Regn med Troldtekt i din digitale model

Troldtekt akustikløsninger går godt i spænd med BIM. Det er nemt at importere objekter med specifikationer om lofternes brandklasse, modulmål, tykkelse og ophængssystem til din model i Revit. Via Troldtekts produktgenerator kan du desuden automatisk generere bips-beskrivelsestekster ud fra din valgte produktkombination.

I din digitale model kan du justere og tilpasse de færdige loftflader, alt efter hvordan de skal passe ind i byggeriet. Og ved at tilføje teksturfiler får du desuden en præcis 3D-visualisering af dit Troldtekt loft.

Arbejder du med BIM, er det nemt at integrere en Troldtekt akustikløsning i din model. Troldtekt har gjort dataarbejdet for dig ved at samle specifikationerne om produkterne i BIM-objekter (Revit), som er frit tilgængelige online. Filerne indeholder de mest gængse størrelser i skraveringsmønstre, der viser plader og forbandter. I din model kan du trække fladerne rundt som ønsket.


Få visualiseret din plan i 3D

I materialebiblioteket til Revit på Troldtekts hjemmeside ligger desuden billedfiler med pladernes teksturer, som er tilpasset skraveringsmønstrene.

Teksturfilerne ligger i en lav opløsning, så de ikke bliver for tunge i din Revit-model, men findes også i højere opløsning, hvis du skal bruge dem til 3D-visualiseringer.


Sammensæt din løsning – og få genereret bips-tekster

I Troldtekts BIM-objekter er der desuden links til beskrivelsestekster i bips-format. Dem genererer du nemt selv i Troldtekt produktgenerator. Her sammensætter du din Troldtekt løsning ved at vælge produkttype, struktur, farve, ophæng, kant, pladestørrelse, tykkelse og eventuelle specialprodukter (integreret belysning og/eller højttalere).

Desuden kan du med mængdeberegneren – ud fra dimensionerne i dit byggeri – beregne den mængde af materialer, du får brug for.

Produktgeneratoren giver dig også detaljerede bygningsdelsbeskrivelser i bips-format, som er lige til at kopiere ind i din beskrivelse. 

Se og download Troldtekts BIM-objekter til Revit. 
Prøv produktgeneratoren.