Svømning med udsigt

Som så mange andre svømmehaller fra 1970’erne var behovet for en renovering tiltrængt i Ringkøbing svømmehal. Efter en omfattende renovering er svømmehallen blevet byens nye trækplaster, ikke mindst på grund af udsigten.

Troldtekt Ringkoebing swimming hall
Foto: Helene Høyer Mikkelsen, architect

Svømmehallen er ikke blevet større i areal, men mange flere brugere har i dag glæde af svømmehallen samtidigt. Her er plads til svømmere, til babyer, ældre og borgere med handicap. Men der er også blevet mange sjove tilbud til børnene, der kan muntre sig med klatrevæg, springbassin og vandparkourbane. I hallen dyrkes også undervandsrugby og dykning. Og alt sammen sker med udsigt til Ringkøbing Fjord lige uden for.

Før renoveringen var facadepartiet delvist lukket, og der stod træer mellem svømmehallen og fjorden. Nu er der åbnet helt op og kontakten til landskabet udenfor giver et fantastisk lys og luftighed til svømmehallen.

En nyetableret sauna har selvfølgelig også udsigt, og fra det indskudte niveau med fitness faciliteter ser man også ud over fjorden. Eksisterende Troldtekt på de skrå lofter er malet hvidt, mens Troldtekt i farven lys natur er anvendt under det nye indskudte niveau. Med Troldtekt kan der fortsat være et behageligt lydniveau i en fyldt svømmehal. Der er også leveret Troldtekt til omklædning og fitness rummet.

Taget er forsynet med solceller, og der er etableret varmegenvindingsanlæg til det varme brugsvand og ventilationen.