Stadsarkitekten: København sætter kursen mod cirkulær kvalitet
København er i 2023 udnævnt som den kun anden UNESCO-arkitekturhovedstad. Men hvordan ser den danske hovedstad egentlig ud nu og i fremtiden? Læs interviewet med Camilla van Deurs, Københavns stadsarkitekt. Hun peger blandt andet på langtidsholdbar kvalitet som centralt i byens arkitektoniske udvikling
I januar 2023 fik København titlen som UNESCO-arkitekturhovedstad, og fejringen blev officielt skudt i gang med et åbningsevent 17. januar. Blandt andet H.K.H. Kronprins Frederik, som er protektor for Arkitekturåret, holdt tale.
Det er kun anden gang, at en by bliver udnævnt som World Capital of Architecture af UNESCO. Det sker, når den pågældende by tildeles værtskabet for den internationale arkitektforening UIA’s verdenskongres.
Kongressen handler om bæredygtig arkitektur og finder sted 2.-6. juli 2023 i København på forskellige lokationer. Det er verdens største af sin slags med op til 10.000 deltagere fra branchen og byder på talere som EU-kommissær Margrethe Vestager, toparkitekt Bjarke Ingels og tidligere EU-kommissær Connie Hedegaard fra den danske scene, men også internationalt anerkendte arkitekter og forskere.
Fejring af både nutidens og fremtidens arkitektur
Den første UNESCO-arkitekturhovedstad var Rio de Janeiro i 2020, men her satte Covid-19 en stopper for festlighederne, og events foregik udelukkende online.
– Vi er heldige, at vi kan komme ud i byen, blive klogere og undersøge på egen hånd. Og vi kan gøre det med københavnere, danskere og turister – både privatpersoner og byggeriets fagfolk. Jeg håber, vi får vist byen frem, og at vi kan fejre alt lige fra de historiske paladser til det almene byggeri og 1970’er-folkeskolerne, siger Camilla van Deurs, stadsarkitekt i Københavns Kommune.
Arkitekturhovedstad 2023 er et samarbejde mellem Wonderful Copenhagen, Arkitektforeningen og Københavns Kommune, Bevica Fonden og cirka 120 øvrige partnere.
– Der vil foregå masser af events, rundvisninger og forelæsninger, som på hver sin vis undersøger, hvordan vi skal bo i fremtiden. Blandt andet en række pavilloner langs havnefronten, som sætter fokus på, hvordan man kan bygge med lavt CO2-aftryk, siger Camilla van Deurs.
Selvom København officielt har titlen som arkitekturhovedstad i tre år frem til 2025, har Københavns Kommune besluttet at fejre udnævnelsen udelukkende i 2023 og koncentrere arrangementerne her. Hen over året kommer der mere end 300 events.
I 2026 går stafetten videre til Barcelona.
København som laboratorium
Camilla van Deurs fremhæver de muligheder, det giver at trække førende personer fra arkitekturbranchen til København i forbindelse med verdenskongressen:
– Vi vil gerne være et laboratorium for både udlandet og det øvrige Danmark ved at stille vores by til rådighed til en dialog med branchen. Vi håber at kunne få nogle konkrete anbefalinger til, hvordan vi skal bygge grønt i fremtiden – også i lyset af Københavns ambitioner om at blive en klimaneutral by. De erfaringer skal gerne komme resten af Danmark til gavn.
Hun tilføjer, at arbejdet også hænger sammen med kampagnen Byens Sjæl fra 2022. Her kunne alle københavnere indstille bygninger, som de mener bør bevares – ikke nødvendigvis, fordi de udgør stor arkitektur, men fordi de udmærker sig i forhold til byens historie og hverdagen for de mennesker, der bruger bygningerne.
Mere kvalitet og genbrug
Camilla van Deurs fortæller, at der i arkitektbranchen generelt er kommet en større interesse for langtidsholdbar kvalitet. At prestigebyggerier ikke længere blot skal tage udgangspunkt i det æstetiske, men at der stilles højere krav til netop kvaliteten. For eksempel er flade tag ikke særlig velegnet til det danske klima, selvom de ellers er meget udbredte.
– Byggeriet er en langsom skude. Det, vi taler om nu, ser vi først bygget om op til ti år. De pågående byggerier er derfor ikke nødvendigvis repræsentant for de grønne tanker, vi har om byggeriet i dag. Vi har været igennem en periode, hvor vi har bygget meget, og byggeaktiviteten vil også fortsætte. Men faktisk fylder nybyggeri kun fem procent af alt byggeri i København, da vi nu i højere grad bygger om, transformerer og genbruger materialer, lyder det fra stadsarkitekten.
Men det kommer med en pris:
– Når man ombygger og genbruger materialer, får byggeriet et andet arkitektonisk udtryk, og det kræver, at borgerne er indstillede på at få et andet æstetisk blik på arkitekturen. Vil vi for eksempel acceptere en bygning med forskellige slags døre? spørger hun og tilføjer:
– Der er mange smukke og sanselige oplevelser i cirkulære byggematerialer. Det har for eksempel tegnestuerne GxN, Lendager og Vandkunsten gode eksempler på, men vi skal også lære, at et cirkulært byggeri ofte ændrer bygningers udseende, siger Camilla van Deurs.
Rammerne om det gode hverdagsliv
Til spørgsmålet om, hvad der er unikt for den københavnske arkitektur, og hvad Camilla van Deurs håber, at arkitekturgæsterne får med fra den danske hovedstad, lyder det:
– Vi er en lille storby og har i mange år haft fokus på hverdagslivet, så vi har kvaliteten i hverdagen – masser af cykelstier og daginstitutioner med godt med dagslys for at nævne få ting. Det giver et blødere og mere oplevelsesrigt byrum, som de lande, vi ellers deler værdifællesskab med, først er gået i gang med at etablere de seneste fem til ti år.
– Det er dog ikke ensbetydende med, at vi skal hvile på laurbærrene. Der er stadig meget, vi kan gøre i forhold til for eksempel mere biodiversitet, bilfri zoner og elbiler. Derfor er det også en fantastisk mulighed at kunne lære af vores gæster i forbindelse med at være arkitekturhovedstad og vært for UIA’s verdenskongres.