Sådan får vi bedre skolebyggeri efter corona

Vi kan hurtigt blive enige, om de negative konsekvenser af corona-pandemien, når det gælder skoleundervisning. Børn og unge har oplevet ensomhed foran computeren, mens skolen har været lukket. Den digitale undervisning har ikke været en tilfredsstillende erstatning for den fysiske af slagsen. Og mange elever er kommet bagud i forhold til normale årgange.

Men corona-pandemien har også åbenbaret nye muligheder, siger Britta Hjuler, der er arkitekt MAA og partner hos Pluskontoret Arkitekter A/S med mange års erfaring indenfor børn og læring:

– Ledelse, lærere, pædagoger og forældre har været tvunget til at tænke nyt. Særligt efter eleverne første gang vendte tilbage til den fysiske undervisning på skolerne i foråret 2020, var det til en noget anderledes skoledag, siger hun.

Hun fremhæver blandt andet, at skoleklasserne flere steder blev brudt op i mindre grupper, undervisningen flød ud over de traditionelle klasselokaler og hver en flade, krog og uderum blev brugt til læring.

– Det har givet nye erfaringer og vist, at undervisning kan foregå mange steder og på mange måder. Skolen har vist sig at være omstillingsparat – og en del børn trives med den varierede undervisning, de små hold og den øgede voksenkontakt, siger Britta Hjuler.

Det har corona lært os om gode skoler

Ifølge Britta Hjuler bør både fremtidige skolerenoveringer og nybyggede skoler tage højde for en række faktorer.

#1 Bedre hygiejneforhold

Allerede før pandemien blev dårlige toiletforhold hyppigt nævnt i arbejdsmiljømålinger blandt elever på skolerne. Pandemien har understreget betydningen af hygiejne på skolerne. Der skal være gode muligheder for håndvask, ligesom et godt indeklima også er vigtigt:

– Sundhedsstyrelsen anbefaler et toilet pr. 10-15 elever, alt efter klassetrin. Desværre understøtter den aktuelle virkelighed på mange skoler hverken indeklima, hygiejne eller toiletkapacitet, siger Britta Hjuler.

#2 Mere undervisning i det fri

Under pandemien har de fleste skoler af nødvendighed måttet flytte en del af undervisningen udenfor. Det har både i bogstavelig og overført betydning givet et frisk pust til undervisningen, men ifølge Britta Hjuler kan skolerne sagtens blive bedre til at indrette de udendørs rum:

– Der skal være naturlige mødesteder i uderummene. Det er vigtigt at have steder med ly og læ, en arbejdsflade og mulighed for samling og ophold i længere tid som en skærmet base for udeundervisningen. På den måde kan uderummene blive en lige så integreret del af skolen som et faglokale, siger hun.

#3 Rum til varieret undervisning

Der har længe været et ønske om at gøre op med det klassiske klasseværelse. Ikke mindst fordi forskningen viser, at børn trives bedre og lærer mere, hvis de ikke skal sidde på en stol og modtage tavleundervisning hele dagen. Det behov har pandemien kun understreget, siger Britta Hjuler:

– Et differentieret læringsmiljø giver mulighed for holddeling, differentieret, øget voksenkontakt, hvor behovet er størst, fordybelse og social læring som for eksempel gruppearbejde og sidemandsoplæring, siger hun.

#4 Skab plads til digital undervisning

Undervisning foran computeren hænger formentlig mange elever ud af halsen, men med pandemien på afstand vil den digitale undervisning igen få sin berettigelse, siger Britta Hjuler:

– Den digitale undervisning har vist sig som et velfungerende redskab og et godt supplement til fysisk undervisning. Det bliver nok ikke digital fællesundervisning, vi kommer til at se, men computeren som redskab til fordybelse, træning, projektopgaver og præsentation kommer vi ikke udenom. Derfor skal der være steder til fordybelse og projekter. Og skoler skal have rigeligt med strømstik, netværksadgang og skærme til opkobling, så computeren kan integreres i flere læringsformer, siger hun.