Årets skolebyggeri 2022 er ikke blot en skole

For at forstå hvordan Vrå Børne- og Kulturhus har fået sin form og udtryk, skal man løfte blikket og se på det store område, som byggeriet er placeret i.

– Udearealerne har virkelig spillet en meget stor rolle i vores tænkning af skolen og konceptet. Vi fik tildelt et stort areal, hvor vi blev inspireret af landskabet, der blandt andet rummer flere geometriske fredsskove, der skyder op i det her store landskab. Samtidig vægtede bygherren, at byggeriet skulle understøtte masser af udeundervisning. Det gav os ideen til, at vi ikke bare skulle lave en ny skole – vi skulle også lave en ny skov, og så lagde vi skolen inde i den skov, forklarer Kathrine Hegner Stærmose.

I skrivende stund er den nye skov ikke mere end spæde stammer, men det er tanken, at træerne på sigt skal spille en stor rolle, ikke bare for udeundervisningen, men også for indeklimaet i bygningerne.

– Vi kom frem til, at vi gerne ville bruge skoven til både at give et godt inde- og udeklima. Træer er noget af det mest fantastiske, når vi har en varm sommerdag, fordi temperaturforskellen mellem sol og skygge er markant, siger Hanne Tine Ring Hansen.

Udfordringen for rådgiverholdet var, at det er svært at beregne, simulere og dokumentere effekten af træer på indeklimaet. Derfor skal et projekt med støtte fra Realdania undersøge, hvordan plantede træer påvirker lyset i bygningen – om man kan bruge træer til solafskærmning uden at det påvirker dagslyset negativt.

Den nye skov er bare en af de mange passive løsninger, som er i spil i Vrå Børne- og Kulturhus. Ifølge Hanne Tine Ring Hansen er indeklimaet nemlig en tilbagevendende hovedpine i skolebyggerier.

– Inden vi overhovedet har sat vinduer i en skolebygning, er der for varmt. Det skyldes antallet af personer, der er per kvadratmeter. Selvom det er børn, afgiver de ret meget varme. En voksen person afgiver 100 Watt, bare hvis de sidder stille. Så hvis vi tager 20-30 personer og sætter ind i et rum, bliver der rigtig varmt, forklarer hun og tilføjer:

– Den måde, man hidtil har løst det på, er ved at sætte mekaniske ventilationsanlæg op og udvendig solafskærmning på bygningerne. Med det her projekt ville vi gerne se, om vi kunne gå en anden vej. Og heldigvis var vores bygherre, Hjørring Kommune, modige og bakkede op om vores idé.

Løsningen blev et centralt rum med et mindre ventilationsanlæg, der fordeler luften ud i byggeriets tre ”fingre” – eller de tre fasehuse, som de også hedder.

– Lige inden væggen til klasselokalerne ender luften i et lufttæt-kammer, hvor det kommer i berøring med betonen og bliver kølet ned. Herefter fordeles luften jævnt i klasselokalet via Troldtekt ventilationslofter, hvor nogle af akustikpladerne er permeable, så luften kan sive igennem. Det giver en god fordeling af luften uden trækgener, siger Hanne Tine Ring Hansen.

Hun peger på, at løsningen har meget høj ventilationseffektivitet, fordi den opvarmede luft i klasselokalet automatisk stiger opad igen og sikrer et effektivt luftskifte. Løsningen vurderes til at være halvanden gang mere effektiv end traditionel ventilation, og så fungerer Troldtekt ventilationsloftet samtidig som akustikloft med en visuelt ”ren” flade uden synlige indblæsningsarmaturer.

Træ og cement giver Troldtekt akustikplader deres unikke egenskaber, og på samme måde er Vrå Børne- og Kulturhus et parløb mellem netop de to råvarer, fortæller Kathrine Hegner Stærmose:

– Vi har trækonstruktioner i det såkaldte Hjerterum i bygningen og på vores facader. Vi ville egentlig gerne have bygget hele skolen i træ, men det endte med ikke at give mening i fasehusene, siger hun.

Hanne Tine Ring Hansen uddyber:

– Vi valgte at sige, at de bærende konstruktioner – altså dækket – skulle være in situ-støbt beton, fordi så får vi både et fladt og et tyndt loft. I vores sammenligninger mellem præfabrikerede elementer kontra in situ- støbte elementer er det faktisk sidstnævnte, der rigtig tit vinder på miljøpåvirkningen. Ud over flade lofter får vi heller ikke en masse stålbjælker ind. Ud over at sikre et fleksibelt byggeri bliver betonen i lofterne også en væsentlig del af den termiske masse, der hjælper med at sikre et godt indeklima, forklarer hun.  

Som anmeldelserne og prisen som Årets Skolebyggeri vidner om, har modtagelsen af Vrå Børne- og Kulturhus indtil videre været overvældende og positiv.

– Bygherre sagde ved den officielle indvielse, at de ikke havde haft nogen klager efter indflytningen. Det er ret usædvanligt. Men hos AART nøjes vi ikke med at håbe og tro, og derfor genbesøger vi vores opførte byggerier og undersøger, hvordan oplevelsen er, når brugerne har haft tid til at vænne sig til og tage bygningen i brug, siger Kathrine Hegner Stærmose.

Hun forventer, at resultaterne af undersøgelsen er klar i slutningen af 2023.