Syvager i Lem

Udviklingen er gået stærkt, og det er svært ikke at blive nostalgisk, når man kører igennem det danske landskab og de små byer. Hvis man går blot 40 år tilbage i tiden, så var landsbyerne i Danmark velfungerende minisamfund, hvor alle kendte hinanden. Her var altid en købmand, en smed, en lille skole, måske en kirke, og bøndernes mange gårde var en hjørnesten i livet på landet. Ikke alt var lutter idyl, men landsbyerne rummede mange af de basale kvaliteter, som det moderne bymenneske savner i vor tids fortravlede hverdag.

I dag ligger mange af disse små samfund i en tornerosesøvn og venter på at blive genopdaget. Livet er flyttet til de større byer, og mange bondegårde forfalder eller bliver revet ned i takt med at stordriften tager over. Faktisk er 60 millioner kvadratmeter landbrugsbygninger ikke mere i brug.

Nogle har valgt at se det som en kreativ udfordring og et potentiale der bare skal aktiveres. En af aktørerne er Randersegnens Boligforening, der har fået en god idé, der nemt kan udvikle sig til en landsdækkende trend.

Konceptet er enkelt

Konceptet er lige så genialt som det er enkelt: Nedrivningstruede bondegårde opkøbes, renoveres gennemgribende og konverteres til almennyttige boliger. Den firlængede gård Syvager, beliggende i landsbyen Lem ved Randers, er det andet projekt i en række på foreløbig tre. Resultatet er vellykket og viser en af vejene til nyt liv i de små samfund.

Udover Randersegnens Boligforening som bygherre, så består teamet af arkitektfirmaet Exners Tegnestue A/S, ingeniørerne Kerstens & Westphal A/S og entreprenørfirmaet Hans Ulrik Jensen A/S. Samme gruppe har tidligere forestået en lignende konvertering af Skjødtgården i Vestrup. Dette forsøgsprojekt modtog 7 mio. kr. fra Realdania, mens Syvager udelukkende er opført indenfor statens rammebeløb på 15.590 kr. pr. m2.

Pragmatisk byggeri

Arkitekt MAA Anna Mette Exner fortæller her om den grundlæggende idé i det utraditionelle projekt: ’Her i Lem har der engang ligget omkring 15 firelængede gårde, og nogle af dem er nu nedrevet. Da vi tog fat på Syvagergård var den i meget dårlig forfatning. Derfor har bygningerne gennemgået en fuldstændig renovering, men på en måde hvor det meste af den ydre skal er blevet bevaret. Det er ikke en romantisk ombygning, hvor bygningen er blevet sminket, men mere en praktisk betonet opdatering, som har noget til fælles med den måde landmænd næsten altid bygger på. En pragmatisk holdning, hvor man slår et hul, hvor det behøves, og hvor funktionen altid kommer i første række.’

’Der er etableret i alt 14 almennyttige boliger, og de fordeler sig jævnt over stuehuset og de tre staldlænger. Arealerne spænder fra 70 m2 til 135 m2, og det har virkelig været et puslespil at få tingene til at gå op’, fortsætter Anna Mette Exner. ’Der har været høj grad af individuel tilpasning og utroligt mange funktions- og myndighedskrav. Desuden har økonomien været stram, og det har været med til at udfordre vores kreativitet. Ved at vælge utraditionelle løsninger og prisbillige materialer, har det alligevel været muligt at skabe et attraktiv bomiljø for relativt få penge.’

Poetisk murværk

’Vi besluttede f.eks. at murværket kun skulle repareres til et acceptabelt niveau. Dermed har vi bevaret en stærk autensitet i facaderne. Desuden er nye vinduer og døre placeret i facaden, uden at være styret af de oprindelige huller. De anes dog tydeligt i facaderne, hvor de nu fremtræder tilmurede og tilbagetrukket et par centimeter. Foran de ny vindueshuller er der mod gaden lavet et mønstermurværk, som tillader udsyn, men skærmer for indblik.’

Tagene er belagt med pandeplader på de tidligere staldbygninger, mens stuehuset har fået nye traditionelle vingetegl. Boligerne er lyse og enkle i deres indretning. Den nordlige længe har højloftede rum med ovenlys og kviste. Nærheden til nabogården, og dermed skærpede brandkrav, gør at disse boliger må åbne sig ind mod gården, og derfor har de fået særlig opmærksomhed omkring dagslys. Alle lofter i længerne er beklædt med lys Troldtekt, som harmonerer fint med det rustikke ydre og giver mindelser om den oprindelige funktion. I stuehuset er lofterne af gips, og det er med til at markere bygningernes forskellighed, plus at det passer bedre til dannebrogsvinduer og rødt tegltag.