vi sammen med bygherren eksempelvis vælger cedertræ til facaden, skyldes det, at vores beregninger viser, at selvom indkøbsprisen måske er højere end alternativerne, så har træet en god totaløkonomi, fordi det holder længe og ikke kræver meget vedligehold, siger Nanna Flintholm.

Sådanne prioriteringer er der mange af, når man certificerer et byggeri. Heldigvis bliver værktøjerne til at træffe beslutninger med hele tiden bedre, fordi det certificerede byggeri buldrer fremad i disse år.

– De her LCA- og LCC-værktøjer er jo ikke bedre end den data, man kommer ind i dem. Vi er afhængige af eksempelvis miljøvaredeklarationer eller at kunne indhente oplysninger fra materialeproducenterne. Der er allerede sket meget, siden vi tegnede Skolen på Duevej, siger Nanna Flintholm.

Hun påpeger dog, at man altid skal huske, at DGNB blot er et værktøj til at sætte en proces i system.

– Vi skal altid huske, at det handler om at få mere bæredygtighed ind i byggeriet – ikke kun om at optjene DGNB-point. Derfor skal vi som arkitekter og rådgivere altid være med til at kvalitetssikre og træffe de rigtige prioriteringer, siger hun.

– Vores virke handler overordnet set om at omsætte visioner til målbar og mærkbar effekt, og vores vigtigste opgave som arkitekter er at skabe arkitektur, der ikke alene i dag, men mange år frem i tiden bidrager positivt til udviklingen af samfund og organisationer, afslutter Nanna Flintholm.

>> Læs mere om DGNB-certificering og Troldtekts bidrag til certificeringen

>> Læs også mere om Troldtekts miljøvaredeklarationer (EPD’er)

Film: Få en introduktion til DGNB

Se filmen, hvor Mette Qvist, direktør i Green Building Council Denmark, introducerer DGNB-standarden med eksempler fra Skolen på Duevej