Transformation af KB32: Fra byens grimmeste bygning til prisbelønnet arkitektur

Frem for at rive ned og bygge nyt bliver københavnske bygninger i højere grad ombygget, så de fungerer i nutiden og mange år frem. Et eksempel er KB32 på Kalvebod Brygge, som Vilhelm Lauritzen Arkitekter står bag. Læs interviewet med arkitekten bag om deres tilgang til transformationer af bygninger.

DSB’s tidligere godsbanehotel, KB32, på Kalvebod Brygge i København var tidligere kendt som en af Københavns grimmeste bygninger. Det var dog før den kolossale bygning fra 1967, fik en gennemgribende renovering, hvor nærmest kun betonkonstruktionerne, tag og stueetagen blev bevaret.

I dag er KB32 omdannet til attraktive kontormiljøer med plads til cirka tusind medarbejdere, og både Rigsarkivet og Poul Schmith/Kammeradvokaten holder nu til i det før så udskældte byggeri.

KB32 vandt prisen som Årets kontorbyggeri 2022 og er blandt de nominerede til en bygningspræmiering af Københavns Kommune.

Transformation kræver større kreativitet

Vilhelm Lauritzen Arkitekter har tegnet KB32, med Simon Svensson, arkitekt og partner, ved roret. Udover KB32 står de også bag renoveringen af Shellhuset, der netop er blevet færdigt, samt det tidligere Danmarks Akvarium i Charlottenlund, der skal omdannes til kulturhus.

– Jeg synes, det er meget sjovere med transformation frem for at tegne helt nye projekter, for der kan bygherre få det, som de ønsker. Men når byggerier skal transformeres, kræver det en højere grad af kreativitet. Man skal lære bygningen at kende og finde ud af, hvordan man ’danser’ med den i processen, siger Simon Svensson, partner og arkitekt hos Vilhelm Lauritsen, og fortsætter:

– Selvom det er uundgåeligt at indgå kompromisser, er transformationer af bygninger noget af det mest spændende at arbejde med, hvor vi både løfter vores egen faglighed og branchen.

Hvilke kvaliteter skal bevares?

Simon Svensson fortæller, at det i begyndelsen af en proces er vigtigt at gennemgå bygningens gamle tegninger for at gennemskue, hvad tankerne bag oprindeligt har været. Var der for eksempel bygget til at huse en stor restaurant, som aldrig blev til noget? Eller er indgangspartiet i mellemtiden flyttet for at få en mere prestigefyldt adresse, selvom det ikke giver logisk mening for bygningens way finding?

– Det handler om at finde ind til essensen og finde bygningens indbyggede kvaliteter – også selvom man nogle gange vælger at gå helt andre veje i tilføjelserne. Men så kan det ske med respekt for det eksisterende og de oprindelige tanker.

Udgangspunktet er naturligvis meget forskelligt fra bygning til bygning:

– Uanset hvad skal man have grundlaget på plads, så bygningen efterfølgende kan holde og fungere i mange årtier frem. Så det gælder om at få klarlagt, hvilken stand bygningen er i. Er det nok at opgradere og tilføje til det eksisterende? Eller kan bygningen ikke kan imødekomme de krav, der er til funktion og materialer, som den er, lyder det fra Simon Svensson.

Skal kunne stå i 100 år

Når bygherre og arkitekter kaster sig ud i en transformation af en bygning, er der flere væsentlige fokuspunkter at have for øje, forklarer Simon Svensson. Det gælder både i forhold til det omkringliggende område, som byggeriet på ny skal indgå i. Derudover om bygningen er fredet, eller om der er andre forhold i forbindelse med materialevalg.

– Nogle bygninger har allerede stået i 50 år, og de materialer, der tilføres, skal kunne stå i lang tid og tåle drift. Hvis man eksempelvis sætter en gipsvæg op, kan der komme ridser, og den skal måske males mange gange på 20 år. Derfor er det vigtigt at arbejde med et holdbarhedsperspektiv.

Holdbarhed og sund fornuft er i det hele taget helt væsentlige parametre at navigere efter, da det også udleder CO₂ at renovere. Men sådan har det ikke altid været.

– I det danske har vi klassisk set været drevet af at bygge holdbare bygninger, men i en periode, hvor vi har bygget meget, har fokus nogle gange været på at lave sjove løsninger frem for de holdbare. Men nu er der heldigvis igen kommet fokus på det håndværksmæssige – det, der har værdi; Kvalitet, gode materialer og håndværk. Det, som kan ikke automatiseres, siger Simon Svensson.

KB32: Fra godsbanehotel til kontor

I nogle transformationer kan bygninger være nydelige udefra set, og det er derfor kun det indvendige, som skal løftes. Andre gange – som i tilfældet med den gamle, 180 meter lange godsbanehal – var det ikke nok.

– Facaden fungerede ikke, hverken i forhold til isolering eller lyd, til at vi kunne opnå de rigtige betingelser indenfor. Derfor er den nyopført, og vi har arbejdet med, at bygningen skal kunne opleves både på afstand og tæt på. Havde den ikke ligget ud til Kalvebod med flere storskala-bygninger, havde vi nok gjort tingene anderledes, forklarer Simon Svensson.

Han fortæller, at ved at kunne tage ud i den eksisterende bygning, var det meget nemmere for Kammeradvokaten og medarbejderne at forestille sig, hvad projektet kunne blive til, og hvad de kunne tænke sig, hvilket er sværere ved nybyggeri.

– Loftshøjden er bygningens store stolthed. Den blander det nutidige med det industrielle og robuste. Man kan mærke, at det er en bygning, som har været brugt, og som har patina og historie, lyder det.

Til KB32 er også valgt både sort- og hvidmalede Troldtekt akustiklofter, som dels passer godt ind i det rå udtryk, dels sikrer behagelig akustik i kontormiljøer og konferencelokalet, hvor mange mennesker opholder sig samtidig.

Mere ombyg frem for nybyg

Alene i København er der mange byggerier i gang, også transformationer i større eller mindre skala. Om Shellhuset, som Vilhelm Lauritzen Architects også står bag, siger Simon Svensson:

– Det har været en mere nænsom og fintfølende transformation, da det er en anden volumen og en bygning, som kan andre ting. Man kan ikke nødvendigvis se, hvad der er ændret, men bygningen var ikke tidssvarende, da der for eksempel var cellekontorer, arkivreoler og cigarskabe. Så det har i stedet været de mindre finesser indvendigt.

Han nævner, at det tidligere Danmarks Akvarium er lidt samme proces som med KB32, da der er tale om at ændre bygningens funktion. Akvariet, som nu skal være kulturhus, er dog en fredet bygning, hvilket stiller helt særlige krav og gør arbejdet mere komplekst.

Læs mere om KB32 og se flere billeder.

Læs hele vores tema om København som Arkitekturhovedstad her.