Bedre kontormiljøer med neuro-arkitektur

– På min uddannelse på Politecnico di Milano talte vi aldrig om, hvordan vores hjerner reagerer på det byggeri, vi opholder os i. Vores undervisere lagde mere vægt på kompositionen af rummet og at finde og skabe skønheden. Men siden er jeg begyndt at blive opmærksom på forskningen, der eksempelvis dokumenterer, at rum med højt til loftet gør os mere kreative og i stand til at tænke abstrakt, forklarer R&D arkitekt ved firmaet CEBRA Architecture, Klaudio Muca.

Klaudio Muca argumenterer ikke imod at stræbe efter skønhed i arkitekturen, men han ser gerne et opgør med den subjektive og intuitive tilgang til faget, som hans undervisere i Milano var garanter for.

– Hvis vi kan bevise det og være mere konkrete omkring, hvad der fungerer i et byggeri, vil det være gavnligt for arkitekter og arkitekturen generelt. På den måde kan vi være målrettede og bevidste i de virkemidler, vi bruger i arkitekturen, siger han og tilføjer, at den neurale arkitektur har fokus på, hvordan alle de uhåndgribelige dele af et kontorbyggeri påvirker os i arbejdsdagen – såsom lys, lyd, luft og sociale interaktioner.

Tilgangen med at bruge indsigter fra hjerneforskning til at skabe bedre byggeri har fået navnet neuro-architecture, og det er et af de felter, der interesserer Klaudio Muca og kollegerne hos CEBRA Architecture – ikke mindst når det handler om læringsmiljøer som skoler og kontorbyggeri.

Velvære per kvadratmeter

Klaudio Muca understreger, at der i modsætning til skolebyggeri ikke er megen forskning i, hvordan bygningsindretningen påvirker produktivitet eller medarbejdernes trivsel. Han og CEBRA Architecture slår dog til lyd for introduktionen af et nyt måleparameter for kontorbyggeri:

–  Når det handler om kontorbyggeri, vil vi gerne tale om velvære per kvadratmeter i stedet for omkostninger per kvadratmeter, fordi vi ved, at 90 procent af en kontorvirksomheds omkostninger er medarbejderne. Så hvis vi fokuserer på medarbejdernes trivsel, vil det automatisk gavne virksomheden. Og derfor skal arkitekturen skræddersys til de ansatte, siger han.

Men det er lettere sagt end gjort:

 – Vi har forskellige personligheder, og vi reagerer forskelligt på stimuli. Nogle reagerer meget let på støj og bliver meget let forstyrret, mens andre sagtens kan lukke det ude og arbejde videre. Så jeg ynder at tale om, at vi skal tilbyde en palet af rum, hvor forskellige typer medarbejdere kan arbejde, siger han.

For at få en bedre fornemmelse af, hvordan kontordesignet påvirker de ansattes produktivitet og trivsel, bruger CEBRA Architecture spørgeskemaer. Men tegnestuen har også udviklet et digitalt værktøj, der gør det muligt at kortlægge, hvor ansatte arbejder bedst, og omvendt hvor de er mest generet af støj, og hvor der eventuelt skal arbejdes mere med at skabe god akustik. 

Moderne kontorers udfordringer

Generelt kæmper mange moderne kontorer ifølge Klaudio Muca med især to centrale udfordringer:

 – Den ene udfordring er, at mange kontorer mangler plads til fokuseret arbejde – altså arbejde, der kræver koncentration. Åbne kontorlandskaber har mange fordele, og vi argumenterer ikke for, at vi skal tilbage til enkeltmandskontorer eller båse, men mange medarbejdere klager over støj i de åbne kontorlandskaber. Derfor adresserer vi altid det først, når vi skal designe kontorer, forklarer han.

Han tilføjer, at det tager i gennemsnit 23 minutter for en person at fokusere igen efter en afbrydelse, og af samme grund prioriterer Klaudio Muca og CEBRA Architecture at få planlagt den rette mængde ”stilleområder” i et kontorbyggeri.

Moderne kontorbygningers anden store udfordring er ifølge Klaudio Muca at finde den rette balance i de sanse-stimuli, som man udsætter medarbejderne for.

