Milepæl: Materialepasset samler alle produktdata ét sted

At skabe transparens, sporbarhed og give adgang til et byggemateriales specifikke data. Det er formålet med det nye materialepas, som et bredt branchesamarbejde står bag. Tiltaget skal bane vej for, at byggeriet bliver cirkulært. Læs interviewet med to nøglepersoner bag udviklingen af materialepasset.

Det er de færreste, som ville købe fødevarer eller plejeprodukter, som ikke er deklareret. Men omvendt forholder det sig med mange af de materialer, der er brugt i bygninger, hvor vi opholder os det meste af tiden.

Materialepasset viser digitale data om indholdet i byggematerialer, og på den måde kan rådgivere vælge de rigtige materialer, så der for eksempel ikke bliver valgt uønsket kemi til byggeriet. Anna-Mette Monnelly er Sustainability Director ved NREP. Hun har spillet en central rolle i udviklingen af materialepasset.

– Materialepasset er afgørende for at kunne efterleve EU’s taksonomi, da det sikrer dokumentation, transparens og sporbarhed. Succeskriteriet er, at det bliver en standardprocedure at benytte materialepasset til at søge viden om et givent produkt, og at det bliver brugt til at skabe en forskel i forhold til den måde, vi bruger materialer på i dag, siger hun og fortsætter:

– De senere år er der kommet mere fokus på CO₂-aftryk, hvilket er dejligt, men bæredygtighed er meget mere end det. Et materiale med en lav CO₂-udledning kan have andre utilsigtede virkninger. Derfor skal vi kende og forstå hele værdikæden. At sende sunde produkter i cirkulær økonomi kan skabe en reel ændring, men udfordringen ligger i første omgang i overhovedet at få data. Dernæst kan vi ændre praksis.

Sammen med en livscyklusvurdering for et byggeri (BygningsLCA) er forhåbningen, at materialepasset gør branchen i stand til at udarbejde et reelt klimaregnskab for et projekt.

Et bredt branchesamarbejde

Det nye materialepas blev lanceret på Circular Build Forum i midten af januar 2023, og selvom der stadig skal foretages justeringer, er portalen – som i øvrigt er gratis at benytte – nu tilgængelig for offentligheden.

Udviklingen af materialepasset tog sit udspring i forbindelse med Sustainable Build i 2015, hvor hele branchen var samlet.

– Vi samlede de parter, der ønskede at arbejde videre med et materialepas. Troldtekt, som er helt i front, hvad angår dokumentation, var også med fra start. Selvom vi er mange parter, har det været et rigtig godt samarbejde med dygtige, arbejdsomme og tillidsfulde mennesker hele vejen rundt, lyder det fra Anna-Mette Monnelly.

Troldtekt har været med i arbejdsgruppen bag materialepasset og har således bidraget til processen og testet softwaren. Følgende andre virksomheder og brancheforeninger står bag: Bygherreforeningen, Danske Byggecentre, Henning Larsen, Lendager Group, Molio, NCC, NREP og SundaHus.

Grundejernes Investeringsfond, Boligfonden Kuben og Danske Byggecentre har støttet projektet økonomisk siden 2019.

Byggerier skal ses som materialebanker

Jan Boström, Head of Sustainability Business Development hos svenske SundaHus / iBinder Group, har også spillet en central rolle i udviklingen af materialepasset. Han melder om stor interesse fra flere forskellige aktører i byggeriet. Også leverandører af byggematerialer, der ligesom Troldtekt har valgt at oprette et materialepas til deres produkter.

– Byggebranchen står for en stor del af samfundets ressourceudnyttelse og udledning af drivhusgasser. For virkelig at ændre det skal vi begynde at se bygninger ikke kun som større eller mindre ressourceforbrugere, men som materialebanker, hvor byggematerialer kan bruges i et stykke tid og derefter genbruges andre steder til samme værdi, siger Jan Boström og tilføjer:

– En af forudsætningerne for at komme dertil er adgang til relevante data om byggematerialer – både nu og når det bliver tid til at genbruge dem. Det løser materialepasset, og mit håb er, at det vil tage hele branchen et skridt tættere på at blive reelt bæredygtig.

Data skal bane vejen

Selvom det kan minde om andre standarder, indeholder materialepasset data, som ikke findes i hverken EPD’er, sikkerhedsdatablade, ydeevnedeklaration eller CE-mærket. Jan Boström fortæller, at de primære styrker netop knytter sig til det grundige datagrundlag.

– Materialepasset indeholder de nødvendige data, så vi ud fra et cirkulært perspektiv kan vælge de rigtige produkter. De data er også nødvendige for at sørge for sikker og effektiv anvendelse og genfremstilling i fremtiden, siger han og fortsætter:

– Data om produkter er lagret i et standardiseret, struktureret format (XML-baseret), hvilket betyder, at det på sikker og effektiv vis kan fortolkes af alle systemer, der understøtter formatet. For at lette formidlingen er formatet åbent og gratis for alle at implementere i deres software.

Fakta: Om materialepasset

Bygherreforeningen, Danske Byggecentre, Henning Larsen, Lendager Group, Molio, NCC, NREP, SundaHus og Troldtekt står bag udviklingen af materialepasset.
Grundejernes Investeringsfond, Boligfonden Kuben og Danske Byggecentre har støttet projektet økonomisk siden 2019.
Materialepasset er open source og er gratis at bruge. Den virksomhed, der udfylder et materialepas for sit produkt, er ansvarlig for indholdet.
Besøg Materialepasset på: Materialepas og dets værdi - Materialpass