Frisk luft fra loftet

I en moderne bolig i Lippstadt sikrer et ventilationsloft fra Troldtekt et behageligt indeklima uden generende installationer eller træk.

I Lippstadt i den tyske delstat Nordrhein-Westfalen ligger der en nybygget, moderne indrettet åben og lys privat bolig med en storslået udsigt over den store tilhørende have. Det store, åbent indrettede spiseområde i stueetagen smelter sammen med køkkenet og opholdsstuen og skaber en harmonisk og indbydende helhed.  I stedet for døre er der brede passager i væggene, der på smart vis afgrænser de forskellige områder fra hinanden.

Det lange vinduesparti, der strækker sig fra gulv til loft, giver god udsigt til den store have og lukker masser af dagslys ind i huset. De lyse gulve og vægge er kombineret med vinduesrammer i træ og elementer i sort og hvid.

 

Loftet er højdepunktet

Højdepunktet er dog ventilationsloftet fra Troldtekt i lys beige og hvid, som passer perfekt til resten af inventaret. Det giver en optimal akustik og et behageligt indeklima, hvor der er altid er frisk luft uden træk, og hvor der ikke er behov for ekstra installationer. Hele loftet – med små runde, integrerede lysarmaturer – fungerer som fordelingsflade for den friske luft, der strømmer kontinuerligt ind ved lavt tryk. Systemet er baseret på et centralt, kompakt ventilationsanlæg med varme- og fugtgenvinding og et integreret modulerende sommerbypass, som er særligt velegnet til nybyg og renovering.

En yderligere fordel: Med ventilationsloftet er det muligt at reducere energiforbruget med op til 70 % sammenlignet med konventionelle ventilationssystemer.