Idrættens Hus

På Kildegården i Roskilde har borgerne mulighed for at dyrke en bred vifte af fritidsaktiviteter i det område, der tidligere har huset byens kaserne. Idrættens Hus har nogle fine faciliteter for især gymnastik og bordtennis.

Troldtekt træbetonplader sikrer god akustik i sportsarkitektur
Foto: Helene Høyer Mikkelsen, architect

Klassiske, røde teglfacader er gennemgående for Kildegården og er derfor naturligt bragt videre til den nye bygning med faciliteter til springgymnastik, trampolinspring, bordtennis og sale til mange andre typer bevægelse og idræt.

Den langstrakte bygning er opdelt i mindre enheder med indgangspartiet med hovedtrappen som en let del mellem  teglkernen i huset og den store trampolinhal. Bygningen har et varierende facadeudtryk for at imødekommen stedets mindre skala.

Springhallen og trampolinhallen ligger i hver sin ende af bygningen i bygningsdele, som er lettere i konstruktionen og med stor loftshøjde, som springgymnastikken påkræver.

Samlingskraft

Fra gaderummet kan man se ind i henholdsvis springhallen og trampolinhallen, hvilket giver en fin kontakt med aktiviteterne. Samme visuelle kontakt finder man inde i bygningen, som er meget overskuelig fra ankomstrummet. Der er indkig til trampolinhallen og fra en åben balkon på 1. sal kan man følge med i gymnasternes aktiviteter i salen under.

Den stærke visuelle kontakt på alle leder giver en god samligskraft i huset. I alle sale er der anvendt Troldtekt akustikplader på lofterne og eller væggene for at optimere akustikken.

I de to store haller fungerer Troldtekt pladerne også som en udsmykning i lodrette farvemønstre, der bryder de hvide flader. Farven rød går igen i bygningens ”kerne”. Det lodrette mønster går igen i den lette, ydre facade, hvor lysere plader og lodrette vinduespartier tilsvarende bryder den mørkgrå facade.