Den klassiske arkitektur er vendt tilbage til København

København er i konstant forandring. Nye bygninger blander sig i bybilledet, og nye bydele skyder op. Bag det store mylder af aktiviteter ligger en politisk vision om at skabe en by af international klasse. Den skal være attraktiv at bo og arbejde i, den skal være spændende at besøge – og så har København et ambitiøst klimamål om at være CO₂-neutral i 2025.

Rita Justesen er Chef for Planlægning og Arkitektur i By & Havn, som spiller en central rolle i udviklingen af København. Først og fremmest langs havnen og i Ørestad. Og blandt andet med fokus på arkitektonisk kvalitet.

– Arkitektur i bred forstand er et væsentligt element, når man vil skabe bykvarterer, der har noget at byde på for alle aldre og interesser. Zoomer man mere specifikt ind på bygningsarkitekturen – forstået som bygningers æstetiske udtryk og formsprog – har den i de senere årtier hyppigt skiftet karakter i København, siger Rita Justesen og kommer med et eksempel:

– Siden den seneste finanskrise er bygningsarkitekturen blevet præget af et klassisk formsprog og en mere historisk funderet skala. Bygninger skal i højere grad indpasse sig den kontekst, som de bliver bygget i, og ikke påberåbe sig individualitet og egenart. Med andre ord er der kommet mere fokus på at bygge by end på at bygge bygninger.

DGNB som standard

Målet om at være CO₂-neutral i 2025 er formuleret af Københavns Kommune. De nye bykvarterer, som By & Havn udvikler, skal naturligvis være med til at løfte ambitionen. Derfor er bæredygtighed en altafgørende faktor i bydelen Nordhavn, som By og Havn kalder fremtidens bæredygtige bydel i København.

Nordhavn har blandt andet flere broer forbeholdt cyklister og fodgængere. Opholdsarealer, som er skærmet for vind, men bliver badet i solstråler. Der er korte afstande til indkøb, transport, udfoldelsesmuligheder og andre hverdagsbehov. Og så er der naturligvis mange miljømæssige tiltag – som lavere energiforbrug, renere energiforsyning og øget forbrug af genbrugsmaterialer.

– Alle byområder og bygninger i By & Havns regi bliver DGNB-certificeret, så vi kan måle effekten af de mange tiltag. I min optik bør bæredygtighed være overliggeren for al byudvikling og for alt byggeri. Jeg tror, at vi i løbet af få år holder op med at tale om bæredygtighed, slet og ret fordi bæredygtighed bliver tænkt ind i alle anlæg og byggerier som en helt naturlig del af ethvert projekt, siger Rita Justesen.

Ingen bygning står alene

Rambøll har kørt tæt parløb med Københavns Kommune siden 1980’erne og er en af rådgiverne på udviklingen af Nordhavn. Her nikker man genkendende til, at bæredygtighed i byggeriet og certificerede bygninger har fået øget opmærksomhed. Med DGNB er man begyndt at tale om både miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed. Ingen af de tre faktorer kan stå alene.

– No building is an island, som vi plejer at sige. For alt arkitektur indgår i en bymæssig kontekst. Vi skal for eksempel tænke på, hvordan brugerne kommer til og fra bygningen, hvordan de har det i bygningen, og hvad indeklimaet betyder for deres helbred og velfærd. Alle aspekter er afgørende for, hvordan bygningen tager sig ud. I dag er der ikke noget byggeri, som kan eksistere alene, siger Henrik Stener Pedersen, direktør i Rambølls konsulentforretning og fortsætter:

– Certificering og bæredygtighed fylder mere og mere, når vi taler byudvikling. Det bliver i stigende grad et integreret element i byggeprocessen, og på den måde bliver det også et fysisk udtryk for den måde, man har arbejdet på. Et godt, bæredygtigt byliv udspiller sig både i og mellem bygninger.

Et sted, hvor de fleste gerne vil bo

Det ser alt sammen ud til at betale sig. Befolkningstallet stiger, og København er flere gange blevet fremhævet som en liveable city – altså som et sted, hvor mennesker gerne vil bo – i internationale medier og kåringer. 

Men hvad er det, der gør København så ’liveable’?

Henrik Stener Pedersen: – De blågrønne rum i form af udeliv med parker og mulighed for at svømme i havnen. Også de politiske visioner og lysten til at inddrage borgerne i byudviklingen. Og så har København de tekniske løsninger, der gør, at mange kan bo og leve i byen: Varme, el og affaldshåndtering på en klimavenlig måde. Her er København en bæredygtig foregangsby.

Rita Justesen: – Cykelkulturen bliver jo fremhævet gang på gang. Men jeg tror også, det er måden, vi passer på byen, og den måde, vi indtager byen og dens rum. Og så er den danske tradition for gennemført design og ærlig arkitektur jo et særkende for København. Arkitekturen giver en smuk og sympatisk ramme om livet i byen.

• By & Havns formål er først og fremmest at udvikle arealer langs Københavns havn og i Ørestad samt at stå for havnedriften i Københavns havn.
• Selskabet er ejet af stat og kommunen og blev stiftet i 2007 som en fusion af Københavns Havn A/S og den del af Ørestadsselskabet I/S, der beskæftigede sig med udviklingen af Ørestad.
• By & Havn står blandt andet bag byud

• Rambøll er en førende international ingeniør- og rådgivningsvirksomhed grundlagt i Danmark i 1945.
• I dag beskæftiger Rambøll internationalt over 15.000 medarbejdere, heraf mere end 3.000 medarbejdere i Danmark.
• Rambøll arbejder inden for områderne byggeri, transport, byudvikling, miljø, vand, energi samt management consulting.