En effektiv løsning
De fleste arkitekter og designere har stået overfor udfordringen med at forene moderne interiørprodukters hårde overflader med de rum og bygninger, hvor produkterne skal anvendes.
Æstetik og personlig komfort skal fungere godt sammen. Og det kan være en udfordring – bl.a. fordi man i stigende grad er gået væk fra at bruge tæpper i offentlige bygninger, hvilket har resulteret i et øget støjniveau.
Men på London Gunnersbury Park Museum har designerne fra Path Design fundet en effektiv akustikløsning.
Path Design fik til opgave at bringe det tidligere hjem for den berømte Rothschild-familie til live igen. Tiden havde været hård ved bygningen, som blev tegnet af den kendte arkitekt Sydney Smirke i det 19. århundrede. Det engang så forsømte museum er nu blevet fuldstændigt restaureret og udstyret med en række nye galleri- og undervisningsområder samt en helt ny udstilling med historier om de lokale indbyggere.
Pavillonen i museets park var oprindeligt designet til at rumme både spisefaciliteter og hestevogne, som er en stor del af parkens historie. Med den nydesignede pavillon ønskede designerne at skabe et rum, der kunne fungere som et centralt samlingspunkt for parken. Det skulle være et rum, som både engangsbesøgende på museet og regelmæssige brugere af parken kunne relatere til og bruge.
Path Design fortæller: ”Vi arbejdede tæt sammen med restauratøren for at sikre, at vi kunne imødekomme de store udsving i antallet af besøgende, der er på meget vejrafhængige steder som dette.”
"Vi var nødt til at tage højde for en indretning præget af glatte overflader grundet mange store glasoverflader og hårde gulve, som var nødvendige i det stærkt trafikerede spiseområde. Derfor var vi på udkig efter måder at optimere akustikken i rummet og samtidig reducere baggrundsstøjen fra det åbne køkken og lydniveauet fra de mange besøgende.”
Med disse overvejelser i tankerne besluttede designerne sig for at anvende Troldtekt-akustikplader. Med deres naturlige udseende og akustiske egenskaber er de den ideelle løsning til loftet. Dette valg gjorde det samtidig muligt for designerne i øvrigt at fokusere på en indretning præget af enkle og hårdere materialer, der på bedste vis matcher arkitekturen i pavillonen.
Alt dette har resulteret i et rum, der er varmt og indbydende og passer perfekt til dets dobbelte funktion som café og udsigtsplads til den omkringliggende park.