Portsmouth University

Portsmouth ligger på Englands sydkyst og er berømt for sit orlogsværft, som har forbindelse til mange historiske søslag. Byen er også hjemsted for et indflydelsesrigt universitet, som omfatter et fakultet for kunst og kultur-industri.

Troldtekt, Portsmouth University
Foto: Greg Townsend

Faggruppen fik idéen til at samle alle sine faciliteter på et sted. Resultatet er en ny bygning på 4.600 m2, som udtrykker fakultetets nye identitet på universitetet og i byen. Arrangementet består af en café, butik, et stort udstillingsområde, grupperum og stort auditorium. På de øverste etager i bygningen er der kontorlandskaber til akademisk og administrativt personale samt et center for studerende på videregående studier.

Dette nye kreative og kulturelle anlæg, kendt som Eldon-bygningen, blev tegnet af arkitekterne Penoyre & Prasad. Foyeren, som også anvendes som udstillingslokale, kan fremvise et meget dramatisk loft med Troldtekt akustikplader. 

Arkitekterne har kombineret et gittermønster af hængende Troldtekt akustikplader, ofte kaldet skyer, med en ramme af lyslister. Denne æstetisk behagelige indretning tilfører loftet stor dybde. Samtidig kombinerer det funktionen med dæmpning af støj fra den konstante gående trafik med en let adgang til at servicere det fleksible lysdisplay og andre tjenester ovenfor.

De smalle gangarealer og atriet, som forbinder alle etager vertikalt, giver optimale forhold for naturlig ventilation. Trappeafsatserne mod syd giver sammen med de omfangsrige ovenlysvinduer et maksimalt naturligt dagslys i bygningen samt direkte sollys i gården, mens de akustiske lofter forener helheden og giver et perfekt akustisk miljø.