Indbydende feriehuse til afslapning og feriehygge
Det nye Lalandia i Søndervig er allerede en populær destination for familier. Her kan gæsterne bo i forskellige typer ferieboliger. Fælles for dem alle er Troldtekt lofterne, der sikrer den gode akustik og et behageligt rummiljø.
I juni 2022 åbnede det tredje Lalandia – Lalandia i Søndervig. Det velklingende navn er den latinske betegnelse for Lolland, hvor det første Lalandia åbnede i 1988. Konceptet har vist sig at være særdeles vellykket, og besøgstallet vil blive tæt på 1,5 mio. gæster årligt for de tre centre tilsammen. Størstedelen af gæsterne kommer fra Danmark, Norge, Sverige og Tyskland.
Feriehuse med god akustik
Udover det tropiske badeland med plads til knap 1600 gæster på samme tid, flere restauranter og mange forskellige forlystelser, kan gæsterne også lade sig indlogere i de nyopførte feriehuse i feriecenteret.
Lalandia udlejer 464 feriehuse, som er opført i tilknytning til den store hal i feriecenteret. De er placeret i et fladt terræn lige nord for aktiviteterne, og feriegæsterne har dermed meget kort afstand til både forlystelserne, bylivet og Vesterhavet, som ligger blot 500 meter derfra.
Husene er forskellige i både størrelse og udformning, men fælles for dem er, at lofter i alle rum er Troldtekt. I alt er der leveret ca. 24.000 m2 Troldtekt, enten som tagkassetter eller til almindelig skruemontering. I nogle boliger er der valgt Troldtekt akustik i lys natur, og i andre er der installeret hvide Troldtekt akustiklofter.
Læs mere og se billeder i vores case om Lalandia feriecenter her.