 – Jeg har undersøgt mange amerikanske kontormiljøer, hvor kulturen er en noget anden end herhjemme. Den er meget energisk og summende med baristaer og caféområder og kan til tider føles som i et fitnesscenter, fortæller han. Her er filosofien, at et energisk og hurtigt miljø påvirker de ansattes produktivitet positivt, men sådan er det ikke nødvendigvis:

–  En vis mængde sanse-stimuli kan være gavnligt, men det er ikke bare ”jo mere, jo bedre”. Det er som en kurve, hvor produktiviteten falder efter et vist punkt, hvis der bliver for meget uro, forklarer han.

Det er ikke så svært

Umiddelbart kan det måske lyde afskrækkende at høre om behovet for at tage højde for medarbejdernes forskellige temperamenter og tolerance for støj, hvis man er en virksomhed, der bare ønsker at indrette et kontor. Men Klaudio Mucas budskab er klart:

 – Det er faktisk ikke så svært. Man skal bare sørge for at finde den rette balance mellem områder, der er indrettet til fokusarbejde, og områder, der kan være mere dynamiske, siger han. Her nævner han forskningen, der viser, hvordan hjerneforskning har påvist, hvordan loftshøjden kan påvirke vores kreativitet – groft sagt bliver vi mere kreative med højere til loftet, mens vi bliver mere praktiske og jordbundne med lavere loftshøjde. På samme måde er det med lyset:

 – Forskning i lysets kvalitet viser, at det ikke altid handler om at få mest muligt lys ind i kontorbyggeri. Tyske undersøgelser har vist, at et lidt mere dunkelt og mindre lokale kan fremme kreativiteten, fordi medarbejderne føler sig mindre overvåget og udstillet, forklarer Klaudio Muca.

Han fremhæver også, at kontordesign skal tage højde for det, der hedder ”aktiv læring”, som både handler om at skabe rum til at medarbejderne kan fordybe sig ved egne skriveborde og om at skabe sociale rum som eksempelvis møderum:

– Vi stiler efter at indrette møderum, hvor folk kan se hinanden i øjnene – eksempelvis ved at have et rundt mødebord frem for et aflangt, så vi undgår at skabe et hierarki med placeringen ved bordet, siger han.

CEBRA Architecture arbejder også med at lade naturen spille en rolle i kontorbyggeri. Blandt andet via såkaldt Biofilt design – en tilgang, der søger at forbinde bygningens beboere tættere til naturen ved at inkorporere naturlige elementer og processer i bygningsmiljøet. Det kan omfatte brugen af naturlige materialer, som træ og sten, samt inkorporering af planter, vandfunktioner og maksimering af naturligt lys. Målet er at forbedre trivsel og produktivitet ved at skabe et visuelt stimulerende og genoprettende miljø.

Men også ved at efterligne menneskers fortidige liv i naturen:

 – At indarbejde natur i kontorbyggeri handler ikke bare om at have planter og udsigt til det grønne udenfor. Det hænger også sammen med menneskers fortidige liv som jægere og samlere i naturen. I kontorbyggeri handler det om at skabe både steder, hvor man føler sig tryg og i skjul, men også at give et godt udsyn. Så vi arbejder med at sikre, at de ansatte kan have ryggen dækket og samtidig kan se fremad. Det giver en følelse af tryghed, siger han. Teorien hedder ”Prospect and refuge” og stammer fra landskabsarkitektur. 

Endelig peger Klaudio Muca på, at kontordesign skal fremme bevægelse for de ansatte. Både fordi bevægelse bevisligt hjælper med kognitive processer og forebygger sygdomme forbundet med overdrevent stillesiddende arbejde, men også af en anden og vigtigere grund for virksomhederne:

 – Sociologen Mark Granovetter har peget på betydningen af de såkaldte ”svage forbindelser” på vores arbejdsplads. Altså de kolleger, vi ikke tilbringer så meget tid sammen med i dagligdagen. De kolleger kan ifølge forskningen dog have stor betydning for vores evne til at tænke kreativt og få nye ideer, og derfor skal vi designe kontorer, der gør det lettere at møde hinanden på tværs af virksomheden, siger Klaudio Muca. Her fremhæver han trapper, som kan designes, så folk kan stoppe og tale sammen, når de støder ind i hinanden.