Når cementproduktion generelt udleder meget CO2, skyldes det fremstillingsprocessen, hvor forskellige materialer opvarmes til meget høje temperaturer i en ovn for at fremstille cementklinker. Processen kaldes også kalcinering, og under processen frigives den CO2, der er naturligt bundet i kridtet. Af samme grund tegner kalcineringsprocessen sig for godt halvdelen af cementens klimaaftryk.
– Der er ingen reelle muligheder for at reducere bidraget fra kalcineringen af kridt, men vi kan i stedet arbejde på at reducere mængden af cementklinker i den færdige cement, forklarer Michael Lundgaard Thomsen.
Traditionelt har det dog ikke været muligt at erstatte en særlig stor del af klinker-indholdet i cementen, uden at det gik ud over cementens styrke. I såkaldt BASIS cement har man udskiftet 15 procent af klinkerne med kalkfiller, men det er svært at komme højere op – uden at gå på kompromis med styrken. Det samme ville være tilfældet, hvis man erstattede klinker med brændt ler.
– En anden udfordring med at finde erstatningsmaterialer til klinker er, at vi også skal sikre, at alternativerne findes i store nok mængder til at opnå en tilstrækkelig leveringssikkerhed i årene fremover, siger Michael Lundgaard Thomsen.