Skrå tagflade skaber dynamisk sognehus
Det nye sognehus i Jelling er på en gang raffineret indpasset og et storslået hus. Måske fordi bygningen både er tænkt udefra og indefra. En tur op på den historiske sydhøj lige udenfor, sætter det hele i perspektiv.
Historiens vingesus mærkes i Jelling og det forpligter… Nye arkæologiske fund i 2006 omkring Jellinge stenene og gravhøjene satte processen i gang omkring et nyt sognehus i byen. Jelling monumenterne er på Unescos verdensarvsliste og at bygge nyt på den scene kræver omtanke.
Sognehuset er flyttet tættere på kirken og ligger nær museet Kongernes Jelling. Midt i den mindre stationsby ligger de to høje, hvorfra man ser meget af byen og sognehuset fremstår som en helstøbt bygning. Den er fint passet ind i bybilledet på en smal grund, men lever også sit eget selvstændige liv som en skulptur. Den samme tegl beklæder både tag og facade og giver bygningen sin monolitiske identitet. Huset er også præget af store vinduespartier, der byder indenfor.
Den langsgående, dobbelthøje foyer er som en offentlig sti gennem huset, hvilket understreges af den store, skrå loftsflade med trælister. Huset skal også i høj grad opleves indefra og ud. De store vinduespartier giver et behageligt dagslys og udsigt til kirken og højene.
Det skrå loft, som under listerne er beklædt med Troldtekt akustikplader, udgør én stor rumlighed. Husets to sale og øvrige faciliteter har vandrette lofter, hvor hvid Troldtekt i adskilte ”baner” giver et andet roligt udtryk. Mellem Troldtekt-pladerne skimtes krydsfinér. Runde belysningsarmaturer går igen i hele bygningen og giver en fin stemning. Materialevalget er meget selektivt. Tegl udendørs og beton, træ, glas og Troldtekt indendørs. Et sognehus, hvor samspillet mellem ud og inde er særlig stærkt.
Byggeriet er støttet af A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal.