Flere generationer under samme tag stiller høje krav til arkitekturen

Kan man bygge de perfekte rammer til både et 5-årigt førskolebarn og en 87-årig plejehjemsbeboer? Et sted, der rummer larm, leg og læring – og som samtidig har plads til ro og restitution? Så absolut siger Magnus Anclair. Han er grundlægger af Forum Bygga Skola – et netværk, der i mere end syv år har beskæftiget sig med at gøre de svenske skoler så gode som mulige. Faktisk mener han, at der er mange fordele at høste ved at forene generationerne i fælles rammer:

— Når vi samler flere generationer under samme tag, skaber vi stærkere relationer og bedre liv på tværs af alder og køn. De ældre bliver stimuleret af børnenes liv og leg, og børnene får en relation til den ældre generation, som de måske ikke ellers omgiver sig med i deres hverdag. Mødet imellem de to generationer højner den menneskelige kvalitet for begge parter, forklarer han.

Foruden de positive menneskelige aspekter er der også andre gevinster at hente – særligt for bygherren.

— En ting er at forene mennesker og skabe respekt og forståelse. Noget andet er kroner og øre. For ser man på det ud fra et økonomisk perspektiv er generationsbyggerierne også særdeles rentable. Alt andet lige er det billigere og mere klimabevidst at bygge én bygning frem for to, og det har en væsentlig betydning for eksempelvis kommuner, når budgetterne skal gå op.

Indretningen er altafgørende

Selvom intergenerationel arkitektur umiddelbart lyder som en åbenlys vinderløsning, er der stadig en række faldgruber, man som arkitekt skal sørge for at styre udenom.

Indretningen af bygningen har stor betydning for, om mødet mellem generationerne bliver en succes eller falder til jorden. Det siger Magnus Anclair:

— Store og små har meget forskellige behov, så når vi arbejder med byggerier, der rummer forskellige generationer, taler vi meget om tilgængelighed. Skal der være fri adgang mellem de to generationer, eller skal de have ét fælles mødepunkt. Deler de køkken, udearealer eller andre områder? Det samlende aspekt er en fordel, men det stiller også krav og kræver kompromiser, forklarer han og fortsætter:

— I denne type byggerier skal man huske, at 1+1=3. Her skal ikke kun være plads til brugerne, men også gæster, medarbejdere og andre, der kommer i huset. De personer der leder driften og arbejder i huset, skal også kunne – og have lyst til – at samarbejde på tværs. Ellers bliver det bare to institutioner, der tilfældigvis deler tag.

Magnus Anclair peger på indgangspartiet som et godt sted at starte. Her kommer kravene (og de forskellige behov) virkelig til syne, og det kan man tage med sig i det øvrige design af bygningen. Han peger især på akustik og logistik som væsentlige faktorer, der kan have afgørende betydning for, om byggeriet vil fungere i praksis eller kun på papiret.

Læs mere om Forum Bygga Skolas arbejde og se deres webinarer