Fra nedslidt folkeskole til moderne specialskole

Stensagerskolen har fokus på tryghed for elever med fysiske – og psykiske udfordringer.

Troldtekt akustikplader har unikke lydabsorberende egenskaber og sikrer god akustik i skoler og uddannelsesinstitutioner

Her er et skoleprojekt med en speciel historik. For få år siden var Tovshøjskolen i Gellerup en af de mest socialt belastede skoler i Danmark. Skolen, der blev opført i 1973, var nedslidt og arbejdsmiljøet var efterhånden så dårligt, at der måtte ske radikale ændringer. Derfor besluttede byrådet i 2019 at lukke skolens bygninger og lade eleverne overføre til Ellekjær Skolen.

Bygningsanlægget har nu gennemgået en gennemgribende renovering og er omdannet til en moderne specialskole for handicappede. Navnet er også nyt, for nu hedder stedet Stensagerskolen og den har plads til 250 elever mod tidligere 500 elever.

Stenagerskolen i Aarhus Vest er en specialskole for børn med varige og vidtgående psykiske og fysiske funktionsnedsættelser. Det betyder bl.a. at ingen af skolens elever formår at tage eksamener eller nationale tests. Derfor stiller det også særligt store krav til den arkitektoniske bearbejdning af rumforløb og indretning af lokaler.

Det innovative projekt på specialområdet samler skole, daginstitution, tandlæge og fritidstilbud under ét for at skabe de bedste tilbud til børn med særlige behov. Den A.P. Møllerske Støttefond har ydet støtte til realisering af indretningskonceptet ’Ud-af-boksen’, der er udviklet i et tæt samarbejde mellem RUM og Stensagerskolen.

 

Indretning med omtanke

Førstehåndsindtrykket er et dejligt lyst og behageligt miljø, hvor man føler sig velkommen. Det er ikke spektakulært og prangende, som det ellers ofte ses i mange nye uddannelsesbygninger. Det er nærmere en stilfærdig, men førsteklasses opgradering af 1970-er bygningerne, som nu har fået nyt liv.

RUM A/S har været totalrådgiver:

”Vi har haft stort fokus på at skabe gode flows og fysiske rammer, der understøtter det pædagogiske arbejde med eleverne og deres forskellige behov.

I stedet for at tilføje ekstra kvadratmeter og bygge mange små rum skaber vi fleksible ’rum-i-rummet’ ved at indrette klasseværelset med fleksible komponenter og add-ons, som kan etableres og tilpasses afhængigt af elevgruppens sammensætning og det enkelte barns behov. Eleverne kan på den måde deltage i undervisningen på kanten af fællesskabet og samtidigt indgå i en social interaktion.”

Stensagerskolen har fået en ny start, og stedet er forvandlet. Godt indeklima og god akustik er en vigtig del af den trygge atmosfære. Her bidrager Troldtekt med sin unikke trækfrie ventilationsløsning, og med lys, akustisk pladedæmpning af både lofter og vægflader.

Dertil kommer flytbare akustikregulerende skærmvægge, garderobesystemer med skærmvægge og opbevaringsbokse, der understøtter strukturering og reducerer den visuelle støj.

 

Fakta om Stenagerskolen

Stensagerskolen er en specialskole for elever med indlæringsvanskeligheder, udviklingsforstyrrelser, autismespektrumforstyrrelser og multiple funktionsnedsættelser. Skolen har plads til 250 elever fra 0.-10. klasse og 26 børn i dagtilbud.