Stadsarkitekt: Almene boliger skaber en blandet by

Rådgivere og entreprenører kan formentlig se frem til at fylde flere almene boligprojekter i ordrebøgerne over de kommende år. Aarhus er et af de steder, hvor innovation i de almene boliger er med til at sikre en by i arkitektonisk og social balance.

Læs interviewet med byens stadsarkitekt, Stephen Willacy, og dyk ned i flere af de almene projekter.

På posten som stadsarkitekt i Aarhus Kommune har Stephen Willacy en stor berøringsflade med almene boligprojekter. Og det er netop et område inden for byplanlægningen, som i særdeleshed ligger ham på sinde.

– Alment boligbyggeri er en vigtig brik i byens boligsammensætning, for vi ønsker en by med sammenhængskraft, social balance og plads til mangfoldighed. Aarhus skal være en god by for mennesker med forskellige indkomstniveauer. Ikke alle har råd til en ejerbolig, og det er ikke meningen, at man skal flytte ud ad byen, fordi man har lav indtægt. Man skal kunne være integreret i byen, hvis man vil, lyder det fra Stephen Willacy.

Når der boligpolitisk planlægges nye, store projekter i Aarhus Kommune, så er 25 procent almene boliger. Det samme er i øvrigt målet i København med henblik på at sikre en blandet by. Borgernes bopæl har som regel betydning for, hvor man går i skole, og det spiller en afgørende, demokratisk rolle.

– Der ligger en vigtig opgave i at blande befolkningens børn på tværs af etnisk baggrund og indkomstniveauer. Og det sker ved at blande boligkvartererne og blande alment med privat. Det vil løfte den samlede kvalitet, siger han.

Denne tankegang om at blande befolkningen adskiller sig i forhold til tidligere, hvor man typisk placerede almene boliger i klumper uden for bymidten.

Stadsarkitekten har stor respekt for boligforeningerne, som ifølge ham tager et stort samfundsansvar ved at tage klimadagsordenen alvorligt.

– Der bliver bygget mange interessante og innovative almene boliger, hvor boligforeningerne som bygherrer træffer modige valg og tænker miljøhensyn og bæredygtighed ind fra start. Det kunne man godt savne at se, at den private sektor gjorde i samme omfang.

Stephen Willacy pointerer, at boligforeningers nybyggerier i udviklingsområder som for eksempel Aarhus-forstaden Lisbjerg sender et signal til den private sektor om, at her er et godt sted at investere.

– Det er med at gøre stedet attraktivt, når ambitionsniveauet er højt. I sidste ender betyder det flere penge i kommunekassen til glæde for borgerne og en ny, spændende bydel til glæde for beboerne.

For at støtte den gode boligudvikling og skabe videndeling har stadsarkitekten og hans stab udarbejdet en kvalitetsguide til det almene boligbyggeri. Her er især fokus på at bygge fællesskaber, skabe byrumskvalitet, identitetsskabende byggerier, liveability og betydningen af de landskaber, man bygger i.

Fokus på fællesskaber

Aarhus er kendt for sin arkitektur i verdensklasse. Det skal dog ikke være hele historien. For mindst lige så vigtig er hverdagsarkitekturen. Den, der skaber rammerne om borgernes hverdag, forklarer Stephen Willacy.

– Vi vil gerne brande Aarhus, men vi skal også have fokus på nærmiljø, så der er sammenhængskraft imellem, hvor man bor, går i skole og arbejder, siger han og fortsætter:

– Vi ser, at flere ønsker at bo i bofællesskaber, hvor man kan vælge det sociale til og fra. Rent boligpolitisk skal vi derfor sørge for en variation i boligtyper og måder at bo på. Især når 38 procent af boligerne i Aarhus er singlehusstande. Vi skal have mere fokus på, hvordan vi kan bygge efter det, og her er byrum vigtigt.

Et eksempel på fællesskabsorienteret boligbyggeri er det nye Generationernes Hus på Aarhus Ø. Her er muligheden for fællesskab tænkt ind med blandt andet fitnessrum, forsamlingskøkken, legeplads, konferencesal, multisal og aktivitetslokaler samt værksteder. Aarhus Kommune og Brabrand Boligforening er bygherrer på Generationernes Hus