Prisbelønnet skolenybyggeri i træ

IGS Rinteln (integreret skole og gymnasium) er bygget i en hybridkonstruktion af træ og beton og imponerer med sin arkitektur, både ude og inde.

Troldtekt akustiklofter er det naturlige valg til at sikre god akustik og et sundt indeklima i skoler og uddannelsesinstitutioner

Nybyggeriet IGS Rinteln i Weserbergland i Niedersachsen har absolut intet til fælles med den "typiske" skolebygning, som mange folk forestiller sig som en grim betonklods fra 1970'erne. Det særlige ved den: Bygningen i 2 etager med et etageareal på 9.315 kvadratmeter og et anvendeligt areal på over 5.000 kvadratmeter er næsten udelukkende fremstillet af træ.

Arkitekturen ses og føles både ude og inde og som har kommunen Schaumburg som bygherre, blev præmieret i forbindelse med den tyske arkitekturkonkurrence "Deutscher Architekturpreis 2023", en pris som arkitektfirmaet bez + kock architekten, der var ansvarlig for planlægningen også glæder sig over. Desuden blev nybyggeriet præmieret ved "BDA Preis Niedersachsen 2023", modtog førsteprisen på "Holzbaupreis Niedersachsen 2022" samt anerkendelse i den landsdækkende, tyske konkurrence "Holzbauplus 2022/23".

 

Lærketræ fra eget skovbrug

Ud over de 2.650 kubikmeter beton, der er inkorporeret i stueetagens gulvkonstruktion og HBV-lofterne, er der i det nye byggeri, der er bygget i henhold til Kfw-55-standarderne, anvendt 2.815 kubikmeter lærketræ fra kommunens egne skovbrug. Det massive træbyggeri i trærammekonstruktion, der er let at demontere, danner således en visuel kontrast til den tilstødende betonbygning, som er hjemsted for gymnasiet.

 

Skole med et læringsbaseret koncept

Det barrierefri nybyggeri er forsynet med et solcelleanlæg, der næsten 100 % dækker det forventede elbehov på 200.000 kW, og bygningen henter sin varme til opvarmning og varmt vand fra et lokalt varmeværk, der er tilsluttet et biogasanlæg i nærheden.

Den nye IGS består af flere U-formede bygninger og er forsynet med 4 indvendige, åbne gårdmiljøer. I henhold til det læringsbaserede koncept er de enkelte årganges områder udlagt som små, selvstændige skoler i et samlet system og består hver især af fem klasseværelser, et grupperum, et lærerværelse samt et fællesområde i midten.

 

Lyst træ dominerer også indvendigt

Også indendørs i det lyse nybyggeri er træet et fremtrædende element, og i kombination med masser af glas får det hele skolen til at fremtræde lys og indbydende. Siddemøblerne og elevskabene i ubehandlet træ er designet specielt til IGS Rintelen af bez + kock architekten.

Mørkegrønne, noprede gummigulve, polerede betonstenplader og mørke dør- og vinduesrammer skaber tilsammen en farvemæssig kontrast til møblerne og de panelbeklædte vægge.

Mellem de synlige træbjælker på loftet og også partielt på væggene er der monteret akustikplader, der fungerer som en visuel afrunding af det samlede design og samtidig er et vidnedsbyrd om den akustiske virkning i skolens hverdag.