Ny bæredygtighedsklasse skubber byggebranchen fremad

Aalborg Kommune er en af de bygherrer, der tester den frivillige bæredygtighedsklasse frem til sommeren 2022. Her er formålet at samle erfaringer fra byggebranchens praktiske anvendelse af klassen, som rummer syv bærende principper – og to ekstra for boliger. Med på listen er blandt andet vurdering af klimapåvirkning og totaløkonomi i bygningens samlede livscyklus (LCA og LCC), dokumentation af problematiske stoffer og afgasning til indeklimaet.

– Nogle af de positive elementer er, at der bliver stillet mere præcise krav til LCA og LCC. Dog kun på udvalgte materialer, og her må evalueringen vise, om kravene er omfangsrige nok. Det er også LCA og LCC, der bliver den største og dyreste tidsrøver for os bygherrer. Vi vil gerne selv kunne udføre tidlige beregninger for at sammenligne konsekvenser af forskellige valg. Her mangler vi i dag værktøjer, som er mere bygherrevenlige og mindre ingeniørtunge, siger Peter Munk.

– Der er også brug for mere standardisering på materialesiden. Ensartede datablade, miljøvaredeklarationer og materialepas er nødvendige til at beregne CO2-udledning og miljøpåvirkning, tilføjer han.

Aalborg Kommune har regnet sig frem til, at det i opførelsen af en ny daginstitution til 20-25 millioner kroner vil koste cirka 200.000 kroner ekstra at arbejde med den nye bæredygtighedsklasse.

– Sådan var det også, da energiklasserne kom frem. Men vi forventer, at vores samarbejdspartnere opbygger viden om klassen, og vi kommer til at skrue op for kravene i vores udbud. Vi vedtog allerede i 2014 en ambitiøs strategi, og vi kan se, at vi lykkes bedst med projekterne, når vores samarbejdspartnere generelt arbejder med bæredygtighedstiltag frem for at anskue bæredygtighed fra projekt til projekt, siger Peter Munk.

Flere af principperne i den nye bæredygtighedsklasse handler specifikt om indeklimaet. Mest markant på boligområdet, hvor der er to principper ekstra med om ventilationsstøj og akustik.

– Kravene til blandt andet lavfrekvent støj er ikke skrappe nok i Bygningsreglementet i dag, så det er positivt, at indeklimadelen fylder i den nye klasse. Der er også krav om en drifts- og vedligeholdelsesplan, som skal sikre, at man opretholder indeklimaet over tid. Udfordringen er dog, at planen og resultaterne af den kun vil blive gennemgået ved stikprøvekontrol og skal stå sin prøve i driften, siger Peter Munk.

Og der er andre udfordringer med den nye bæredygtighedsklasse. For eksempel peger Peter Munk på, at den almindelige byggesagsbehandling foregår kommunalt, mens test og evaluering af den frivillige bæredygtighedsklasse foregår hos BUILD – institut for Byggeri, By og Miljø, som har fået opgaven af staten. Det giver to parallelle forløb, hvor der kan være risiko for, at BUILD er for langt væk fra den kommunale praksis, mener han.

En anden udfordring ligger i byggeriet af almene boliger, hvor anlægsrammen i dag er stram. Her efterlyser Peter Munk lidt større råderum til at få indarbejdet bæredygtighedstiltagene.

– For eksempel er vi i Aalborg kategoriseret som ”øvrige provins”, hvilket betyder, at vi har 3.000 kroner mindre at bygge for per kvadratmeter til almene boliger, end man har for eksempel i Aarhus. Endda selvom vi har samme indeks på priserne for entreprenører og håndværkere. Det kan give en barriere i forhold til at træffe de rette valg, siger han og peger på mulige løsninger:

– En mulighed kunne være at tillade et bæredygtighedstillæg til rammebeløbet, ligesom man tidligere havde et tillæg for at bygge energirigtigt. Eller man kunne give adgang til en lånepulje, som vi kender det fra renoveringer af almene boliger.