Fermaten i Herning

En “fermat” er et velkendt begreb i musikkens verden. Ordet betyder hvilepunkt, - en forlængelse af en node eller en pause i musikken udover den angivne længde.

Fremragende udbygning sikrer fremtiden for det populære spillested

Midt i Herning ligger en mindre bygning, som ikke ligner noget, der tidligere er set på de kanter. En ekspressiv skulptur i mørke teglsten og med en rå attitude, som signalerer styrke og dynamik. Over murene svæver en tagform, sammensat af elegante trekantede konstruktioner, der danner et zigzag forløb i hele bygningens længde. Den nye bygning er koblet sammen med et ældre toetagers byhus, og tilsammen danner de en dristig arkitektonisk komposition af nyt og gammelt.

Spillestedet Fermaten er tilbage for fuld styrke efter 2½ års pause på grund af ombygning. Indvielsen fandt sted den 14. marts, og en ny epoke i Fermatens 25-årige historie er dermed sat på skinner. Resultatet er blevet et helstøbt bygningskompleks med sin helt egen identitet. Projektet har været afhængigt af mange frivillige hænder og en gruppe ildsjæle med en fælles vision: Et regionalt spillested med internationalt niveau!

Bygherre på projektet er den selvejende institution "Fermaten", og udbygningen er tegnet af Kim Utzon Arkitekter i samarbejde med Kobra Arkitekter A/S fra Herning. De ingeniørmæssige aspekter er varetaget af Midtconsult A/S, og firmaet Flex Acoustics har sørget for et akustisk miljø, der egner sig perfekt til rytmisk musik. Selve opførelsen og ombygningen er foretaget af CC Contractor i totalentreprise.

Historisk rids

Fermatens forvandling har kostet 20 mio. kr., hvoraf en del kommer fra Kulturministeriet, Amtet, Kommunen, og resten af bidragene er fordelt på mange forskellige bidragydere, heraf fonde, sponsorer og adskillige privatpersoner.

Bestyrelsesformand for Fermaten – Kurt H. Jørgensen – fortæller om grundlaget for det nye projekt: "Fermaten har eksisteret i 20 år, og selv har jeg siddet i bestyrelsen i de seneste 10 år. Omkring 1998 begyndte huset at vise de første tegn på at det var nødvendigt at foretage ændringer. Der var meget primitive forhold for både publikum og kunstnere, og vi blev bevidste om, at tiden var inde til en opgradering af stedets faciliteter. Dengang rådede vi kun over huset Smallegade 4, der tidligere rummede en mindre tekstilfabrik, men som i øvrigt egnede sig fint til musiksted."

"Vores ambitioner gik i første omgang på at udbedre mangler og tilføje et musikerrum med omklædning og bad. Et projekt i størrelsesordenen 3 - 4 mio. kr., - vi troede simpelthen ikke at det kunne blive til mere. Økonomien var ikke den bedste, og da jeg trådte ind i bestyrelsen var underskuddet på ½ mio. kr. Kommunen bakkede imidlertid op om planerne, og det egentlige gennembrud kom da en af vores sponsorer Kenneth Iversen – direktør i Unimerco – gik ind i sagen. Han gav os troen på, at vi skulle tænke stort og gå efter det ultimative. Det er jo et kendt fænomen. at hvis man løfter overliggeren, er der meget mere interesse for at støtte et projekt økonomisk. Her kommer arkitekten Kim Utzon ind i billedet!"

Overbevisende skitser

På daværende tidspunkt - omkring 2002 – havde jeg været i Helsingborg og set Dunkers Kulturhus på havnefronten. I forvejen er jeg ret begejstret for Utzons arkitektur, og vi har i Herning adskillige bygningsværker af både Jørn og Jan Utzon. Dunkers Kulturhus er på alle måder et meget inspirerende sted, og det slog mig, at Kim Utzon ville kunne løse vores projekt. Efterfølgende sidder jeg så en dag og diskuterer udbygningen med Kenneth Iversen. Jeg beder ham tænke på et navn på en arkitekt. Han siger "Utzon", og det samme gør jeg, men tænker samtidig: ’hvordan skaffer vi pengene ?’ Kenneth Iversen siger så: ’Hvis du kontakter Utzon, så skaffer jeg pengene til skitseprojektet!’

