Arkitekturen kan sætte børn i bevægelse

Skolernes indretning har stor indflydelse på børns aktivitetsniveau. Det viser projektet Skole+, som Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Danmarks Idrætsforbund (DIF) står bag.

Her illustrerer seks skoleombygninger, hvordan fornyelse af den eksisterende arkitektur fremmer børnenes bevægelse.

Hop, dans, leg. Det er mange former for fysisk aktivitet, men danske børn bevæger sig generelt ikke nok. Det viser en ny rapport fra Sundhedsstyrelsen. Den konkluderer, at tre ud af fire af de 11- til 15-årige bevæger sig for lidt.

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn er fysisk aktive 60 minutter om dagen. Og med folkeskolereformen blev det i 2014 besluttet, at elever på alle klassetrin i folkeskolen skal bevæge sig i gennemsnit 45 minutter i løbet af hver skoledag.

Skolen kan danne ramme for aktivitet

Skolernes indretning og arkitektur kan have en positiv indvirkning på, hvor meget børn bevæger sig. Det er konklusionen i projektet Skole+, der er støttet af Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Danmarks Idrætsforbund. I Skole+ har seks projekter illustreret, hvordan man kan fremme bevægelse ved at forny den eksisterende arkitektur.

– De seks skoler, der har deltaget i projektet, er gode eksempler på, at skolens design kan motivere til mere aktivitet og nye former for bevægelse. At man kan lykkes med det ved at udvikle eksisterende rammer frem for kun at bygge nyt, kan være til stor inspiration for de mange af landets øvrige skoler, der står over for renovering, siger Gertrud Øllgaard.

Hun er antropolog og ekspertisechef i NIRAS, som har stået for at evaluere Skole+.

De seks skoler, der har modtaget støtte, er Søndervangskolen, Virring Skole, Haarby Skole, Stokkebækskolen, Arresø Skole og Mosedeskolen.

Nye former for bevægelse

Spejle, svingreb, gulvgrafikker og boksebolde på gangene er bare et lille udpluk af de mange nye faciliteter, som renoveringsprojekterne har resulteret i. Fælles for dem er, at de indbyder til nye og alsidige former for bevægelse.

– I Skole+ er bevægelse tænkt ind på helt andre måder og helt nye steder, end man har været vant til. For eksempel på gangene med brandmandsstiger, spejle og løbebaner. Det inviterer til nye former for bevægelse, og der er dermed også andre og flere typer elever, der benytter sig af det, siger Gertrud Øllgaard.

Mange af faciliteterne har forskellige anvendelsesmuligheder, hvor eleverne både kan deltage aktivt, trække sig tilbage og være med i mindre omfang. Det understøtter fællesskaberne på tværs af klassetrin og aktivitetsniveau. Evalueringen af projektet viser, at eleverne bruger de nye faciliteter intensivt og endnu mere nytænkende, end det var planlagt. De bruger dem på andre måder end forudset, og det høje aktivitetsniveau kræver tilpasning for at forebygge slitage og støj.

– Der er fart og lyd på skolebørn, når de har det sjovt. Det stiller krav til både materialer og indretning, der skal kunne tåle at blive brugt heftigt. Samtidig skal rammerne ofte optimeres, så de kan rumme det større aktivitetsniveau, siger Gertrud Øllgaard.

Et projekt med udviklingspotentiale

Esben Danielsen, direktør i Lokale og Anlægsfonden, ser Skole+ som et foregangseksempel for andre skolerenoveringsprojekter, der kan være med til at løse skolernes udfordring med at efterleve lovkravet om 45 minutters bevægelse.

– Skole+ viser, at små greb kan skabe masser af liv og bevægelse, og det kan med fordel ske, når skolerne alligevel skal renoveres. Den største udfordring er, at der sjældent er tid og ressourcer til at få brugt erfaringerne, når en skolerenovering eller et skolenybyggeri går i gang, og det er virkelig ærgerligt, siger han.

Laura Kristine Bjerre Munch, projektchef i foreningen Realdania, mener, at skoler rummer et stort potentiale som lokale aktivitets- og mødesteder.

– Det giver god mening at inddrage lokale aktører – for eksempel foreningsliv – når man planlægger skolerenovering og skolenybyggeri. God planlægning giver ikke kun bedre faciliteter til læring og bevægelse, men det kan også medvirke til at skabe fællesskab og sammenhængskraft i et lokalområde, siger hun.

Fakta: Om projektet Skole+

Projektets formål var at kortlægge, hvordan landets folkeskoler kan optimere de eksisterende fysiske rammer, så de får bedre faciliteter til idræt og bevægelse.
Projektet var støttet af den almennyttige forening Realdania, Lokale og Anlægsfonden og Danmarks Idrætsforbund.
De seks skoler, der modtog støtte til moderniseringsprojekter, var Søndervangskolen, Virring Skole, Haarby Skole, Stokkebækskolen, Arresø Skole og Mosedeskolen.