Siden har bygningscertificeringer som DGNB, LEED, WELL og BREEAM gået deres sejrsgang – ikke mindst i de nordeuropæiske lande. Men den nødvendige omstilling i byggebranchen nås ikke alene ved hjælp af bygningscertificeringer, påpeger Martha Lewis.
– I certificeret byggeri gør vi alt en smule bedre, end man ville gøre i traditionelt byggeri. Og det har værdi. Men vi tager ikke det nødvendige kvantespring, i forhold til den måde vi bygger på, de materialer, vi vælger, eller vores tilgang til design. Der skal mere til, for at vi kan adressere den klima-, kemi- og ressourcekrise, vi står i, siger hun.
Martha Lewis har selv påvist svagheder ved de nuværende certificeringsordninger, når det gælder materialesundhed, som bør have større fokus.
I en undersøgelse i de fem nordiske lande fra 2019 så hun på, hvordan certificeringsordningerne screener for problematiske stoffer sammenlignet med de farlige stoffer, der rent faktisk bruges i byggeriet i de pågældende lande.
– Konklusionen er, at vores certificeringssystemer generelt svigter os på dette område. De har ikke en effektiv screening for problematiske stoffer og slipper farlige stoffer igennem. Faktisk bliver auditørerne, der kigger på screeningen, ikke engang bedt om at screene for de stoffer, der er meget udbredt i de pågældende lande, siger hun.
Eksempelvis screener DGNB ikke for det kræftfremkaldende stof formaldehyd, selvom der i 2017 blev brugt over 9.000 ton af stoffet i den danske byggebranche. Eller for en bisphenol-A-polymer, hvor forbruget i byggebranchen var over 3000 tons. Bisphenol-A er allergifremkaldende og giftig for vandlevende organismer med langvarige virkninger.
– Vi skulle have disse stoffer ud af brug, siger Martha Lewis og uddyber, at mange certificeringsordninger ikke kan følge med forskningen.
Derfor vil de altid komme til kort, hvis de vil alle skadelige stoffer i byggeri til livs. Undtagelsen er den svenske udgave af BREEAM:
– Ordningen forsøger ikke at opliste alle de stoffer, der er forbudte. I stedet screener de for stoffernes egenskaber. Så man stiller krav om de følgeeffekter man vil undgå. Altså om stoffer er kræftfremkaldende, skader forplantningsevnen eller skaber misdannelser. Hvis nogle stoffer i byggematerialerne har de egenskaber, skal de ikke være i byggeriet, siger hun. Samme tilgang har Svanemærket, der også stiller det som et krav.