Neutrale rammer for afslapning
Hos pause recovery studio i Aarhus tilbydes forskellige former for afslapning for krop og sjæl. Her kan man tage en pause og blive genopladt via floating, boots eller infrarød sauna.
Midt i Aarhus ved den nye Frederiks Plads ligger pause recovery studio. Her kommer alle slags mennesker, unge som ældre, idrætsudøvere, travle erhvervsfolk, og bare dem, der trænger til en pause med wellness i hverdagen.
Det har været vigtigt for stedet, at rammerne på Frederiks Plads er neutrale og indbydende for alle aldre og køn. Atmosfæren er afslappende og indbydende. Stedets gæster virker hjemmevante og tager sig også tid til at snakke sammen.
Indretningen er på mange måder neutral, og således er akustikken også tilpasset stedet. Med grå Troldtekt akustikplader på alle lofter dæmpes lydene, og der er er skabt en rumlig sammenhæng mellem rummene. De formstabile Troldtekt akustikplader kan optage og afgive fugt og er dermed særdeles velegnede som akustikloft i lokaler med høj luftfugtighed og svingende temperaturer.
Lækre og rolige omgivelser
I ankomstrummet med den centrale reception er liggetstole i træ linet op, og her kan kunderne modtage kompressionsbehandling med boots, som gavner særligt benmusklerne. Her er træ et gennemgående materiale, som fint modsvarer en frisk pastelgrøn farve på væggene.
Ved garderoben vokser der planter på en stor vægflade som et fint symbol på vitaliseringen af kroppen. I de næste lokaler finder man to saunaer med infrarødt lys. En behandling, som sætter fart i fysisk og mental restitiution.
Sidst men ikke midst har pause recovery sstudio to private rum med floating. Her kan man opleve en særlig vægtløshed i saltet vand og opnå en fuldstændig afslapning.