Nu var det pludselig et stort projekt, og efter lidt overtalelse var Kim Utzon med på holdet. Han kendte intet til stedet på forhånd og så derfor med friske øjne på stedets potentiale. Vi var i tvivl om det gamle hus kunne bevares og om der kunne skabes en harmonisk sammenbygning. Utzons skitseprojekt var imidlertid meget overbevisende, og forslaget viste f.eks. også at en 90 graders drejning af hele sceneområdet ville give en langt bedre udnyttelse af det forhåndenværende areal."

"Som lokal samarbejdspartner valgte Kim Utzon en af sine studiekammerater, arkitekt Mads Peter Jensen. De så begge frem til at arbejde med et fælles projekt, men desværre omkom Mads Peter Jensen i en tragisk trafikulykke, og i stedet trådte Kobra Arkitekter til. Jeg synes virkelig at arkitekterne, med Kim Utzon i spidsen, har gjort et fremragende stykke arbejde, og det har uden tvivl været en fordel, at have Utzons navn på tegningerne," slutter Kurt H. Jørgensen.

Arkitekturen

Det nye Fermaten er et atypisk Utzon-hus med mørke tegl og et nærmest kulsort interiør. Kim Utzon Arkitekter beskriver idéen således: "Vi har ønsket at forstærke koncertstedets muligheder for at kunne imødekomme de krav, der stilles til et moderne spillested. Samtidig har vi ønsket at bevare og understrege den fine og intime stemning som denne gamle jazzklub har og som er blevet skabt gennem mange års virke - en stemning af smugkro i Chicago under forbudstiden."

"Vi har som udgangspunkt bevaret det oprindelige Fermatens eksisterende dobbelthøje koncertrum. Vi har dog i det nye forslag vendt scenen og dermed spilleretningen. På denne måde udnyttes det nyvundne areal bedst muligt. Balkonen på 1. salen er U-formet og omkranser gulvarealet foran scenen. Fra denne balkon har publikum et godt udsyn til de optrædende. Balkonen er indrettet til lounge, og herfra er desuden adgang for musikerne til kunstnerlogen. Et stort foldet tag af zinkbeklædt krydsfiner spænder ud, samler og overdækker bygningskomplekset lige fra de bagvedliggende birum til det nye store koncertrum."

Akustik på højt niveau

Civilingeniør Niels Werner Larsen - indehaver af Flex Acoustics - har haft ansvaret for den meget roste akustik i det ny Fermaten. Han er både musiker og uddannet ingeniør med speciale i akustik i USA og Danmark. Niels Werner Larsen fortæller: "Som tidligere jazz og rock trommeslager med 15 år og ca.1200 koncerter i bagagen - heraf ikke så få på det oprindelige Fermaten - har jeg stor erfaring med hvor meget salens akustik egentlig påvirker det musikalske udtryk i bandet. Det overraskede mig derfor meget, da jeg for nogle år siden, i forbindelse med et forskningsprojekt om hensigtsmæssig akustik til pop og rock koncerter på DTU, fandt at der ingen referencer var om netop dette emne i litteraturen!"

