Ny cementtype, endnu flere fordele
Nu kan du vælge Troldtekt baseret på cementtypen FUTURECEM™. Troldtekt baseret på FUTURECEM har et reduceret CO2-aftryk, der er mellem 26 og 38 procent - afhængigt af produktvariant - lavere end for Troldtekt baseret på traditionel cement.
Cementen i Troldtekt træbeton sikrer akustikpladernes styrke, holdbarhed og effektive brandsikring. Men cementen tegner sig også for stort set hele akustikpladernes CO2-aftryk.
Derfor er det banebrydende, at du nu kan vælge Troldtekt baseret på cementtypen FUTURECEM. Med løsningen tilgodeser du både klimaet og bevarer alle de velkendte fordele ved Troldtekt akustikplader.
Cement med et lavere aftryk
FUTURECEM fra Aalborg Portland udnytter synergien mellem kalcineret ler og kalkfiller. På den måde kan en stor del af de brændte klinker i cementen erstattes. Resultatet er cement med et cirka 30 procent lavere CO2-aftryk.
Troldtekt akustikplader baseret på FUTURECEM har over hele produktets livscyklus et CO2-aftryk, som er:
-
26 procent lavere end for Troldtekt baseret på grå cement
-
38 procent lavere end for Troldtekt baseret på hvid cement.
Stort udvalg af akustikløsninger
Du kan få et bredt udvalg af Troldtekt løsninger baseret på FUTURECEM:
-
akustikplader til Troldtekt ventilation
Troldtekt akustikplader baseret på FUTURECEM fås ikke umalede, men du kanvbestille pladerne, så de er malet fra fabrikken i en af vores standard- eller specialfarver.
Troldtekt er på vej med en helt ny standardfarve – vi kalder den clay – som er særligt udviklet til maling af Troldtekt baseret på FUTURECEM. Den nye farve er er med til at give pladerne en ensartet farve, som kan være svær at opnå med pladerne i natur grundt ler-indholdet i FUTURECEM.
Læs mere om Troldtekt baseret på FUTURECEM i vores brochure her.
EPD’er sikrer fuld transparens
Rådgivere og bygherrer kan downloade miljøvaredeklarationer (EPD’er) for forskellige varianter af Troldtekt akustikplader baseret på FUTURECEM. Livcyklusanalyserne dokumenterer det samlede CO2-aftryk.
Du kan downloade EPD’er for:
Graferne viser CO2-aftrykket fra Troldtekt akustikplader baseret på henholdsvis traditionel grå cement og FUTURECEM i de forskellige livscyklusfaser.
FUTURECEM i de forskellige livscyklusfaser. FUTURECEM sikrer et reduceret aftryk i faserne A1-A3, da træet optager mere CO2 under opvækst, end der udledes under produktionen af cement, råvaretransport og fremstilling af akustikpladerne.
Under brug (fase B) er CO2-aftrykket reduceret for alle Troldtekt akustikplader, fordi pladerne optager CO2 via den kemiske proces karbonatisering. Under bortskaffelse (C4) frigives indlejret CO2 ved forbrænding, og CO2-aftrykket er derfor positivt. Men da Troldtekt træbeton ved forbrænding samtidig skaber energi, som kan erstatte energien fra fossile brændsler, er der også registreret et reduceret CO2-aftryk under genanvendelsespotentiale.
Det samlede CO2-aftryk for Troldtekt baseret på traditionel grå cement er gennem hele produktets livscyklus 7,41 kg CO2-Eq/m2 og for Troldtekt baseret på FUTURECEM 5,45 kg CO2.Eq/m2 gennem hele produktets livscyklus.