Roskilde Fjord
På en fredfyldt grund lige ned til Roskilde Fjord har familien Hansen opført drømmehuset. Her er valgt gedigne materialer, der kommer til sin ret i samspillet med husets gode lyd, som også dækker helt ud på terrassen.
Huset ligger på en stille, lukket vej, og fra terrassen kan blikket vandre uforstyrret ud over vandet. Med de fredfyldte omgivelser og den fantastisk beliggenhed lige ned til Roskilde Fjord var Familien Hansen ikke i tvivl om, at det var her, deres drømmehus skulle bygges.
Solidt, rustikt og vedligeholdelsesfrit
Byggegrundens form og størrelse egnede sig ikke til et typehus. For at udnytte grunden optimalt valgte Anja Hansen og hendes mand derfor at få tegnet huset som et kvadrat på 15 gange 15 meter. De gik efter et solidt og lidt rustikt udseende, og da ønsket også var at gøre huset så vedligeholdelsesfrit som muligt, blev det opført i mursten og betontagsten samt med vinduer i en kombination af træ og aluminium. Husets høje facader – og dermed højloftede rum – sikrer masser af lys og luft indvendigt og god plads at boltre sig på for familien, som også tæller tre teenagere og en hund.
Gik efter den bedste lydkvalitet
At bo i et behageligt lydmiljø er noget, familien Hansen prioriterer højt. De var da også klar over, at et hus med høje, fuldmurede vægge, en tværgående rumdeler af skifer og klinkegulv i flere rum ville skabe dårlig akustik, med mindre akustikregulering blev tænkt ind fra starten.
– Valget faldt hurtigt på Troldtekt til samtlige rum – helt enkelt fordi vi ville have den bedste lydkvalitet. Og vi synes ikke, andre lydlofter havde en lige så god effekt, siger Anja Hansen.
Effekten fik de at mærke, så snart tømrerne gik i gang.
– Da de havde sat loftet op i et af værelserne, kunne vi allerede tydeligt høre forskel. Vi kunne gå ind og ud af rummet og høre forskellen, og det var både vi og tømrerne ret imponerede over, fortæller hun.
Rolige flader skaber harmoni
Anja Hansen valgte hvidmalet Troldtekt i ultrafin struktur og med en samling, der ikke ses.
– Andre vil måske foretrække de tydelige samlinger, fordi det kaster skygger og giver en anden struktur. Men i vores loft har beklædningen givet en rolig flade, som spiller godt sammen med de store, rimelig ens vægge. Farven passer også rigtig godt til huset og gør det meget lyst, fortæller hun.
Udeliv uden ulemper
Familien nyder mange solskinstimer i haven, og når der er behov for at sidde i læ for sol og vind, trækker de op på den overdækkede terrasse, som er integreret i et hjørne af huset. Her er loftet også beklædt med Troldtekt.
– Det giver et godt flow i forhold til køkkenet, at lofterne er ensartede. Vi elsker, at akustikken også er god her. Og så er det da en bonus, at vores udeliv generer naboen lidt mindre, end hvis vi ikke havde akustik-lofter.
Fungerer både akustisk og æstetisk
Det er i det hele taget kombinationen af god lyd og harmonisk helhed, der gør, at familien Hansen er blevet rigtig glade for deres akustikløsning. – Vi synes selv, at sammensætningen med murede vægge, skifermuren, egetræsgulvet, klinker og Troldtekt lofter giver hele huset en eksklusiv fornemmelse. De gode materialer, vi i øvrigt har valgt, får et ekstra løft, når det ikke runger i hele huset. Og det er skønt, at man kan have glade, højtlydende gæster med børn, der løber rundt i hele huset, uden at få behov for at tysse på nogen af dem!
Det er i det hele taget kombinationen af god lyd og harmonisk helhed, der gør, at familien Hansen er blevet rigtig glade for deres akustikløsning. – Vi synes selv, at sammensætningen med murede vægge, skifermuren, egetræsgulvet, klinker og Troldtekt lofter giver hele huset en eksklusiv fornemmelse. De gode materialer, vi i øvrigt har valgt, får et ekstra løft, når det ikke runger i hele huset. Og det er skønt, at man kan have glade, højtlydende gæster med børn, der løber rundt i hele huset, uden at få behov for at tysse på nogen af dem!