Certificeringer hæver barren for byggeriet

Henning Larsen Architects arbejder målrettet med certificeringskrav gennem hele designprocessen for at opnå DGNB eller andre relevante certificeringer.

Læs interviewet med arkitekt og Head of Materials Martha Lewis. Hun fortæller, hvilke krav arbejdet med certificeringer stiller – og hvilke vigtige gevinster tegnestuen høster.

Bygningscertificeringer som DGNB, LEED, BREEAM, Miljöbyggnad og WELL gør det langt mere håndterbart at udvikle byggeriet. Derfor er certificeringer et stort plus for de mennesker, der skal bruge bygningerne, for miljøet og for byggeriets aktører. Sådan siger Martha Lewis, arkitekt og Head of Materials hos Henning Larsen Architects:

– Bygningscertificeringerne er en fantastisk mulighed for at handle og være konkret. De fremmer CO^₂-besparelser, giver øget gennemsigtighed, sporbarhed og reduktion af farlige stoffer, siger hun og fortsætter:

– Som arkitekter får vi chancen for at skabe bygninger eller bydele med optimale rammer for de mennesker, der skal bruge dem, fordi vi som en del af en certificering skal forholde os til en række parametre på en grundig måde. Det kan være alt fra tilgængelighedsforhold til detaljer som fugemasse, der ikke afgiver skadelige stoffer. Der kommer bredt fokus på små og store bæredygtighedstiltag, når man certificerer en bygning.

En positiv løftestang for design og funktion

Martha Lewis er DGNB-auditor, WELL Accredited Professional (WELL AP) og LEED Green Associate. Derfor er hendes arbejdsbord fuld af opgaver, hvor bygherren på forhånd har besluttet, at bygningen skal have en bestemt certificering – eventuelt på et specifikt niveau.

– I sådan nogle opgaver er barren fra start sat højere, end hvis bygningen ikke skal certificeres. Der vil være løsninger, som ikke bliver glemt, nedprioriteret eller sparet væk. De skal bare gennemføres. Det er en virkelig positiv løftestang for bygningens designmæssige udvikling og funktion, for materialevalget og for den dokumentation og viden om bygningen, som bygherren kan løfte med over i driftsfasen, forklarer Martha Lewis.

I naturlig forlængelse af den mere grundige proces oplever hun, at det er vigtigt at lægge en realistisk tidsramme og lukke en fornuftig aftale med bygherre. Der skal også være balancere i tegnestuens budget.

– Vi er nødt til at sørge for at forhandle et fornuftigt honorar på plads, for man kommer ikke uden om, at processen bliver mere tidskrævende, når en bygning skal certificeres. Der går ekstra tid til undersøgelser, materialevalg og med at udarbejde livscyklusanalyser på miljø og økonomi. Vi skal generelt mere ned i detaljen, end når vi arbejder med en bygning, som ikke skal certificeres. Vi skal dokumentere mere, tage flere fotos og skrive flere rapporter, forklarer Martha Lewis.

Ærlige producenter sparer tid hos arkitekten

Hun fremhæver, at det er et stort plus i dokumentationsprocessen, når producenter af byggematerialer stiller god produktinformation til rådighed. Det kan for eksempel være i form af miljøvaredeklarationer og indholdsdeklarationer.

– Det gør valg af materialer nemmere, hvis byggevareproducenter arbejder målrettet med gennemsigtighed – også når de oplyser, at der er en anbefaling, de ikke er helt i mål med at imødekomme. Et nøgleord inden for certificeret byggeri er transparens. Det gør det langt nemmere for os som rådgivere, men det er også vigtigt for bygherrerne, så de ved, hvad deres bygninger består af, siger Martha Lewis.

Hun beskriver en opgave, som var en ny bygning til borgernær service i Minneapolis i USA. Den nye bygning skulle LEED-certificeres, og i den forbindelse samarbejdede Martha Lewis’ danske team med lokale arkitekter om at finde produkter til bygningen.

– Vi skulle vælge produkter, som støttede op om det arkitektonisk udtryk, men også opfyldte kriterierne i LEED. Og vi skulle stille med tre produktmuligheder til hvert valg, fordi opgaven skulle opfylde offentlige udbudskriterier. LEED har høje krav til viden om materialer, gennemsigtighed og sporbarhed, så vi kommer naturligt til at foretrække producenter med lettilgængelige dokumentationspakker. Ellers hænger vores tid og honorar bare ikke sammen, konstaterer Martha Lewis.

Arbejdet er bredt forankret

På hendes cv står blandt andet også Middelfart Rådhus, der er blevet certificeret DGNB Platin som den første bygning i Danmark og har modtaget en DGNB Diamant for sin arkitektoniske æstetik og funktionalitet. Vejen til den færdige bygning gik som i de fleste andre projekter gennem en langstrakt arbejdsproces, hvor Martha Lewis brugte DGNB som styringsværktøj.

– Det er vigtigt med et dybt kendskab til den certificeringsordning, vi arbejder med. Jeg skal vide, hvornår i processen jeg skal adressere de forskellige kriterier. Der er en enorm informationsmængde i det her felt, så det kræver god processtyring og overblik over, hvornår det er mest passende, at konstruktører, projekterende, arkitekterne eller designerne får oplysninger. Jeg ser mig selv som en oversætter, der gør kriterierne forståelige for resten af teamet, forklarer Martha Lewis.

– Når det er sagt, forsøger vi at lade ansvaret for bæredygtighed i vores projekter sive ned i hele organisationen. Viden skal ikke ligge hos enkelte personer, og hos Henning Larsen Architects er vi efterhånden en stor flok bannerførere med godt kendskab til certificeringerne. Heldigvis kan vi konstatere, at bæredygtighed i byggeprojekterne bliver mere udbredt og efterspurgt, fortsætter hun.

>> Læs om Troldtekts dokumentation til de førende certificeringer

Martha Lewis, arkitekt og Head of Materials hos Henning Larsen Architects.