"Gennem projektet fandt jeg ud af, at de fleste af mine musikerkolleger samt lydteknikerne, der er placeret i publikummet, var fuldstændig enige med mig i, hvad der var godt og dårligt i denne henseende. Der var specielt ét punkt, som ikke rigtig var blevet belyst i akustikkens faglitteratur, men som er utroligt vigtigt for god lyd ved de voldsomt forstærkede koncerter: Bas frekvenserne bliver forstærket med adskillige tusinde watt, og hvis ikke materialerne som salen er lavet af, og måden de er anvendt på er i stand til at absorbere en stor del af denne lydenergi, vil resultat være en rungende og mudret lyd. Man taler om den tid det tager for lyden at dø ud i et rum – den såkaldte efterklangstid – og i Fermaten har udfordringen altså bl.a. været at tilvejebringe en kort efterklangstid – ikke mindst ved lave frekvenser omkring 80-100 Hz."

"For en sal med Fermatens størrelse viser den føromtalte undersøgelse at efterklangstiden skal være ca. 0,8 sekund for at være perfekt til pop, rock og jazz – så det har vi forsøgt at ramme ud fra beregninger og materialekendskab. En lang efterklangstid i bas eller mellemtone er nemlig den hyppigste årsag til dårlig lyd ved pop og rock koncerter. Herudover er der en del ’finere madlavning’ omkring hvor i salen man monterer absorberende henholdsvis reflekterende materialer, samt hvilke frekvenser disse reflekterer eller absorberer. Alt sammen for at optimere oplevelsen, - i første omgang for publikum, men jo så sandelig også for musikere og lydteknikere.

Defineret lyd

Niels Werner Larsen har gode erfaringer med Troldtekt akustik. I forbindelse med byggeriet af "Det Ny Fermaten" fik jeg - under anvisning af Kim Utzon - lejlighed til at udnytte Troldtekt pladernes glimrende akustiske muligheder, som jeg kendte så godt allerede. I Fermaten spilles næste udelukkende elektrisk forstærket musik, og dette er ensbetydende med meget kraftige lydniveauer – ikke mindst i basfrekvenserne. Vi ved alle fra sportshaller osv. hvordan rockkoncerter kan blive irriterende rungende med en udefineret lyd.

Når Troldtekt anvendes på en hensigtsmæssig måde absorberer det en masse lydenergi – selv et pænt stykke ned i de dybe toner. Dette resulterer i at lyden ikke reflekteres i fx loftet, hvor produktet som oftest er monteret, hvorved der opnås en langt mere defineret lyd. Troldtekt er placeret på de strategisk korrekte steder og i korrekt mængde, så både publikum, musikere og lydteknikere er tilfredse med koncertlyden. I Fermaten har vi faktisk anvendt Troldtekt, ikke bare i store dele af loftet, men også på visse vægarealer. Spillestedet har fået en super akustik’, siger en tilfreds Niels Werner Larsen.

En teknikers drøm

Lars Jacob Pedersen er ansvarlig for Fermatens tekniske funktioner og han siger: "Husets primære funktion er rytmisk musik, og bygningen er indrettet meget praktisk med læsserampe, elevator til gear og en fleksibel indretning, der tilpasser sig arrangementerne. Vi insisterede på at selve det store hovedrum skulle være kulsort – en black-box – hvor lys og lyd er den væsentligste indretning. De mørke lokaler virker også mere intime i forhold til mindre arrangementer med få tilskuere. Der må maksimalt være 720 mennesker i rummet, men det virker ikke klemt ved udsolgte koncerter, og specielt det helt unge publikum fylder mindre fordi de pakker sig sammen omkring scenen. Vi har sat fladskærme op overalt, og de fungerer som skiftende udsmykning, der ændrer sig alt efter publikums alder og smag."

"Der er omkring 75 frivillige på Fermaten i øjeblikket. Vi har bl.a. selv bygget scenen, lagt gulvene og opbygget de to barer. Det har været et kæmpe arbejde, og økonomien har været stram, men vi har fået et hus med en rigtig god akustik og optimale betingelser for mange forskellige typer koncerter. En af mine favoritter er Pumpehuset i København, og jeg synes vi har fået et tilsvarende sted med en fed stemning og en rå autenticitet."