DCUM: indretning påvirker indlæring

Et spotlys over bordet fokuserer elevernes koncentration ved gruppearbejde

Lys over tavlen samler alles opmærksomhed til klasseundervisning. I læsehjørnet skal der være stille, mens tonerne gerne må hænge længe i musiklokalet. Lydens levetid skal også justeres mellem folkeskolens ældste og yngste klasser, hvor der er stor forskel på støjniveauet.

– Reformen betyder, at elever og lærere skal være på skolerne i længere tid, og at flere forskellige aktiviteter skal foregå på skolerne. Derfor er det vigtigere end nogensinde, at vi indretter lokalerne efter, hvilken aktivitet der skal foregå i dem, så børn og voksne bevæger sig rundt i forskellige miljøer i løbet af dagen, forklarer Rasmus Challi, der er arkitekt og specialkonsulent hos Dansk Center for Undervisningsmiljø.

Uvelkomne forstyrrelser

Indeklima bliver sjældent fremhævet i skoledebatten, men skolernes indretning har stor indflydelse på, hvordan man lærer fra sig og tager imod undervisning. Især lydforhold og indeluft kan ifølge Rasmus Challi spille en væsentlig rolle.

– Støj defineres som uvelkommen lyd og kan derfor være enormt belastende. Vi ved, at lydmiljøet er den hyppigste årsag til jobskifte og tidlig afgang fra arbejdsmarkedet blandt lærerne – og der er alt mulig grund til at antage, at støj også har en negativ indvirkning på elevernes trivsel, siger Rasmus Challi, og fortsætter:

– Hvis klasseværelset oveni er dårligt ventileret, bliver den negative effekt direkte målbar. Når CO2-niveauet stiger, bliver børn og voksne trætte i hovedet, lunten bliver kortere, og koncentrationsevnen forsvinder. Det påvirker forholdet mellem lærer og elev negativt og dermed også forudsætningerne for læring, forklarer han.

Skræddersyede lokaler

Han appellerer til, at skolerne ikke bruger det enkelte lokale til et væld af aktiviteter, men i stedet skræddersyer det med optimale forhold til færre funktioner. One size doesn´t fit all, understreger Rasmus Challi.

– Laveste fællesnævner får lidt for ofte lov at bestemme. For eksempel er grænsen for efterklangstid 0,4 sekunder i specialklasser og 0,6 sekunder i normalklasser. Når elever med særlige behov, som før gik i en specialklasse, nu inkluderes med pædagogisk støtte i en normalklasse, er efterklangstiden blevet 0,6 sekunder over hele linjen. Men mon ikke 0,4 sekunder ville være rarere for alle? Opskriften på større trivsel og bedre forudsætninger for læring er ikke, at vi forsøger at lave superfleksible lokaler, men derimod at vi tænker og indretter lokalerne til færre, men bedre funktioner, siger han.

Vigtigt fokusområde

Skolerenovering kræver et dybt greb i pengekassen. Derfor er Rasmus Challi også indstillet på, at klasseværelserne skal forbedres over en årrække.

– Det kan virke økonomisk uoverskueligt at kræve større differentiering her og nu. Derfor appellerer vi til, at det er noget, man holder fokus på, når skolerne bliver bygget om. Ro og orden er et indsatsområde i skolereformen, og det kan gode indeklimaforhold være med til at fremme, fastslår Rasmus Challi.

FAKTA: Elevernes mening om indeklimaet

Dansk Center for Undervisningsmiljø spørger hvert år eleverne om deres syn på undervisningsmiljøet. Følgende resultater er indsamlet i den nyeste tilgængelige undersøgelse fra skoleåret 2011/12. Cirka 50.000 elever i 4.-10. klasse har deltaget.

• 76 procent af eleverne oplever problemer med ventilation og udluftning.
• 81 procent af eleverne oplever, at der er problemer med larm eller støj på skolerne.
• 72 procent af eleverne vurderer, at antallet af steder/områder på skolerne, hvor man kan være i ro, er kun nogenlunde eller ikke i orden.

Se Dansk Center for Undervisningsmiljøs vejledninger til et bedre undervisningsmiljø.