Malmøs moderne byskole er bygget i højden
Den nybyggede Neptuniskolan i Malmø er bevis på, hvordan man tænker arkitekturen lodret, når der er trangt i midtbyen.
Med Malmös gamle skibsværfter som nabo ligger den nybyggede skole Neptuniskolan, som har 600 elever fordelt på klassetrinnene 7.-9. klasse. Skolen vokser gradvist, og allerede fra efteråret 2021 vil der komme flere klasser til på hvert klassetrin. Det er arkitektfirmaet här!, der står bag skolens design.
Med begrænset plads i den trange midtby i Malmø blev designløsningen for Neptuniskolan ’at tænke lodret’, og hver en kvadratmeter er udnyttet til fulde. Arkitekterne har designet en femetagers bygning med tre skolegårde, hvoraf to er placeret på bygningens flade tage. Fra skolegårdene på de flade tage er der en fantastisk udsigt over Malmø by.
Et levende udtryk
Skabe, bænke og glasruder er med sine organiske former med til at skabe en let og beroligende stemning på gangene. Troldtekt akustikplader fungerer som en vægudsmykning med kontrastfarver, der bryder med de lyse flader. Specialfarver i blå og røde nuancer går igen og skaber et legende udtryk som kontrast til den ro, møbelformerne signalerer. Samtidig bidrager akustikpladerne til et behageligt læringsmiljø, hvor eleverne ikke generes af støj.
Til lofterne er der valgt hvide Troldtekt akustikplader, hvor hver enkel plade er indrammet af en metalskinne. Det giver et flot udtryk til skolens gange og store overflader.
Fokus på bevægelse
Bevægelse er kendetegnende for skolen, og skolens mission er at styrke læring gennem bevægelse. Der er en skolegård i stueetagen, en tagterrasse til pauseaktiviteter samt en parkourbane og en trampolin på taget af sportshallen. Elevernes skabe og lærerværelset er bevidst placeret på et andet niveau end selve klasselokalerne for at fremme bevægelsen.